Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Irena trodser medfødt lidelse: "Man skal tro på det bedste"

Nyt fra Hjemmet
For Irena Krasniqi er en mild form for sclerose ikke nogen hindring i at investere al sin ledige tid i frivilligt arbejde. Den 22-årige socialrådgiverstuderende føler sig mest veltilpas, når hun er aktiv, og for nylig blev hun hædret for sin indsats som Årets Borger i Vollsmose.

Hun vækker opsigt, mens vi går igennem det lokale center – forbi den bugnende grønthandel, grillen på torvet og de etniske tøjbutikker. Folk hilser og smiler, og Irena Krasniqi hilser igen.

 

– Jeg er blevet er et kendt ansigt herude, konstaterer hun.

 

– Så længe, det er positivt, er det jo dejligt!

 

Den 22-årige pige, der for nylig modtog prisen som Årets Borger i Vollsmose, er ellers ikke uvant med at skille sig ud fra mængden, men det er først for nylig, at opmærksomheden er blevet positiv. For Irena er det en helt ny følelse. Følelsen af at blive anerkendt.

 

LÆS OGSÅ: Rosa Andersen er Danmarks sødeste kassedame 2015

 

– Jeg blev rigtig glad og rørt, da jeg hørte mit navn blive råbt op ved prisuddelingen. Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at det var mig, der skulle have den, og jeg troede også først rigtigt på det, da jeg så mig selv i avisen dagen efter, siger hun og griner.

Annonce

 

Irena fortæller, hvordan hun igennem hele sin barndom har følt sig anderledes og udenfor, fordi hun ikke lignede alle de andre.

 

– Jeg troede først rigtig på det, da det stod i avisen, siger Irena om kåringen som Årets Borger. Her studerer hun artiklen om sig selv på forsiden af Vollsmose Avisen sammen med to kolleger på bladets redaktion, Yoo Andersen (tv.) og Rikke Bremsøe Kristjansen.

– Jeg er født med rygmarvsbrok, som er en mild form for sclerose, og har været igennem en masse operationer igennem hele mit liv. Senest her i efteråret, siger hun.

 

I modsætning til, hvordan det går de fleste med medfødt rygmarvsbrok, er Irenas sygdom ikke blevet forværret igennem barndommen og ungdommen. Snarere tværtimod. Så på den måde er hun lidt af et særtilfælde.

 

Da hun var yngre, måtte hun bl.a. sidde i kørestol, når hun skulle på ture med sin klasse, husker hun. Det var ikke sjovt.

 

LÆS OGSÅ: Stor forvandling: Fedmeoperation gav Gitte et nyt liv

 

– Det blev jeg mobbet med igennem alle årene, og jeg lignede jo heller ikke helt de andre. Derfor ville jeg helst bare være derhjemme, forklarer hun.

 

Færdig med offerrollen

I dag er det en helt anden Irena, verden møder. En Irena, der sjældent er hjemme i Granparken hos sine forældre før ud på aftenen, fordi hun har travlt med tusind ting, og en Irena, der er færdig med at føle sig som et offer.

 

Skiftet kom, da hun endelig forstod, hvad hendes forældre havde prøvet at lære hende igennem de svære barndoms- og teenageår.

 

– De har lært mig, at jeg ikke skal skamme mig. Det er ikke min skyld, at jeg er syg, som jeg tænkte før, så i stedet for at isolere mig og føle mig syg, har jeg trænet mig selv i at tænke positivt og være aktiv, forklarer hun.

 

Irena har nemlig besluttet, at sygdommen ikke skal være det, der definerer hende som person.

 

– Jeg vil have, at folk skal se mig som noget andet end én, der har en uhelbredelig sygdom. Når jeg er aktiv, har jeg det bedst med mig selv; så føler jeg mig ikke syg, fortsætter hun.

 

Ud over at passe sine studier som socialrådgiver har hun derfor påtaget sig forskellige former for frivilligt arbejde. For eksempel som assistent i en af Vollsmoses ungdomsklubber i Granparken en gang om ugen, som ulønnet skribent for Vollsmose Avisen, der uddeles gratis til alle bydelens husstande, og som primus motor for en tøjindsamling til fattige kosovo-albanere.

 

– Tøjindsamlingen stod jeg for samtidig med, at jeg tog studentereksamen, og begge dele gik godt. Vi fik sendt 10 tons tøj af sted, noterer hun.

 

– Mine forældre er stolte over det, jeg gør, siger Irena, der sjældent har tid til sofahygge med familien, der også består af to yngre søstre og en bror.

Baggrunden var, at hun havde været med sine forældre på besøg i deres tidligere hjemland, og fattigdommen gjorde stort indtryk på Irena.

 

– Dernede levede en familie på seks personer af, hvad der svarer til min SU, siger hun og mener, at det må være forklaring nok.

 

Hun leder os hen til ungdomsklubben CampU bag centret. I det lydtætte studie for enden af en lang gang får Irena også tid til at dyrke sin passion for sang og musik. Hun er netop blevet færdig med at indspille et nummer som en donation til Scleroseforeningen og en anti-mobbekampagne her i foråret.

 

Igen en indsats, Irena gør frivilligt, fordi hun føler, hun har et budskab, som andre måske kan have glæde af:

 

– Sangen handler om mit liv fortalt på tre minutter, siger hun.

 

„Alting skal nok ordne sig“ er titlen, og det er Irena selv, der har skrevet teksten. Hun griber mikrofonen og gengiver sangens intro: „Den der vandrer i livets skygge, finder aldrig livets lykke“.

 

Sover om søndagen

–Mit budskab er, at man skal tro på det bedste, og at vi alle er noget værd. Selv om man har en sygdom, kan man sagtens opfylde sine drømme, siger Irena, der fik blod på tanden i forhold til at optræde via tv-udsendelsen „Stemmer fra Vollsmose“ i 2010.

 

Her sang hun bl.a. for dronning Margrethe og Kronprinsen sammen med Vollsmose Koret i forbindelse med regentens 40-års jubilæum.

 

– Det var stort, siger hun og spærrer øjnene op.

 

Irena indrømmer, at hendes døgn indimellem har for få timer til det, hun skal nå, men hun er blevet god til at bekæmpe den træthed, som også følger med sygdommen.

 

– Jeg kan faktisk nøjes med at sove fire timer om natten i hverdagene, så på den måde hænger det sammen. Så sover jeg bare ud om søndagen, siger hun uden at blinke.

 

Irena har det allerbedst, når hun kan få lov at synge og lave musik, og i studiet i Vollsmoses ungdomsklub CampU er Asem Jooma hendes trofaste støtte.

Søndagene kan hun nemlig godt undvære, for der sker for lidt, mener hun, og faren ved stilstanden er, at man falder hen og overgiver sig til selvmedlidenheden. For Irena er det det værste.

 

– Selvmedlidenhed gør dig bare mere syg, så den hader jeg, siger hun og mener, at udfordringen i stedet er at overkomme sygdommens begrænsninger ved at tænke positivt og have tillid til, at det hele nok skal gå.

 

– Og hvis man så indimellem ikke orker sit liv, må man bare huske at værdsætte det, man faktisk når, siger hun.

 

I Irenas tilfælde er det mere, end de fleste raske mennesker overkommer. 

 

"Selv om man har en sygdom, kan man sagtens opfylde sine drømme". Livsbekræftende historie på et gråvejrsdag :) http://www.hjemmet.dk/artikler/Nyt-fra-Hjemmet/Irena-trodser-medfodt-lidelse-Man-skal-tro-pa-det-bedste-/

Posted by Hjemmet on 16. april 2015
 

 

LÆS OGSÅ: "Da jeg tog hende op, hang hun livløst i mine arme"

LÆS OGSÅ: Sygdom kan ikke skille tvillingerne Katrine og Cecilie

LÆS OGSÅ: Guide: Syng dig glad og sund

Tekst: Connie Mikkelsen
Foto: Heidi Lundsgaard
Publiceret: 16-04-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri