Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Jette pudrede næse på George Harrison

Nyt fra Hjemmet
Den 4. juni 1964 skrev The Beatles sig ind i danmarkshistorien, da de ved to koncerter i K.B. Hallen i København fik pigerne til at skrige og besvime. Jette Gottrup Jensen var med og vidste da ikke, hvor stort det var. Så havde hun formentlig svaret anderledes, da hun blev spurgt, om hun ville med gruppen i byen.

Jeg havde lovet mig selv ikke at skrige, og alligevel skreg jeg. Jeg skreg sammen med 8.000 andre unge, da vi hørte The Beatles i K.B. Hallen i København. Det fortæller Jette Gottrup Jensen, der er 70 år og bor med ægtemanden Bent i Holte. Den 4. juni 1964 var Jette 20 år, og selvom The Beatles allerede var populære i udlandet, anede Jette ikke, hvor stort det ville blive den torsdag for nu 50 år siden.

 

The Beatles gav to koncerter i K.B. Hallen den dag, og koncerterne har skrevet sig ind i historiebøgerne. Både fordi gruppen rystede det pæne København, fordi der ikke før var set så stort et idolhysteri blandt unge i Danmark, og også fordi The Beatles aldrig siden optrådte her i landet.

Annonce

 

For Jette blev det til mere end de to koncerter. Hun var som ung kæreste med impresario Niels Wenkens, og derfor kom hun til en del koncerter, og det var også Niels, der fik The Beatles til Danmark. – Jeg vidste, hvem de var, men så kendte var de ikke. Det var kun Jørgen de Mylius, der spillede Beatles-plader i radioen. Mange kunne ikke lide beatmusik, og de fleste ældre var forargede over de fires lange hår. Jeg syntes, de så ret smarte ud, indleder Jette med et smil fortællingen.

 

Såvel unge mænd som unge kvinder skulle have Beatles-hår efter gruppens besøg i Danmark. Her er Jette med sin udgave kort tid efter koncerterne i K. B. Hallen.

 

Hun husker optakten, da der kom en melding om, at Ringo Starr var blevet syg. – Niels og hans to kompagnoner havde satset alle deres penge på koncerterne, og de blev godt nervøse. Heldigvis fandt The Beatles en afløser i form af Jimmy Nicol, og så åndede vi alle lettede op.

 

Jette og Niels begyndte selve dagen for koncerterne i Magasin, hvor Jette fik nyt tøj, et elegant skræddersyet sæt bestående af kjole og frakke. – Det var råhvidt, og det var en meget smart ung kvinde, der var klar til at møde den engelske gruppe, ler Jette. Mens Niels hentede de fire i lufthavnen, ventede Jette på et værelse på Hotel Royal, og her fik hun et første fingerpeg om, at The Beatles var en beatgruppe ud over det sædvanlige.

 

– 10.000 mennesker havde samlet sig på gaden uden for hotellet, og når jeg kiggede ud, lød der et brøl gennem forsamlingen, fordi de troede, at det var én fra gruppen.

Alle skreg

Så gik værelsesdøren op, og fire mænd trådte ind. Det var Paul McCartney, John Lennon, George Harrison og Jimmy Nicol. – De var ikke det mindste storsnudede, og vi gav hinanden hånden. Som arrangørens kæreste holdt jeg mig i baggrunden. Et par gange gik en af de fire hen til vinduet og vinkede til fans på gaden, og så lød der et brøl gennem København.

 

De tre Beatlesmedlemmer samt Ringo Starrs standin, Jimmy Nicol (øverst tv.), ved ankomsten til Hotel Royal i København.

 

De fire englændere mødte pressen, og så gik turen til K.B. Hallen. – Jeg så Paul, John, George og Jimmy bag scenen, og her fik jeg en overraskelse. Da jeg pudrede mig, bad George Harrison mig pudre hans ansigt. Det gjorde jeg, og det gjorde et kæmpe indtryk på mig. Jeg havde aldrig oplevet en mand bruge pudder.

 

Så trådte gruppen ind på scenen, og Jette trådte ind i salen. Hun havde lovet sig selv ikke at skrige, som hun havde læst, at Beatlesfans gjorde i udlandet, men hun kunne ikke lade være. – Det var som en ekstase, og når de fire lavede deres berømte slag med nakken og sang „Huuuhhh", skreg vi, så taget på bygningen lettede. Faktisk skreg vi alle sammen så meget, at det næsten ikke var til at høre musikken. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor vi skreg. Det gjorde vi bare.

 

Jette fik de fire stjerners autografer, og dem har hun rammet ind hjemme i Holte.

 

Mellem koncerterne præsenterede Jette sin søster Irene for The Beatles, og høfligt trykkede de fire unge mænd hånd med Irene. – Hun sagde efterfølgende, at hun aldrig mere ville vaske hænder. Så kom den engelske ambassadør, og Jette husker, at Paul, John, George og Jimmy gemte sig. De havde ikke havde lyst til et officielt besøg. Men de blev fundet, og de gav ambassadøren hånd.

 

Så gik de populære musikere atter på scenen, og atter skreg publikum, og Jette skreg med. Hun stod ikke forrest, og det var først senere, at hun hørte, at adskillige unge kvinder var besvimet af entusiasme under begge koncerter. Nu var de ovre.

Nej til bytur

Jette kørte til hotellet i en bil med én af de fire fra bandet. Hun husker ikke hvem, men hun husker, at vedkommende tog hendes hånd og sagde „Come, Jette", og så løb hun hånd i hånd med den populære musiker igennem folkemængden ind på hotellet.

 

– Her fik vi smørrebrød, og jeg sad over for Paul og John, og vi småsludrede. Da Paul pillede næse, blev jeg stødt, men ellers var det hyggeligt. Så skulle The Beatles på natklub, og Jette foreslog, at de tog på „10'eren" i Badstuestræde. – Men Niels og hans kompagnoner ville vise dem „Kakadue Bar", som var kendt for sine letlevende damer, og her havde jeg ikke lyst at tage med. Jeg gav de fire hånden, og så tog jeg hjem. Jeg skulle på arbejde dagen efter, og jeg ville gerne være frisk.

 

Jette har mange Beatles-plader. For nogle år siden så hun Paul McCartney spille i Sverige, og da hun og ægtemanden var i USA, så de mindestenen for John Lennon i Central Park i New York. 

 

Jette stod i sit nattøj, da telefonen ringede. – Det var The Beatles' pr-mand, der fortalte, at de alligevel tog på „10'eren", og han spurgte, om jeg så ville med? Jette takkede nej og gik i seng, beretter hun og slutter fortællingen af:

 

– Var jeg taget med, havde jeg sikkert danset med en eller flere fra The Beatles. Det oplevede jeg ikke, og når gruppen i dag bliver betegnet som noget nær det største band nogensinde, har jeg da tænkt på, at det var lidt ærgerligt, at jeg ikke tog med dem i byen. Men jeg så dem i K.B. Hallen, og jeg oplevede mere end det, og det var stort.

Tekst: Henrik Helmer Petersen
Foto: Pia Burmølle Hansen, privat og All Over Press
Publiceret: 04-06-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri