Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Hvor længe skal du koge nye kartofler? Svaret afhænger af størrelsen.

Kog perfekte nye kartofler

Nyt fra Hjemmet
Når forsommeren nærmer sig, og det bliver tid til nye, danske kartofler, kan vi næsten ikke vente på, at de små, sunde guldklumper lander på vores tallerkener.

Nogle har dem selv i haven, andre må en tur forbi grøntafdelingen. Med smørsovs, cremefraiche og purløg, eller på ristet rugbrød, får de englene til at synge. Det handler om nye kartofler, og hvordan du får det bedste ud af dem.


– Nye kartofler er bedst allerførst på sæsonen, inden det bliver en vane at spise friske kartofler. Det er nok det der med at glæde sig til noget, der gør dem ekstra gode, siger Tove Færch, som i over 20 år har været kvinden bag Karolines Køkken- og kogebøger.


Hun forklarer, at det er alfa omega, at kartoflerne er nyopgravede, gerne direkte ude fra jorden. Og så må de ikke være for store:


– Hvis nye kartofler er større end tomater, så har de altså ligget i jorden ret længe, og så vil jeg nok ikke kalde dem nye mere.

Annonce


Den bedste måde at tilberede nye kartofler på er ifølge Tove Færch at gnubbe dem med fingrene, til jorden er væk, men der stadig er den lysebrune skræl tilbage. Så skal kartoflerne i en gryde med koldt vand, og de skal kun lige være dækket af vandet.


– Jeg ved godt, at det er politisk ukorrekt med meget salt, men jeg kan altså godt lide, at vandet er godt saltet. Kog dem eventuelt sammen med lidt løvstikke, som man alligevel har på samme årstid.


LÆS OGSÅ: 5 dejlige opskrifter med nye danske kartofler 

Hvor længe skal nye kartofler koge?

Når du står med minut-uret i hånden, skal du kigge på kartoflernes størrelse for at finde den rette kogetid.


– Har du nye kartofler på størrelse med valnødder, kan du nøjes med 10 minutter. Er de på størrelse med en tomat, så skal du op på 20 minutter, anbefaler Tove Færch.


Derfor skal du prøve at få fat i kartofler, der har nogenlunde samme størrelse. Har du selv kartofler i haven, kan du jo ikke vælge, men så lad de store ligge en dag eller to, og saml sammen til en portion med større kartofler.


– Det er synd at skære kartoflerne over. Men gør du det alligvel, så skær på den lange led. Der ligger nogle fibre på langs inde i kartoflerne, og hvis du skærer dem over på tværs, laver du huller, hvor vandet kan trække ind, og så koger kartoflen ud. Skær på langs og bevar fastheden, lyder rådet fra Tove Færch.


Hun forklarer samtidig, at skal man lave kartoffelmos, så er det til gengæld en god idé at skære kartoflen over på tværs, da den bliver bedre at mose.


LÆS OGSÅ: Guide til den perfekte kartoffelmos med den helt rigtige konsistens.

 

Sådan koger du nye kartofler

 Nye kartofler skal ikke skrælles, men gnubbes rene. Fyld vand i gryden, til det kun lige dækker kartoflerne. Salt vandet og kog evt. med et bundt løvstikke.

Nye kartofler på størrelse med valnødder skal koge i ca. 10 minutter. Er de på størrelse med tomater, så skal du op på ca. 20 minutter.

"Gamle" kartofler skal koge i ca. 20 minutter. Pil skrællen af, inden du spiser dem.

 

Nye kartofler på grill


Hvis det står til Tove Færch, så er det synd at tilberede nye kartofler i ovnen. Vil man eksperimentere lidt, så giv dem hellere en tur på grillen:


– De nye, rene kartofler, som helst skal være små, skal i sølvfolie med en klat smør, nogle cherrytomater og krydderurter. Lav en foliepakke per person, luk dem helt til, og giv den så 10-15 minutter på grillen. Når du pakker den op på tallerkenen, får du en lækker duft af tomat og krydderurter op i ansigtet.


Hun synes selv, at det helt rigtige tilbehør til nye kartofler er en gammeldags, marineret kryddersild, en masse rødløg og purløg og en klat kold cremefraiche.


– Det smager ekstremt lækkert, og det er også hurtig mad. Og husk at koge lidt rigeligt med kartofler. Så er der også til en kartoffelmad på rugbrød dagen efter.

 

7 hurtige om kartofler

1. Er kartofler sunde?
Kartofler er fulde af gode sager. De indeholder næsten alle vitaminer og er især en vigtig kilde til C-vitamin og kostfibre. Kartoflers vitaminer og mineraler forsvinder ikke, hvis de koges hele og med skrællen på.

2. Hvor mange kartofler må jeg spise?
Spis bare løs. Det anbefales at spise mindst 200-250 gram kartofler om dagen, men for de fleste danskere bliver det kun til ca. 100 gram pr. dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser kartofler fire af ugens dage, da kartofler er sundere end pasta og ris.

3. Feder kartofler?
Kartoflen er en af de fødevarer, der mætter bedst, set i forhold til, hvor mange kalorier, den indeholder (80 kalorier pr. 100 gram). Samtidig indeholder kartofler næsten intet fedt, kun 0.3 gram per 100 gram.

4. Er alle kartofler sunde?
Nogle af de måder, vi tilbereder kartofler på, gør, at rettens fedtindhold bliver så stort, at det overskygger selve kartoflens sunde egenskaber. Det gælder for eksempel flødekartofler, kartoffelsalat, pommes frites og kartoffel chips.

5. Hvilke kartofler skal jeg bruge?
De mest populære sorter i Danmark er Folva, Sava og Hansa. Sorten Bintje bruges til mange af de frosne kartoffelprodukter, du kan købe i supermarkederne. Bintje er god som bagekartoffel og til kartoffelmos, fordi den nemt koger ud, hvorimod Asparges-kartofler er meget faste og derfor særligt velegnede til kartoffelsalat.

6. Må jeg spise spirede kartofler?
Nej. Spirede kartofler er giftige på samme måde, som grønne kartofler er det. Det er stoffet glykoalkaloid, som dannes, når kartoflerne udsættes for lys, der er på spil i både spirede og grønne kartofler. Stoffet er ikke til at se og smage, så smid for en sikkerheds skyld kartoflen ud, hvis den er spiret eller grøn.

7. Kan man spise hele kartoffelplanten?
Nej. Det er faktisk kun selve kartoffelknolden, som kan spises. Kartoffelplantens blomster, blade og stængler har et meget højt indhold af giftstoffer og er bestemt ikke egnede som nyt indslag i salatskålen.

Kilde: Fødevarestyrelsen  og DTU

Tekst: Nathalie Klein
Foto: Alamy
Publiceret: 19-06-2015
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri