Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Søren Lyngbjørn hygger sig med at istandsætte sin båd og sejle i den. Når jeg ikke kan komme på langfart mere, nyder jeg sejlturene i min færingejolle i stedet, siger han.

Gidsel i 839 dage: Så længe jeg var i live, var jeg penge værd

Nyt fra Hjemmet
Søren Lyngbjørn var piraternes gidsel i Somalia i 839 dage. Han kom hjem med ar på krop og sjæl, men han tager alt, som det kommer, og prøver at få det bedste ud af livet.

I et lille, lavloftet byhus i Ærøskøbing bor 49-årige Søren Lyngbjørn. De fleste kender hans navn i dag, for han er en af de seks sømænd, der blev kidnappet af pirater ud for Somalias kyst i 2011.

 

Søren har egentlig fået nok af at være i medierne, men han har alligevel sagt ja til at få besøg af Hjemmet, fordi vi skal snakke om, hvordan  man bagefter kommer videre i livet. Nu griber han sin krykke, og den sort-hvide kat følger ham trofast ud i køkkenet, hvor han sætter vand over til kaffe.

 

Huset trænger til at blive sat i stand, siger han, og han er så småt begyndt at lægge planer for, hvordan det skal gøres.

 

Da han kom til Danmark igen sidst i april 2013, vendte han straks hjem til Ærø. Han var syg og forkommen efter de 839 dage som piraternes gidsel.

Annonce

 

Inden han tog af sted på den hyre, der blev skæbnesvanger for ham og de fem andre besætningsmedlemmer på coasteren Leopard, boede han i en fiskekutter, der lå i Ærøskøbing Havn.

 

Gennem længere tid havde han kun været i land i så korte perioder, at det ikke rigtig kunne betale sig at have udgifter til husleje. Så det første, han gjorde, da han kom tilbage til Ærø, var at se sig om efter et hus, han kunne købe for den hyre, han havde optjent, mens han var gidsel.

 

– Det var en lidt absurd situation, men jeg havde jo ikke kunnet bruge en krone, mens jeg var gidsel, så nu havde jeg råd til et lille hus i 'Udkantsdanmark', forklarer han og trækker på smilebåndet.

 

 Søren havde været meget syg, mens han var gidsel. I lange perioder havde han så høj feber, at piraterne sendte bud efter lægehjælp til ham.

 

 – Hvis jeg døde fra dem, kunne de jo ikke få løsepenge for mig! Så jeg fik en kur mod malaria, fortæller han.

 

Han fik det bedre, men bestemt ikke godt.

 

– I den første tid som gidsel håbede jeg hver dag, at vi blev løskøbt eller befriet. Siden begyndte jeg at tænke, hvis jeg slipper ud herfra, fortæller Søren.

 

Derfor husker han også dagen, de blev frigivet, som noget helt specielt. Somalierne havde med fagter og ordet „money" forklaret dem, at nu blev de snart frigivet. Men da de hentede skipperen Eddie og to af de andre søfolk klokken to om natten, blev Søren urolig.

 

 – "Hvor tog de dem hen? Skød de dem nu? Eller mon de nu ville prøve på at få endnu flere penge for os", tænkte jeg.

 

Så da de hentede Søren og de sidste nogle timer efter og førte dem ned på stranden, var han nervøs.

 

– Først da vi så frømandssoldaterne komme ind mod kysten, gik det op for os, at det var rigtigt nok. Det var for vildt, udbryder Søren.

 

Han kom straks på en sygestue på krigsskibet Iver Huitfeldt og blev passet af sygeplejersker, der talte dansk.

 

– Jeg følte mig som i en rus og snakkede som et vandfald. Jeg havde ikke snakket dansk i over to år. Det var bare så skønt!

 

Så snart, han kom hjem, startede genoptræningen, og indtil for nylig troede og håbede han, at han kunne komme til at arbejde som sømand igen. Men kroppen har taget så meget skade, at hans balance aldrig bliver god nok. Hans syn er også svækket, og nervesmerterne i benene forsvinder nok aldrig.

 

 – Det er jeg selvfølgelig meget ked af, jeg har jo sejlet hele mit liv, og det er det, jeg længes efter, indrømmer Søren.

 

 

Søren har sejlet over hele verden det meste af sit liv, så det er en stor omvæltning for ham at skulle undvære de lange sejlture. 

Mod på livet

Alligevel har han mod på tilværelsen. For selvom Sørens krisepsykolog mener, at når han ikke bare er helt nede i kulkælderen efter sit mareridt i Somalia, så er det, fordi han stadig er i det, der kaldes  „honeymoon-fasen", hvor man bare er lettet og glad over at slippe levende ud.

 

Men Søren er selv af en anden mening:

 

– Jeg vælger at se på de lyse sider i det liv, jeg nu engang har. Og hvis jeg ikke kan sejle de store skibe mere, så hygger jeg mig med at passe og sejle små både i stedet.

 

 Så Søren har brugt lang tid på at istandsætte en smuk, gammel færingejolle. Den ligger nede ved vandet så tæt på hans hus, at han kan gå derned også med krykker. Den giver ham mange gode timer både på land, imens han istandsætter den, og på vandet, hvor han nyder at sejle i den.

 

Her i sommer skulle han på fem dages sejltur til det nordlige Tyskland med en kammerat. Men da vinden blæste fra en forkert retning, lagde de ruten om og sejlede til Aabenraa og Haderslev i stedet for. Og de havde en pragtfuld tur.

 

– Jeg sejler den vej, vinden blæser, og så får jeg det bedste ud af det, siger Søren.

 

Når vejret er til det, læsser han sine golfkøller bag på sin kabinescooter og kører ud på golfbanen. Køllerne er fastmonteret på hans rollator, og hvis det er nødvendigt, låner han en lille el-scooter derude, så han kan komme rundt i terrænet.

 

Søren bruger en kabinescooter, når han skal rundt på Ærø. Det er rigeligt, for afstandene er ikke så store.

 

Og for at slippe for at skulle fortælle om tiden som gidsel igen og igen, har han valgt at fortælle hele sin historie én gang for alle til en forfatter, der har nedskrevet hans fortælling i en bog. Den udkommer her i skolernes efterårsferie, samtidig med at Ærøskøbing Museum åbner en udstilling om hans oplevelser.

 

16. oktober er der også forpremiere på et stykke, som Baggårdteatret i Svendborg sætter op om ham.

 

 

Jovist længes Søren Lyngbjørn efter igen at sejle på De Syv Have. Men når det ikke længere er muligt, får han det bedste ud af sit liv på Ærø.

 

– Det har været rart for mig at få læsset af ved at fortælle det og så ellers komme videre, indskyder Søren, der er glad for at være hjemme på Ærø, hvor alle kender alle.

 

– Folk hilser på hinanden og er flinke til at give en hjælpende hånd. Her er der altid nogen at snakke med, her føler jeg mig hjemme og er glad for livet. 

 

 

  Sådan skete det:

12. januar 2011: blev kaptajn Eddy Lopez og styrmand Søren Lyngbjørn, samt fire Filippinske besætningsmedlemmer taget som gidsler på fragtskiber Leonard. Piraterne krævede 15 millioner dollars i løsesum, hvilket svarer til ca. 80 millioner danske kroner. Rederiet Shipcraft, hvor Søren og Eddy er ansat, oplyste, at de ikke kunne betale løsesummen.

 

29. juni 2011: Shipcraft blev politianmeldt af foreningen Søfartens Ledere, der ikke mente, at rederiet gjorde nok for at få Eddy og Søren fri.

 

Juli 2012: Den danske regering gik ind i sagen, men alligevel brød forhandlingerne med gidseltagerne sammen. Den engelske organisation International Maritime Bureau kategoriserede kort efter Søren, Eddy og de fire filippinere som højrisiko-gidsler, der var i stor fare for at dø.

 

30. april 2013: Endelig lykkedes det at få Eddy og Søren sat fri. Rederiet Shipcraft endte med at betale en løsesum på ca. 40 millioner kroner for de seks gidsler.

 

 

 

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Heidi Lundsgaard & Privat
Publiceret: 16-10-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge