Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Henriette reddede katten Mismis

Nyt fra Hjemmet
Da Henriette Rosenberg så en kat blive smidt ud af en bil en kold aften sidste år, stak smerten i hendes hjerte. Hun vidste, at katten ikke ville kunne klare sig vinteren over, og i to måneder ledte hun desperat efter den i en skov. En dag så hun spor i sneen. Det var kattepoter…

Det var et vaskeægte drama, der tog sin begyndelse en mørk og råkold lørdag aften i september sidste år. 58-årige Henriette Rosenberg var på vej hjem til Hornbæk i Nordsjælland, og i et kryds ved Hornbæk Hegn stoppede hun for rødt. Foran hende holdt en anden bil, og da bilens dør gik op, troede Henriette ikke sine egne øjne.

 

– En orange kat blev smidt ud af bilen, som kørte videre. Katten så forvirret ud, og jeg var også forvirret. Jeg forstod ikke, om jeg virkelig havde set rigtigt – at der var nogen, der skilte sig af med deres kat på den måde. Jeg steg ud og kaldte på katten, men den var skræmt og løb ind i skoven, og væk var den.

 


Mismis er en pragtfuld kat, slår Glennie fast. Nu har han fundet et trygt hjem hos hende.

Annonce

 

Sådan indleder Henriette fortællingen om katten Mismis, som hun i de efterfølgende måneder tænkte på dag og nat. – En familiekat kan ikke klare sig i det fri. I hvert fald ikke om vinteren. I dagene efter kunne jeg ikke tænke på andet, beretter Henriette. Mange havde sikkert ikke gjort mere, men Henriette har fra barnsben haft et blødt punkt for katte.

 

– Jeg havde en kat som barn, og den måtte aflives, fordi jeg var allergisk. Det har pint mig, at den måtte lade livet, så jeg kunne leve. Som voksen begyndte jeg at dyrke yoga, og jeg blev yogaterapeut og opdagede, at yogaen havde fjernet min allergi. Så fik jeg kat igen. Det var en tilløben kat, og siden har jeg taget et par tilløbne katte mere til mig. – Jeg er ikke „kattedame". Jeg har tre katte, så det er i hvert fald kun i en let udgave, ler Henriette.

Ledte og kaldte

Allerede dagen efter kørte Henriette ud i skoven og kaldte på den efterladte kat. – Den var der ikke, men jeg blev ved med at køre derud i ugerne efter. Jeg kunne ikke bære, at den skulle dø af sult og kulde, ensom og forladt i skoven. Jeg tænkte på den, når jeg vågnede om morgenen, tænkte på den om dagen og tænkte på den, når jeg gik i seng om aftenen.

 

Efter en tid begyndte Henriette at stille skåle med kattemad ud i skoven, og hun kunne se, at maden blev spist. – Jeg vidste bare ikke, om det var katten eller et andet dyr, der spiste den. Så faldt sneen. Det var i december, og Henriette var klar over, at katten nu ville få endnu sværere ved at klare sig. – Jeg lagde tæpper ud ved maden, som den kunne putte sig i, og en morgen så jeg, at der var kattepoter i sneen ved maden. Da vidste jeg, at Mismis var i live, og jeg blev lykkelig.

 


– Jeg har ingen børn, og nogle af mine venner driller mig kærligt med, at kattene er mine børn. Måske er det rigtigt. Jeg er i hvert fald glad for katte, fortæller Henriette (tv.) Glennie.

 

En af Henriettes veninder havde en kattefælde, og den satte de to kvinder op i skoven. De lagde mad og et tæppe ind i fælden, og i dagene efter skiftedes de til at se til den hver time. Det var hårdt arbejde, men de tøvede ikke. – På fjerdedagen kørte jeg

derud en lørdag formiddag klokken 11, og på afstand kunne jeg se, at fælden var klappet i. Mit hjerte hoppede af glæde, men jeg anede ikke, hvad der var i fælden. Først da jeg kom tæt på, kunne jeg se, at det var Mismis.

 

„Nej, sidder du her, Mismis? Nu er du reddet. Nu skal du ikke fryse mere, nu skal du hjem og have noget dejlig mad", beroligede Henriette dyret. Hun bar katten hjem i fælden og åbnede den derhjemme.

 

– Jeg troede, at den udmattet ville krybe ud af buret, men den sprang ud som skudt ud af en kanon. Jeg sad musestille på gulvet, mens den fór rundt i rummet. Den løb op ad væggene og sprang mod vinduet. Igen og igen. Dens øjne var grå og udtryksløse. Det var ikke noget liv i den kat. Den var et vilddyr, der reagerede per instinkt. Efter en time gik Henriette ud og lod den være alene med den mad, hun havde stillet frem.

Lykkens øjeblik

I dagene efter gik Henriette igen ind til katten. Hun satte sig på gulvet og talte beroligende til den, men det var, som tilhørte den en anden verden. Den var et vilddyr. På fjerdedagen skete underet.

 

– Jeg sad på gulvet og talte, og pludselig kom Mismis hen til mig. Han sprang direkte op i mine arme og slikkede mig i ansigtet, og så spandt han. Jeg turde ikke røre mig en millimeter. I en halv time slikkede han mig, spandt og søgte nærhed. Jeg kunne se i hans øjne, at han var vendt tilbage til livet. Det var mit livs lykkeligste øjeblik. Jeg græd hele tiden. Så faldt Mismis i søvn, og han sov trygt i Henriettes arme.

 

– Mine arme sov, men jeg sad stille meget længe. Fyldt med taknemmelighed og lykke over det mirakel, at jeg havde fundet katten, og at den nu havde fået livsgnisten igen. I dagene efter blev Mismis mere tillidsfuld, og Henriette havde gerne beholdt ham.

 


Glennie elsker katte, hvilket flere ting i hendes hjem viser.

 

– Desværre kunne han ikke enes med mine andre katte, og derfor fik min veninde Glennie ham i pleje, og nu har Mismis fået et godt og trygt hjem hos hende. Det er en utrolig lykkelig udgang, siger Henriette glad.

 

59-årige Glennie Bludensahdt stråler af glæde. – Da jeg mistede min elskede kat Pjuske sidste år, troede jeg ikke, at jeg skulle have kat igen. Men efter jeg havde haft Mismis i huset i nogle uger, vidste jeg, at han skulle være min kat. Han er ikke så meget for fremmede, men når jeg er alene med ham, er han jordens dejligste mis. En pragtfuld kat, som jeg kan kalde til mig, når han er ude i haven.

 

– Det er et ægte mirakel, at han blev reddet og har fået et godt liv med kærlighed igen, er Glennie og Henriette enige om.

Publiceret: 09-05-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri