Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Familiekonsulent hos Frelsens Hær: Amalie giver kærligheden videre

Nyt fra Hjemmet
Selvom Amalie Kühnrich er uddannet jordemoder, har hun valgt at bruge sin arbejdstid på at være noget for børn og familier i Odense, som har brug for hendes hjælp.

Det er onsdag aften, og Amalie Árnadóttir Kühnrich er ved at lukke og slukke efter dagens familieværksted. Siden først på eftermiddagen har omkring 25 personer været samlet i Frelsens Hærs lokaler i det østlige Odense, og 31-årige Amalie er leder af værkstedet. I dag var der fem mødre, 12 børn, fem frivillige og så Amalies ældste søn, Valdemar.

 

– Det er et meget specielt job, til tider er det hårdt, men det giver mig også mange gode oplevelser, fortæller Amalie, der er uddannet jordemoder i 2009. Hun nød de første år af sit arbejdsliv på Færøerne, hvor hendes forældre stammer fra. Her havde hun sin egen lille familie med, bestående af hendes mand, Morten, der nu er 34 år, og deres to sønner, Valdemar, der i dag er syv, og Alfred, der er fem år.

Annonce

 

Men da Amalie blev gravid igen, valgte familien i 2012 at flytte tilbage til Danmark. Her blev lillesøster Lærke født, og det var så meningen, at Amalie ville holde en ekstra lang barselsorlov. Hun synes, det kan være svært at kombinere de lange vagter som jordemoder på et sygehus med at have tre små børn.

 

– Det er så vigtigt at have tid til børnene, mens de er små, forklarer Amalie og smiler. Derfor bosatte familien sig i Vollsmose i Odense, hvor de kunne få en stor lys lejlighed, der ikke var særligt dyr. På den måde kunne de godt leve af Mortens løn, mens Amalie gik hjemme.

 

Amalie og Morten nyder at bo i Vollsmose. Lejligheden er ikke så dyr, og det giver dem mere tid sammen med deres børn, at Amalie arbejder på halv tid.

 

Men så var det, hun så en annonce, hvori Frelsens Hær i Odense søgte en familiekonsulent på halv tid. Den stilling måtte hun bare søge. Amalie er ikke medlem af Frelsens Hær, men hun er vokset op i en kristen familie og tror på Gud. Og så har hun hørt meget om Frelsens Hærs hjælpearbejde gennem sin kusine, der er korpsleder i Sønderborg. Derfor vidste hun en del om, hvad jobbet indebar – og det var lige noget for hende.

 

– De mennesker, der søger hjælp her, er glade for min støtte. Her føler jeg, at jeg virkelig kan gøre en forskel, og det betyder noget for mig, forklarer hun.

Et bedre netværk

Frelsens Hær har lavet socialt arbejde i Danmark i over 125 år. Mest kendt er nok julehjælpen, men nogle af de familier, der får en håndsrækning til jul, har i virkeligheden brug for støtte hele året, og derfor er der ansat familiekonsulenter. Flere af de børn og voksne, der kommer i familieværkstedet, har været udsat for vold, seksuelle overgreb og grov mobning. Det går ud over selvværdet, og det kan gøre det svært at få hverdagen til at fungere. Så kan familieværkstedet være et uvurderligt pusterum.

 

– Vi hygger os og snakker, børnene leger, vi laver måske mad sammen, og jeg forsøger at hjælpe dem med ting, de ikke kan overskue, forklarer Amalie. Det kan for eksempel være at få søgt om ekstra økonomisk støtte, eller at hun går med til et møde hos kommunen. Eller måske har mødrene bare brug for at snakke med en anden mor om hverdagsproblemer. Det at få et netværk er meningen med familieværkstedet.

 

– Alle mennesker oplever vanskelige tider, hvor de har brug for hjælp, og hvis de mangler netværk, er de sårbare. Jeg ved, at der er mange gode ting i mit eget liv, der kun er lykkedes, fordi jeg er vokset op i en god familie og har gode venner. Det er ikke alle, der er så heldige, indskyder Amalie.

 

Syvårige Valdemar er velkommen til at være med Amalie på arbejde, og det kan han godt lide – blandt andet fordi der er så meget godt LEGO at lege med. 

 

På bordet i Amalies kontor ligger bogen „Børnenes fem kærlighedssprog". Den har hun brugt til at holde et oplæg for mødrene. Netop det med kærlighed kan være en udfordring for mange. Alle mødre elsker jo deres børn, men for nogle kan det være svært at vise det. Især når man er presset, kan man gøre ting, der sårer andre, selv om det egentlig ikke er det, man vil.

 

– Jeg tror på, at det hjælper at møde mødrene med kærlighed og forståelse. Jo mere kærlighed, man selv får, jo mere kan man give videre, siger Amalie. Nogle gange handler det simpelthen om at erkende, at tingene kan siges eller gøres på en anden måde. Det kan betyde alverden, forklarer Amalie, som pointerer, at hun ikke løfter pegefingre. Hun ser ikke sig selv som den perfekte mor. For hende er det vigtigt, at viljen til forandring kommer fra mødrene selv.

 

– Ind imellem kan jeg også godt føle mig magtesløs, når jeg hører om de forfærdelige ting, de har oplevet. Det virker usandsynligt, at de sår nogensinde kan heles. Men så hjælper min tro mig, forklarer Amalie.

Tid til børnene

Men hvorfor bruge sin tid på socialt arbejde, når man kunne have et vellønnet job som jordemoder? – Der er jordemødre nok, tænker jeg. Og der er ikke så mange, der kan og vil bestride jobbet her. Men for mig er det et fund, siger Amalie. Hun mener i øvrigt også, at hun får nogle erfaringer, som kan komme hende til gode, hvis hun vender tilbage til jordemoderfaget.

 

Og så gør det jo heller ikke noget, at jobbet gavner hendes egen familie. For ganske vist er lønnen som halvtids familiekonsulent ikke nær så høj som den, en fuldtids jordemoder får, men til gengæld kan Amalie stort set selv tilrettelægge sit arbejde. Og hvis hendes egne børn har brug for at blive hentet tidligt en dag, kan hun altid have dem med på jobbet. – Det er vigtigere for os at have tid og overskud i hverdagen end at bo i en dyr villa i et pænt kvarter.

 

Så snart de tre børn har fået et krus mælk og en hjemmebagt bolle, skal hele den lille familie en tur på legepladsen, hvor der er mange andre børn ude at lege.

 

Hele den lille familie på legepladsen: Morten, Alfred, Amalie med Lærke og Valdemar (th.) 

 

– Vi har et dejligt liv her, og det giver mig ekstra overskud, at jeg har tid til at være noget for andre. Det er så livsbekræftende at opleve, at uanset hvor svær en situation ser ud, så er der altid håb, slutter hun.

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Heidi Lundsgaard
Publiceret: 26-06-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge