Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
– I dag er det blevet så stor en del af mig at være med til Frelsens Hærs juleuddeling, at jeg ville savne det, hvis ikke jeg var med, siger Ina.

Ina bliver glad af at sprede juleglæde

Nyt fra Hjemmet
Når Ina Irene Nielsen hvert år er med til at dele juleposer ud hos Frelsens Hær, gør hun det for at forsøde julen for de mennesker, der bliver tildelt julehjælp. Men Ina har samtidig en helt speciel grund til, at hun gerne vil hjælpe andre.

Hvert år i december på juleuddelingsdagen vågner Ina Irene Nielsen med en særlig spænding. – Fra tidlig morgen bliver jeg fyldt med positiv energi og tænker, at nu skal jeg ind og give den gas og sprede så meget juleglæde som muligt, siger 38-årige Ina, der som frivillig hjælper til, når de mennesker, der er tildelt julehjælp fra Frelsens Hær, henter deres gavekort og julepakke på Frederiksberg.

 

Hun forklarer, at folk kommer i hold fra morgenstunden, og de bydes først på en lille højtid, hvor frivillige fra Frelsens Hær opfører et juleskuespil, og man synger nogle sange. Derefter uddeles der gavekort til julemad, og endelig kan modtagerne gå udenfor og få en pose med sponsorerede gaver.

Annonce

 

Og her er det, Ina står med varmt vintertøj på og en nissehue på hovedet. Sammen med andre frivillige uddeler hun gaveposerne – og ikke kun det: – Dagen igennem står jeg og råber „Glædelig jul" ud over det hele, siger Ina, der bor i Smørum sammen med sin 17-årige søn.

 

Der er ikke plads til gaveuddelingen indenfor, så Ina og de andre frivillige står med pakkerne ude på Frederiksberg Allé. Foto: Frelsens Hær

 

Det begyndte som en tilfældighed, at Ina blev fast hjælper ved juleuddelingen. Hendes mor arbejder i Frelsens Hær, og i 2009 kom Ina for at aflevere noget til moderen på juleuddelingsdagen. – Der var travlt, derfor tilbød jeg min hjælp, og det endte med, at jeg hentede min søn, og så hjalp vi til derinde resten af dagen. Det var så hyggeligt, og det gør mig så glad indeni, når jeg kan hjælpe andre mennesker, at jeg har været med ved uddelingen siden.

Mobbet

Men hvor det er et tilfælde, at Ina kom til at lægge sin frivillige arbejdskraft ved julehjælpen i Frelsens Hær, er det langtfra tilfældigt, at det fylder rigtig meget hos hende at hjælpe andre. – Det skyldes, at jeg engang selv havde brug for hjælp – og så var der ingen, der kunne gøre noget, siger Ina og bliver lidt stille.

 

Hun forklarer, at hun er ordblind og i skoleårene både måtte slås med at få bogstaverne til at give mening og kæmpe med at håndtere en voldsom mobning, hun blev udsat for på skolen. Selv om hendes forældre og lærerne prøvede at få det stoppet, lykkedes det ikke at standse de elever, der hældte vand ned i hendes skoletaske eller rev den stil i stykker, hun møjsommeligt havde brugt fem timer på.

 

– Jeg prøvede at sige til mig selv, at de børn måtte have større problemer, end jeg havde, når de havde brug for at gøre sådan mod mig. Men mobningen kostede mig rigtig mange tudeture, siger Ina. Hendes forældre var med i Frelsens Hær, og her var hun med til søndagsgudstjenester, musikundervisning og børnekor.

 

– Jeg er en rigtig julepige. Jeg elsker at pynte op til jul, siger Ina.

 

– Der var piger på min egen alder, som jeg sås med der. Det var trygt, og jeg var med i et fællesskab, siger Ina, der allerede i barneårene gjorde sig tanker om, at man kan hjælpe andre mennesker. – Hver sommer havde Frelsens Hær lejre, hvor børn,

der havde brug for det, kunne komme på sommerferie. Jeg kan huske, jeg tænkte, at vi var med til at gøre de børn glade.

 

Som 15-årig meldte Ina sig ud af Frelsens Hær og lagde i stedet meget af sin tid i FDF, Frivilligt Drenge- og Pige Forbund, hvor hun også følte, hun havde et frirum. Både her og i Frelsens Hær, som hun fortsat var tilknyttet via sin mor, nød hun at hjælpe med de børn, der kom der.

 

– I FDF opdagede jeg, at det hjalp børnene, at jeg lyttede til dem, hvis de havde problemer. Samtidig følte jeg selv en stor glæde og opdagede, at det gjorde mig stærk, når jeg havde kunnet hjælpe nogen, siger Ina. Det at hjælpe blev en base, hvor hun kunne være sig selv.

Et ekstra kram

Som 19-årig var Ina hjælper på en af Frelsens Hærs børnelejre. – Her gjorde det stort indtryk på mig, hvor mange børn der ikke tog det for givet, at man kunne få et kram. Især kan jeg huske en pige, der hang mig i skørterne. Hun fik sine kram, og når jeg gik i seng om aftenen, havde jeg en god følelse af at have været noget for andre.

 

Også på sit arbejde som social- og sundhedshjælper på et plejecenter forsøger Ina at gøre lidt ekstra – ved f.eks. at synge fødselsdagssang, når en beboer fylder år. – Og når jeg har vagter til jul, gør jeg lidt ud af det ved at møde på arbejde i nissetøj.

Men den dag i december, hvor Frelsens Hær deler julepakker ud, holder Ina fri fra plejecentret.

 

På sit arbejde som social- og sundhedshjælper har Ina påtaget sig vagten juleaften, hvor hun vil være klædt på som nisse.

 

– Jeg får datoen i god tid, så jeg kan skrive den i kalenderen. I dag pakker vi poserne med sponsorgaver på forhånd. Det prøver jeg også at være med til, så jeg ved, hvad vi deler ud, siger Ina. Hun fortæller, at poserne indeholder chokolade, ting til julebagning, småkager o.lign. Og så er der gerne en pakke Lego til hver. Det er nogle af børnene endog rigtig glade for.

 

Ina glemmer aldrig en bestemt dreng på syv-otte år. – Han kiggede på mig med store mørke øjne: „Er der Lego med i år"? spurgte han. Og da jeg svarede „ja", råbte han højt: „Mor, der er Lego i posen", og smilede over hele hovedet. Moderen smilede

også, så det varmede helt ind i mit hjerte. Den drengs glade øjne vil følge mig og minde mig om, at det er derfor, jeg er der, siger Ina.

Tekst: Lise Petersen
Foto: Søren Jansby og privat
Publiceret: 19-12-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri