Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

EventyrJul: Alle børn har fortjent en god juleaften

Nyt fra Hjemmet
Efter en trist jul uden julestemning i 2012 har familien Coogan fundet det helt rigtige formål med julen: Sammen med et stort hold frivillige er de med til at arrangere „EventyrJul“ for socialt udsatte børn og deres familier. Og for andet år i træk er Nadine Coogan tovholder for hjerternes fest.

For den i dag 30-årige Nadine Coogan var julen i mange år synonym med en dejlig tur til Berlin: ned til mormor sammen med mor Barbara og lillebror Aran for at fejre højtiden. Men i 2012 døde mormoderen, og så opstod der et hul – lige der, hvor julen plejede at være.

– Den første jul uden mormor var det, som om vi bare gik hver vores vej og prøvede at ignorere juleaften. Min bror, som er kok, skulle arbejde hele aftenen, og jeg tog hjem til min mor efter at have været på arbejde hele dagen. Lige efter vi havde spist, faldt jeg i søvn på sofaen. Det var på mange måder en trist jul, fortæller Nadine.

 

► SE OGSÅ:  Opskrift på perfekt juleand

 

Da julen det efterfølgende år nærmede sig, fik hun et stort behov for at genfinde et formål med den, så hun begyndte at undersøge, hvad der var af muligheder for at være frivillig juleaften.

Annonce

– Jeg faldt tilfældigt over EventyrJul og tænkte, at det projekt lod til at være præcis, hvad julen handler om: at forkæle og glæde en masse socialt udsatte børn og deres familier.

Nadine fik straks sin mor med på idéen, og begge meldte sig som frivillige.

– Det var helt fantastisk at opleve det store fællesskab, der var omkring at skabe en eventyrlig jul for børnefamilier, som måske ellers ingen jul ville få. Og selve juleaften, hvor jeg var værtinde ved et bord med to familier med nogle helt igennem skønne børn, var en aften, der ikke kunne undgå at krybe ind under huden. At se de taknemmelige forældre og alle de glade unger – det var bare noget helt særligt, siger Nadine, mens Barbara, 56, nikker samtykkende.

Mor og datter var enige om, at det skulle de opleve igen.

Som 2014 skred frem, stod ét dog klart: At EventyrJul manglede en ny projektleder for atter at kunne blive en realitet.

Hjemme sad Nadine med hovedet begravet i eksamener, men hun kunne alligevel ikke slippe tanken om alle de familier, der måske måtte undvære at holde jul, hvis initiativet ikke kunne komme på benene.

 

LÆS OGSÅ: Juledilemma: Skal min veninde sidde alene juleaften?

 

Basim og 2000 gaver

Så en aften i september 2014 tog hun en rask beslutning og meldte sig som projektleder.

– Det var med stor ærefrygt, men det var bare for fint et projekt til, at det skulle falde til jorden, siger Nadine med fast stemme.

Hun fik hurtigt samlet nogle af de frivillige fra året før, og så var det bare med at komme i gang. De var sent på den i forhold til f.eks. at samle de donationer og sponsorater, som den lange, hjertelige julefest, der skulle foregå i Valby, var afhængig af.

– Men selvom vi rev os i håret flere gange og tænkte: Hvordan vil det være muligt at nå det?, så gik det hele pludselig op i en højere enhed. Alt klappede, da dørene gik op, og julemanden og nissemor tog imod, og der ventede en dag og aften med æbleskiver, trylleri, julemad, masser af julegaver og besøg af sangeren Basim. Plus slik i lange baner.

Og sidste år var det ikke kun Nadine og Barbara fra samme familie, der var klar til at give en hånd med i. På grund af jobskifte skulle Aran ikke arbejde juleaften, så for ham var det oplagt at følge trop og bruge sit fag til også at blive en del af „Familien EventyrJul":

– Jeg elsker at lave mad, og at kunne gøre en forskel sådan en aften og samtidig være sammen med min familie var bare så fantastisk! Selv om jeg og de andre kokke tilbragte det meste af aftenen i køkkenet, kunne vi sagtens fornemme stemningen rundt omkring, siger Nadines 28-årige bror og understreger:

– Det er helt sikkert sådan, min jul skal være fremover.

Også Barbara nyder den nye måde at fejre juleaften på sammen med sine børn.

– Det er noget helt særligt at mærke den enorme glæde og taknemmelighed, der er i rummet den aften. Det er som én kæmpe stor familiefest.

Det er igen i år Nadine, der samler trådene i EventyrJul, og hun forsikrer, at alt er klar til at tage imod de mange forventningsfulde børn den 24. december.

– Der vil altid være drøn på i de sidste uger – og ikke mindst de sidste dage op til juleaften, men med erfaringerne fra sidste år, så bliver det lidt nemmere, siger hun og fortsætter:

– Sidste år følte jeg mig næsten snydt juleaften, fordi jeg stod med det overordnende ansvar for første gang og ikke rigtig nåede at mærke stemningen. Først da jeg kom hjem langt over midnat og satte mig ned med et glas vin, gik det op for mig, at vi lige havde afviklet en juleaften for 250 mennesker – og givet 2000 gaver væk. Det var jo helt vildt! Næste gang vil jeg sikkert have mere ro til at opleve stemningen sammen med alle de andre frivillige og min mor og Aran.

Nadines drøm er at kunne invitere endnu flere udsatte familier til juleaften i fremtiden.

– Jo flere, vi kan glæde, jo bedre. Og hænderne og engagementet er der, siger den storsmilende unge kvinde, der så gerne vil skabe grobund for mere end „blot" en juleaften i næstekærlighedens navn:

– Det er også mit håb, at der i løbet af aftenen bliver knyttet bånd og venskaber blandt både børn og forældre. Mange af dem lever af forskellige årsager et isoleret liv, så det vil være så dejligt, hvis de kan tage herfra med nye relationer, der kan vare resten af livet, siger Nadine.

Hjemmet besøgte julearrangementet i Valby i 2014. I år holder man juleaften samme sted; i Marketenderiets lokaler.

 

LÆS OGSÅ: Familieeksperter: Juleaften må gerne være uperfekt

LÆS OGSÅ: Giv den gode stemning videre: 5 idéer til at sprede juleglæde

LÆS OGSÅ: Cecilie blev født juleaften: Verdens bedste julegave

Tekst: Bibi Kirkegaard
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 01-12-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge