Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Fire år og fuld fart frem

Nyt fra Hjemmet
Andersen, i familiens lyse stue i et villakvarter i Allested-Vejle.

Han er dybt optaget af den interaktive bog med billyde. Især lyden af en ambulance med udrykning.
Den fireårige knægt har ingen erindring om, at netop en ambulance var noget af det første, han stiftede bekendtskab med i denne verden.

Jeanette, der af profession er pædagog, løfter sin hånd og skygger nænsomt for den skarpe vintersol, så den ikke skinner Daniel i øjnene. Imens fortæller hun historien om, hvordan hendes drøm om det perfekte familieliv sank i grus, da sønnen kom til verden med et livstruende nyresvigt.

For Jeanette og hendes mand, den 35-årige værkstedsindehaver Peter Andersen, var det et chok at stå med en alvorligt syg nyfødt.
Annonce


Selvom en scanning tidligt i graviditeten havde afsløret to sorte pletter på drengens nyrer, havde lægerne beroliget dem og sagt, at det nok gik i sig selv.

“Desværre holdt det ikke stik. Daniels tilstand var kritisk, da han blev født ved planlagt kejsersnit den 28. marts 2006. Den ene nyre var ødelagt, og den anden fungerede kun ganske svagt.”


– Jeg fik ikke en gang lov at se ham rigtigt, inden de kørte ham væk, fortæller Jeanette, der få timer efter også blev fragtet i ambulance fra Odense Universitetshospital til Skejby Sygehus.

Først her fik Jeanette lov at se Daniel, og det syn, der mødte hende, slog hende helt omkuld.


Psykologhjælp og stomi

– Han lå dér med slanger alle vegne… Jamen, jeg kunne slet ikke rumme det. Jeg kastede op og hylede og ville slet ikke se på ham.

Jeanette kan godt høre, at det lyder grotesk, når hun siger det i dag, men det var sådan, hun reagerede.
 
Hun kigger kærligt på sin søn, der sidder tæt ind til hende i sofaen, stadig fordybet i bogen med billydene.

“– Jeg følte, at vi var trådt over i en anden tilstand, hvor vores liv aldrig ville blive det samme. Heldigvis er min mand, Peter, en stærk person. Han sørgede for, at jeg fik psykologhjælp allerede næste morgen, forklarer Jeanette”


Udsigterne var, at Daniel skulle beholde tre indopererede posekatetre i nogle uger. Derefter skulle han have lavet en stomi, som formentlig skulle sidde der til skolealderen.

– Lægerne forberedte os også på, at Daniel nok desværre fik brug for en ny nyre i femårsalderen, tilføjer Jeanette.

Men så galt kom det nu ikke til at gå.

Efter knapt tre uger på sygehuset, fik Jeanette og Daniel lov at tage hjem til Fyn.

– Vi fik rigtig god hjælp af både hjemmesygeplejerske, sundhedsplejerske og psykolog i den første tid og følte os dybt forståede hele vejen rundt, siger Jeanette taknemmeligt.

Uforklarlig fremgang

Efterhånden accepterede hun, at livet havde taget en anden drejning, end hun var forberedt på, og desuden kunne hun med tiden konstatere, at storebror Magnus ikke led afsavn på grund af den ekstra fokus, der var på hans lillebror.

– Peter og jeg var fra starten enige om Magnus’ hverdag skulle influeres så lidt som muligt, og det synes jeg, vi har været gode til at holde fast i, konstaterer Jeanette.

– Desuden indså jeg, at det billede, vi er så forvænte med, om at villa, volvo og vovhund er den eneste vej til lykken, det ikke holder. Vores historie er altså også en succes-historie, bare på en anden måde, fastslår hun.

Efter barselsorlovens udløb vendte hun tilbage til sit arbejde som børnehavepædagog, mens Daniel kom i dagpleje.

– Jeg fik bevilget plejeorlov til Daniel, men jeg foretrak at fordele den sådan, at jeg har kunnet holde fri hver fredag siden. Det har været rigtig fint for vores familie, siger Jeanette.

Den afgørende årsag til, at hele familien trives så godt, er imidlertid, at Daniels nyrer begyndte at fungere bedre efter nogen tid.

Nyrespecialisterne på sygehuset kan ikke forklare hvorfor, men mængden af affaldsstoffer i Daniels blod begyndte at falde mærkbart efter et par år, og allerede sidste jul – da Daniel var tre år – kunne stomien opereres tilbage. To år før beregnet.

“– Vi ved det jo ikke bestemt, men vi er overbevist om, at det er zoneterapi, der har hjulpet Daniel, siger Jeanette.”


Hun forklarer, at behandlingerne hos en dygtig zoneterapeut i Odense har stået på, siden Daniel var helt lille.

Læs resten af historien i Hjememt nr. 12 2010.

Læs også: Hovedpine - nej tak!

Er du klar til foråret?
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 22-03-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge