Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Familien reddede Henriks liv

Nyt fra Hjemmet
En hyggelig fredag aften udviklede sig til et mareridt hjemme hos Henrik Stoustrup, da han fik hjertestop og var død i nogle minutter. Men så tog hans søn, kone og svigerfar affære – uden at ryste på hænderne.

Klokken var 22 en mørk novemberaften i 2013, da det ringede på døren hjemme hos Jørgen Jørgensen og hans kone, Johanne, i den sydjyske landsby Hovborg. Ude på trappestenen stod barnebarnet Felix på syv år – i bare fødder og nattøj. Jørgen nåede knap nok at åbne munden, inden Felix sagde: "Bedstefar, du skal komme nu. Far sover med åbne øjne".

 

– Jeg vidste med det samme, at noget var helt galt. Så jeg sprang op på min cykel med mine hjemmesko på og kørte af sted. Det tog 30 sekunder, for jeg har målt det bagefter, fortæller 67-årige Jørgen, der kun bor 150 meter fra sin datter Lene, svigersønnen Henrik og børnene Felix og Luca.

 

Jørgen bor to huse fra Lene og Henrik og kastede sig resolut på sin cykel for at hjælpe, da Henrik fik hjertestop.

Annonce

 

Inde i stuen lå Henrik på sofaen – uden puls. Han havde gryntet lidt mærkeligt, syntes Lene, og da hun kaldte på ham, svarede han ikke. I al hast sendte hun Felix over efter bedstefar, mens hun selv ringede 112.

 

Jørgen og Lene fik i fællesskab lagt Henrik ned på gulvet, hvor Jørgen begyndte at give hjertemassage. 30 stød ad tre omgange nåede han at give, inden Lene havde været ovre på Hovborg Kro og hente en hjertestarter. Kroen er nabo til Lene og Henrik, og de arbejder der begge. Hjertestarteren blev fluks sat i gang. Og 42-årige Henriks hjerte begyndte at slå igen.

 

– Det var helt utroligt. Det kan jeg slet ikke beskrive, siger Jørgen om sekundet, hvor hans svigersøn vågnede efter at have været død i nogle minutter.

 

39-årige Lene ser på sin far og på Henrik. Hun gyser lidt ved tanken om de hektiske minutter, da en hyggelig fredag blev forvandlet til et mareridt. – Jeg nåede at blive bange og tænke: Han er død. Hvad skal der blive af mig og børnene? Hvordan skal vi klare os uden Henrik?

Fik lov at leve

Ambulancen ankom, og Henrik blev kørt til Odense Universitetshospital for at blive tjekket og undersøgt. Jørgen kørte efter i sin egen bil, og på sygehuset mødte han en læge, der udbrød: "Det er helt fantastisk, hvad I har gjort. I har reddet Henriks liv". – Jeg kunne slet ikke forstå det og tænkte: Har vi det? Vi gjorde jo bare det, vi skulle gøre, siger Jørgen stille. Det har påvirket ham meget, at han har været lige ved at miste sin svigersøn.

 

– Jeg har grædt over det, kan jeg godt sige ærligt. Det har været hårdt. Og i tiden efter har jeg besøgt Henrik mange gange for lige at tjekke, at han var o.k. Så meget, at Luca på tre år en dag sagde: "Bedstefar, hvad kommer du nu for?", ler Jørgen og får Lene og Henrik til at smile.

 

Lene fik lov at beholde sin Henrik, der også er far til børnene Luca og Felix, som ses på billederne i baggrunden.

 

Henrik sidder og lytter med. Han har fået forløbet genfortalt i detaljer mange gange, men det føles stadig uvirkeligt, at han faktisk var død. – Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik lov at overleve. Det må være de højere magter. Jeg er en heldig mand og dybt taknemlig for det, Lene, Jørgen og Felix gjorde den aften, siger Henrik, der af lægerne er erklæret sund og rask og ikke har fået mén.

 

Ingen har kunnet finde en årsag til hans hjertestop, men for en sikkerheds skyld har han fået indopereret en såkaldt ICD, der sætter hjertet i gang, hvis det skulle gå i stå igen.

 

– Det var fantastisk, at Lene og Jørgen holdt hovedet koldt og handlede hurtigt. Alt flaskede sig. Og jeg går ikke rundt og er bange eller nervøs for, at det skal ske igen, siger Henrik, der har været sygemeldt en periode fra jobbet som køkkenchef på Hovborg Kro, som i øvrigt er ejet af svigerfar, Jørgen.

Flere kys og kram

Selvom familiens medlemmer altid har været tætte, føler de, at episoden den skæbnesvangre fredag aften har bragt dem endnu tættere sammen. – Henrik og jeg er blevet mere bevidste om, at det kan være slut i morgen, så vi kysser og krammer lidt mere. Og vi taler stadig om det, der skete, hver dag. Det er en del af helingen, mener Lene, der ikke selv har haft en reaktion med gråd og tristhed.

 

– Min læge siger, at jeg kan reagere om et år. Eller måske sker det slet ikke. Da Henrik lå på sygehuset, sagde jeg til ham: "Jeg har dig. Det er alt. Nu skal der meget til at slå os ud", siger hun og sender sin gemal et smil. Han supplerer hende: – Ja, vi lever efter, at man skal nyde livet. Være glad hver dag. Og ikke hænge sig i bagateller.

 

Henrik er en ivrig amatørfotograf og har som en tradition fotograferet sine børn hvert år til jul og sendt billederne ud som julekort. Da han lå på sygehuset, spekulerede han på, hvordan julekortet 2013 skulle se ud.

 

Han kom frem til, at det skulle være et billede af Lenes, Felix', Lucas og hans egen hånd flettet sammen som i et firkløver. Og han nåede at føre sin idé ud i livet inden jul og betragter glad resultatet: – Det billede viser, at her holder vi fast i hinanden. Her er der ingen, der smutter.

 

Start et hjerte

 På Hovborg Kro hænger en hjertestarter, som Jørgen Jørgensen investerede i, efter han selv faldt om med hjertestop og blev reddet for tre år siden. Skabet til udendørsbrug, som apparatet hænger i, købte han efter sin svigersøns hjertestop i november, og det ligger Jørgen meget på sinde at udbrede budskabet om aktiv førstehjælp og vigtigheden af hjertestartere. Derfor har han også arrangeret en aften for byens borgere, hvor de kan lære førstehjælp og prøve en hjertestarter sammen med en instruktør.

 

– Det er så vigtigt, at folk ikke er bange for at gribe ind, hvis en person i byen falder om. Den hurtige hjælp og adgangen til hjertestartere betyder alt, siger Jørgen, der også har købt en hjertestarter til at have i sin bil.

 

Hovborgs borgere kan frit benytte hjertestarteren, som kroejer Jørgen Jørgensen (th.) har købt og sat op på en af kroens ydermure.

 

Tekst: Marlene Grøftehauge
Foto: Heidi Lundsgaard og privat
Publiceret: 13-03-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri