Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Julies mor var alkoholiker: Ud af alkoholens skygge

Nyt fra Hjemmet
Julie Dahl kom i plejefamilie som otteårig, fordi hendes mor drak. Nu arbejder hun målrettet på at hjælpe andre børn og unge, der vokser op med familier med alkoholproblemer.

Der er fart på, da 23-årige Julie Dahl springer foran os op ad trappen til delelejligheden på fjerde sal i Odense. Hun har lige fået fri fra studierne i Idræt på Syddansk Universitet, og vi har fået et par timer presset ind i hendes travle kalender, inden hun skal skrive en artikel til sit fagblad i aften.

 

Hun smiler og snakker muntert, men stemmen får en anderledes alvorlig klang, så snart vi tager fat på snakken om hendes barndom. Julie er født på Bornholm, hendes far forlod hendes mor, da hun ventede Julie, så ham har hun kun set på et pasfoto.

 

Da Julie var fem år, fik hun en lillesøster, Christina, men det var oftest Julie, der passede hende. Set i bakspejlet tænker hun, at hendes mor nok havde en fødselsdepression, efter Christina blev født; og da hun ikke fik ikke nogen form for hjælp, begyndte hun at drikke.

Annonce

 

– Jeg har aldrig været i tvivl om, at hun elskede mig, hun var altid sød og kærlig. Men hun kunne ikke rigtigt finde ud af sit liv, forklarer Julie. Da Julie kom i skole, fik lærerne og pædagogerne snart øje på, at der hvilede for meget ansvar på hendes små skuldre.

 

– Hver eneste dag måtte jeg pejle: Hvordan har mor det? Og hvad er så muligt i dag? fortæller Julie. – De lærere og pædagoger, der greb ind dengang, ville jeg gerne møde igen og sige tak til. Dem skylder jeg alt, tilføjer hun.

 

Hun og søsteren blev anbragt i en plejefamilie i Svaneke, da Julie var otte år. Og få måneder efter blev pigerne skilt ad i hver sin familie. Julie husker ikke så meget fra den tid, mest stemninger, lyde og farver. – Jeg tror, jeg har været så ked af det, at jeg har lukket af for de minder, fortæller hun.

Hvad mener hun?

Hendes naturlige reaktion på de fleste følelser er tårer – både ved grin, glæde, sorg og vrede. – Min første plejemor ville altid have, jeg skulle sætte ord på mine følelser i stedet for bare at græde, men jeg forstod simpelthen ikke, hvad hun mente, tilføjer Julie.

 

Efter tre år blev plejeforældrene skilt, og Julie blev flyttet til en ny plejefamilie i Pedersker. Men her skete det samme: Plejeforældrene blev skilt, og Julie fik ny plejefamilie, denne gang i Nexø. Heldigvis fik hun lov at fortsætte i skolen i Svaneke. Julie tog gerne den lange tur med bus, for skolen var hendes faste holdepunkt i tilværelsen. Og i skolefritidsordningen var der også gode voksne, der hjalp hende.

 

Hun blev hos familien i Nexø, helt til hun flyttede fra Bornholm som 19-årig. Hun har under sin opvækst løbende haft kontakt med sin mor og søster, og de har hygget sig, når de sås. – Jeg har altid vidst, at min mor kun vil mig det bedste. Hun magter bare ikke altid at leve op til moderrollen, siger Julie.

 


Julies mor har foræret hende et maleri, som er malet efter et foto af Julie som 11-årig.
– Vi tænker på hinanden, selvom vi ikke så tit er sammen, siger Julie kærligt om moderen.

 

Sidst det gik galt, var da Julie kom hjem til jul i 2013. De skulle være sammen lillejuleaften og juleaften, som de plejer, men da Julie var på vej i bus til moderens hjem, fik hun en sms om, at hun lige blev en time mere på bodegaen. Og en time efter kom endnu en sms – og så en til. – Hjertet sank i livet på mig, og jeg blev bare så skuffet, siger Julie stille.

 

Da hun havde ventet et par timer, tog hun simpelthen af sted igen. – Det var jo tydeligt, at hun stadig valgte alkoholen frem for mig. Det kunne jeg bare ikke rumme, og jeg tænkte, at så må hun lære, at det stiller jeg ikke op til mere.

Dygtig pige

Julie har altid været den søde og dygtige pige, der holdt sine aftaler til punkt og prikke. Hun fik topkarakterer i gymnasiet og pressede sig selv til det yderste. Og så pludselig i 2. G begyndte filmen at knække. Alle karakterer under 12 var for dårlige for hende. – Jeg var helt ekstremt perfektionistisk og hård ved mig selv, indrømmer hun.

 

Samtidig begyndte hun at gøre „dumme ting„, som hun fortrød bagefter – så dumme og pinlige, at hun helst ikke vil fortælle om dem. Lykkeligvis kom hun i kontakt med TUBA, der tilbyder psykologhjælp til børn og unge, hvis forældre drikker. – Selvom jeg kæmpede imod, græd jeg hver eneste gang, jeg var i terapi. For her blev der ribbet op i alt det, jeg havde gemt væk, fordi det gjorde for ondt, forklarer hun.

 

Men det hjalp. Og i terapien opdagede Julie også en ny side af sig selv. Hun var nemlig god til at hjælpe de andre unge i gruppeterapien med at få sat ord på alle de sorte følelser, de gemte på. Hun kendte dem jo fra sig selv, så det var ikke så svært. – Det gav mig et kæmpe overskud og selvtillid, smiler Julie.

 


Julie er meget aktiv, ud over sine studier er hun frivillig i forskellige foreninger, der hjælper børn.

 

Hvor hun vil lægge sine kræfter på længere sigt, ved hun ikke præcist endnu. Men hun ved, at hun vil arbejde for, at alle der har brug for hjælp, også får det. – Hvis min mor havde fået hjælp i tide, havde vores liv nok været lettere. Og hvis jeg ikke havde fået hjælp af gode voksne og gennem TUBA, tør jeg slet ikke tænke på, hvor jeg havde været i dag, siger Julie alvorligt.

 

Derfor vælger hun nu at stå frem og fortælle åbent om, hvor meget alkoholmisbrug kan ødelægge en familie. Og hun ved, at hendes mor er enig med hende i det. – Hun er jo ked af, at hun ikke altid slår til, men hun ved, at jeg elsker hende højt alligevel, siger Julie og smiler.

 

Da hun flyttede til Odense, meldte hun sig straks som frivillig i Barnets Ven, hvor hun hurtigt blev formand. Hun hjælper også til i TUBA, og for nylig er hun blevet valgt til formand for Red Barnet Ungdom i Odense. – Det gør mig glad, at mine erfaringer kan hjælpe andre børn og unge, som har det svært.

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Heidi Lundsgaard
Publiceret: 24-07-2014
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge