Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Hønsenes redningskvinde: "Dyrene gi’r livet mening!"

Nyt fra Hjemmet
Da Marianne Skov hørte, at 94 kyllinger gik på alt for lidt plads i forbindelse med en udstilling i København, tog hun en rask beslutning: Hun kørte ind og hentede dem. Så handlekraftig har hun altid været. Lige fra hun var barn, har hun samlet dyr i nød omkring sig.

Godt gemt langt nede ad en grusvej et pænt stykke uden for Skævinge i Nordsjælland bor 45-årige Marianne Skov på et nedlagt landbrug. Hendes to døtre, tvillingerne Mille og Cille på 22 år, er flyttet hjemmefra, men de kommer begge flere gange om dagen for at passe og ride de 11 heste, der lige nu går ude på folden.

 

Døren til det store hønsehus står åben, og utallige høns går kaglende rundt i haven og småspiser. Rundt om dem løber tre glade cockerspanieler, som har lært, at hønsene lader man være. I stalden klatrer fem katte rundt oppe under loftsbjælkerne, og i haven står et bur med kaniner.

 

LÆS OGSÅ: Brev til Vibeke: Min mand har vendt mig ryggen

 

– Jeg er vild med dyr, jeg har altid samlet på dem, jeg kan simpelthen ikke lade være, forklarer Marianne.

Annonce

 

Dyrene her har én fællesnævner: De er kommet til Marianne, fordi de var i nød.

 

Da pigerne var små, havde hun og hendes mand et ridested, hvor de holdt ridelejre for børn om sommeren. Og da Mariannes mand døde for 12 år siden, lukkede hun stedet og flyttede til det mindre landsted med døtrenes to ponyer. Men der kom hurtigt flere til.

 

– Folk ved, at jeg har svært ved at sige nej til et dyr i nød, så bestanden er vokset lige siden. Og så længe dyrene har det godt, skal de have lov at være her, fortæller Marianne.

 

Hun fik sin første hest, da hun var barn, fordi hendes far havde lavet noget håndværksarbejde for en mand, der ikke kunne betale. Så han fik hesten med hjem i stedet for. Det rygtedes også hurtigt på skolen, at Marianne tog sig af hunde, katte, kaniner og marsvin, som de andre børn ikke kunne have mere. Hun kunne ikke sige nej og var kendt som „hende med dyrene”.

 

Årets heltedåd

Det har hun været lige siden. Og derfor vidste hendes døtre godt, hvad klokken var slået, da deres mor en dag hev dem i ærmet, fordi de skulle se noget på Facebook:

 

94 kyllinger var blevet hentet fra Holland som helt små, fordi de skulle være en del af museumsskibet Noahs Ark, der lå ved kajen ud for Amalienborg. Men kunstneren vidste ikke, hvor hurtigt små kyllinger bliver store, så nu gik de på alt for lidt plads og begyndte at hakke hinanden.

 

Marianne prøvede flere gange at ringe til kunstneren og dem, der passede arken. Og da de ikke svarede, kiggede hun, Mille og Cille på hinanden og tog en rask beslutning. De lånte Mariannes mors bil og satte deres hundebure ind bagi. Og så kørte de ind for at hente kyllingerne.

 

LÆS OGSÅ: Hundenovelle: Det er MIN hundekurv

 

– Jeg var indigneret over, hvordan de gik, for det så jo ikke godt ud. Men da jeg kom med mine papkasser og høfligt tilbød at tage kyllingerne med, så kunstneren helt lettet ud, for han anede faktisk ikke, hvad han skulle stille op med dem, fortæller Marianne.

 

På det tidspunkt var kyllingerne omkring fem uger gamle, de var stadig gule og nuttede men over dobbelt så store, som da de kom til Noahs Ark. Og de spiste for 6-700 kroner om ugen.

 

Heldigvis var Marianne med i en ’hønsegruppe’ på Facebook, så der gik kun et par uger, før de fleste af kyllingerne var afsat til folk, der gerne ville have høns i haven.

 

– Jeg gav dem kun til folk, der kunne give dem et ordentligt liv, ellers var det hele jo omsonst, siger Marianne.

 

Og 10 af dem bor stadig hos Marianne. Det er dem, der var mindst tamme og sværest at sende videre. Men de er faldet godt til ro nu og nyder livet i Mariannes hønseflok.

 

Marianne og pigerne har heste i mange størrelser og racer. Og hver enkelt har sin specielle historie. Den mindste (tv.) er Milles første pony, som nu er 24 år.

Rygtet om hendes redningsaktion løb hurtigt, og i efteråret 2014 indstillede formanden for Dansk Hønseavlerforening, Finn Jensen, Marianne til at blive „Årets Dyreven”.

 

– Jeg blev helt genert, smiler Marianne og rødmer lidt.

 

For hun gjorde det jo ikke for at få en pris. Men ikke desto mindre vandt hun i kategorien „Årets Heltedåd” og var dermed i finalen til Dyrenes Beskyttelsespris „Årets Dyreven”.

 

– Det var et dejligt skulderklap, det varmede virkelig, siger hun.

 

En grænse

Men samtidig indrømmer Marianne også, at der er en grænse for, hvor mange dyr hun kan tage sig af.

 

– Jeg ville egentlig gerne have nogle gæs og grise også. Men jeg kan ikke overkomme at passe flere dyr, end jeg har nu. For dem man har, skal jo passes ordentligt, understreger hun.

 

Og det bliver de. De 11 heste er velplejede og sunde, hønsene strutter af livslyst og lægger masser af æg, og selv den kat, der var kørt over og døden nær, spinder nu kælent og putter sig på Mariannes arm.

 

– Dyrene er mit liv, jeg kunne slet ikke forestille mig at leve uden dem. De kræver meget, men de giver endnu mere igen i form af livsglæde og ro i sjælen, siger Marianne og smiler skævt til den høne, der har taget plads på hendes skulder. 

"Dyrene giver livet mening". http://www.hjemmet.dk/artikler/Nyt-fra-Hjemmet/Honsenes-redningskvinde-Dyrene-gir-livet-mening-/

Posted by Hjemmet on 31. juli 2015
 

LÆS OGSÅ: "Dansen giver os livsglæde!"

 

LÆS OGSÅ: Lasse og Mathilde: "Heste har lært os uendeligt meget"

 

LÆS OGSÅ: Guide: Sundt sollys på hude

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 30-07-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge