Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Fælles haveglæde bringer mennesker sammen. Janne i midten, og rundt om hende fra venstre: Lis, Frederik, Ernst og Peter Ejvind.

Kammeratskab i kolonihaven

Nyt fra Hjemmet
Midt i hovedstaden, på Frederiksberg, ligger en lille oase, de færreste kender: Haveforeningen Dalgas. Haveejerne elsker deres grønne fristed, hvor hjælpsomheden er stor, og havelågen gerne står åben.

Havelågen står åben ind til Ernst Larsens have – han er hjemme. – Kom indenfor, siger han og viser rundt i sin lille velholdte idyl af en kolonihave på Frederiksberg blot et stenkast fra Roskildevej, hvor trafikken blæser forbi højhusene.

 

– Det er en ren oase, vi har her, siger Ernst, der er enkemand og kommer i sin have hver dag året rundt. Haveforeningen Dalgas, der sidste år fejrede 90-års jubilæum og er blevet fredet, består af 33 små huse. Så snart solen titter frem, står der cykler parkeret langs de lave hække.

 

Hver dag kommer Ernst i sin have. For blomsterne skal vandes og fuglene fodres.

 

De heldige husejere har forladt deres lejligheder for at nyde dagen i frihed og fællesskab. – Det bedste ved haven er at få frisk luft, få fingrene i jorden – og det sociale samvær, siger Ernst, mens han graver nogle stauder op, som Janne, en anden beboer, skal have. – Vi deler planter og frugt. Det er en del af ånden her, siger han.

Annonce

 

Ernst har besøg af kunstneren Frederik Gersby, som er bestyrelsesformand i haveforeningen. – Jeg elsker friheden i haven. Og så er jeg glad for mine tolerante naboer, der accepterer mine påfund, siger Frederik, der har dekoreret sit hus med glade farver, figurer og et par dyrekranier.

 

Frederik elsker sit lille fristed. Han har også højbede med tagetes, morgenfruer, radiser, kartofler, ærter, gulerødder og andet godt.

 

Ernst driller: – Ja, Frederik har mange projekter. Nogle af dem indebærer, at han sidder temmelig længe på sin havebænk, ikke Frederik? Frederik brummer mildt protesterende. De to mænd har udviklet deres eget kolonihavekammeratskab.

 

– Vi ses næsten hver dag for lige at udveksle nyheder om, hvordan det hele står til, siger Ernst, der er gået på pension fra sit arbejde som vagt på Amalienborg.

Musik til arbejdet

De to går nu over til parret Lis Olsen og Peter Ejvind Strand på henholdsvis 84 og 85 år. Lis har som sædvanlig sat kaffe og smørkage på havebordet. – Værsgo at tage et stykke. Også dig, Ernst, byder hun.

 

– Ernst skal forkæles, for han er hjælpsomheden selv. Han har for eksempel bygget vores havelåge og lagt tag over terrassen. Og de ting, Ernst laver, er i orden ned til mindste detalje, siger Lis med eftertryk. Ernst bliver helt forlegen. – Jeg kan ikke sidde stille. Så jeg nyder at hjælpe andre, siger han.

 

 

Lis er den i haveforeningen, der har haft hus længst. Siden 1978. Hun kan ikke mere hjælpe andre med tunge praktiske opgaver, men hun bidrager med noget nok så væsentligt: sit gode humør. Og overskud til at følge med i de andres liv.

 

– Har du hørt, Lis, at jeg skal være bedstefar igen, spørger Frederik. – Jamen, tillykke, hvor dejligt, svarer Lis, der må få de nærmere detaljer lidt senere.

 

Hun og Peter Ejvind fandt sammen for 15 år siden, efter de begge havde mistet en ægtefælle. – Jeg troede, jeg havde fået en havemand, siger Lis med et glimt i øjet. Men Peter Ejvind, der har drevet egen frugt- og grøntforretning, er ikke til havearbejde,

og helbredet sætter sine begrænsninger.

 


Arbejdsdeling: Peter Ejvind gi'r „Mormors kolonihavehus" på harmonikaen, mens Lis luger ukrudt.

 

– Jeg bidrager med musikken, siger Peter Ejvind, der har spillet harmonika, siden han var seks år. Så når der er fest eller fælles arbejdsdage i haveforeningen, foregår det til tonerne af „Mormors kolonihavehus", „Glemmer du" eller andre gode melodier. – Så glider arbejdet lidt lettere, siger Ernst.

Tørstige ænder

Mens alle nyder Lis' traktement og kaster sig ud i en ivrig diskussion om, hvordan man bager en smørkage, pusler det pludselig i buskene. – Der kommer dine ænder, Frederik, siger Lis.

 

I sin have har Frederik anlagt landets nok mindste andedam. – Et andepar har boet hos mig de seneste tre år, og sidste år fik de otte ællinger. Kan du huske, Lis, hvordan du ville hjælpe med at fodre ænderne forleden og kom til at give dem saltkiks? spørger Frederik. – Ja, mon ikke. De blev tørstige, bemærker Lis.

 

Frederiks lille andedam. Senere på sæsonen er den helt skjult af siv.

 

– Saltkiks duer ikke. Jeg måtte flyve i Aldi for at købe et brød til dem, så de kunne få noget ordentligt at spise, siger Frederik med et smil, som alle om bordet gengælder.

 

Endnu en beboer stikker hovedet indenfor. Det er Janne Glarsing, der kommer efter de stauder, Ernst har lovet hende. Hun hilser varmt på sine naboer. Hun var lykkelig, da hun for 10 år siden endelig fik den have, hun var skrevet op til, selvom væggene var rådne og taget utæt.

 


Haveidyllen gemmer sig i storbyen på et nedlagt baneterræn.

 

– Med hjælp fra min kæreste og mine børn gik jeg i gang med at sætte huset i stand. Nu glæder jeg mig til at få mere tid til havearbejdet, siger Janne, der er socialpædagog. – Jeg er i min have, så snart jeg kan. Og i hvert fald lørdag, søndag og mandag, hvor jeg har fri fra arbejde. Haven er et åndehul, hvor jeg slapper af – men jeg sidder faktisk aldrig ned, jeg går og nusser, fortsætter hun.

 

Når Ernst har tømt trillebøren, kan Janne nusse om sine nye stauder. For sådan er dagligdagen i haveforeningen. Beboerne nusser om deres haver – og om hinanden.

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 04-07-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri