Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Lone og Lars Hedegaard kan igen glæde sig over livet. De har fået sorgen og sønnen på plads i deres hjerter.

Lone og Lars fandt hinanden i sorgen

Nyt fra Hjemmet
Da Lone og Lars Hedegaard mistede deres 18-årige søn, blev hele familien ramt af en voldsom sorg. Men familien på Gothenborg har ved fælles hjælp kæmpet sig videre i tilværelsen.

Det var en helt almindelig morgen hjemme på den hyggelige gård Gothenborg ved Them. Lone Hedegaard, 52 år, er sygeplejerske og var taget tidligt af sted for at undervise i førstehjælp i Randers, så Lars Hedegaard, 53 år, havde morgentjansen med at få parrets fire af i alt fem børn sendt i skole.

 

Den ældste, 18-årige Morten, gik i 3.g og havde travlt med at nå bussen. Så fik han øje på bilen. Hvis han kunne låne den, ville der være mere tid til morgenmaden og den lækre smoothie, som Lars havde lavet. Det fik han lov til, for Lars vidste, at han kørte fornuftigt.

 

Lone og Lars Hedegaard og deres gård, Gothenborg, er kendt i lokalsamfundet.

 

Klokken 9.30 kørte en politibil ind på gårdspladsen. Lars, der er skovfoged, sad på kontoret og talte i telefon, da politiet signalerede, at han skulle afbryde samtalen. Og så fortalte de, at Morten var kørt ind i en lastbil. – Politiet fortalte, at Morten var... død, siger Lars tøvende.

Annonce

 

Lars Hedegaard forstod næsten ikke budskabet, men måtte køre med politiet mod Randers for at finde Lone. Da Lars nåede frem til lokalet, hvor Lone underviste, kunne han gennem glasdøren se sin kone undervise energisk og koncentreret.

 

– Jeg står der udenfor og skal kalde Lone ud. Jeg skal fortælle hende, at vi ikke har Morten mere. Det er tungt. Jeg kan ikke få det sagt. Jeg har en klump i halsen. Ligesom nu, siger Lars og kigger på sin kone med ordene: – Du må hellere tage over.

Den svære afsked

Lone reagerede nærmest professionelt på beskeden. Inderst inde var hun sikker på, at der var tale om en misforståelse. Det var ikke hendes Morten. Men da Lone og Lars kom ind på sygehuset og så Morten, begyndte de at forstå omfanget af politiets besked.

 

– Det var så svært at fatte. Men vi fik lov at være alene med ham på stuen og sige farvel til ham. Og det var vigtigt. Det var så godt, at vi havde den tid sammen, os tre, fortæller Lone. – Ja, vi vidste, det var det sidste frirum, vi fik sammen med Morten. Vi ville ikke få mere tid sammen med ham. Vi sang de sange, vi havde sunget, da han var lille. Det var utroligt intenst, og vi havde slet ikke lyst til at gå ud derfra, husker Lars.

 

Lone har gemt de mange breve og hilsner, familien fik efter Mortens død. Hun sætter sig med brevene, når hun har brug for en stille stund med minder.

 

Lone og Lars Hedegaard sidder ved det bord, hvor Morten fik sin sidste morgenmad den oktobermorgen i 2009. Nu triller tårerne ned ad begges kinder, når de fortæller om den dag, deres liv ændrede sig for altid. Den dag Morten mistede livet.

 

Morten Hedegaard var kendt og elsket af mange, og det mærkede familien Hedegaard i tiden efter hans død. Flagene var på halv ved gårde og huse, da Lone og Lars kom hjem fra sygehuset. Og over 500 mennesker mødte op til begravelsen.

 

Morten havde et kæmpe netværk, og det gik op for os, at hans død berørte rigtig mange mennesker, fortæller Lone. I dagene efter begravelsen, gik familiens liv i stå. Hverdagen var ikke til at bære. Lone tilbragte meget tid på Mortens værelse, hvor hun skrev om sin søn. – Det er så vigtigt at give sig selv lov til at være i smerten, siger hun.

Fandt hinanden i sorgen

Julen blev holdt hos Lones forældre i Gråsten, og tanken om nytårsaften og Mortens fødselsdag i januar var svær. Derfor rejste familien Hedegaard lige før nytår en måned til Fillippinerne. De ville have ro, nærvær, varme og sol, og de ville finde og støtte hinanden i sorgen.

 

– Den tur har betydet så meget for, at vi har fundet hinanden igen. Vi var tæt sammen og knækkede sammen på skift. Men vi var sammen og kunne samle hinanden op. Det var vigtigt og godt for os, siger Lone. På Fillippinerne blev der talt, trøstet og holdt om. Ingen fik lov at gå alene med sorgen, og børnene fik lov at være tæt på deres forældre.

 

Familien Hedegaard har altid været tæt forbundne. Her ses de to yngste piger, Solvejg på 14 og Marie på 11, sammen med Lone og Lars.

 

Tilbage i Danmark fortsatte familien med at bearbejde sorgen, og nu var de blevet så stærke, at de kunne begynde at hjælpe andre. – Det er svært at forstå sorg og de kræfter, man er oppe imod, når man mister. En overgang vidste jeg ikke, om jeg ville overleve. Man kan blive så syg, at man dør af sorg. Hjertet bliver så ramt, at man slet ikke kan forestille sig det, siger Lone.

Deler sorg og erfaringer

Det er vigtigt for Lone Hedegaard at dele sine erfaringer og hjælpe andre med at komme over en stor sorg. Det blev hun allerede opmærksom på den dag, Morten døde. Her fortalte lægen på sygehuset, at hun selv havde mistet en bror og oplevet, at man nemt overser de unge og deres sorg. Derfor har Lone og Lars været meget opmærksomme på Mortens kammerater, og det er også en del af budskabet, når Lone nu tager ud og holder foredrag eller inviterer indenfor på Gothenborg.

 

– Hvis jeg kan give min erfaring videre til andre, er det ikke helt så meningsløst. Jeg har efterhånden fået den viden, jeg savnede i situationen, og vi har fået hjælp fra familie og venner til at komme gennem sorgen. Når vi sidder og fortæller nu, ja, så løber tårerne. Men sådan har vi det ikke i hverdagen. Vi har fået Morten på plads. Nu løber vores tårer af kærlighed til Morten. Og den kærlighed vil jo altid være der, siger Lone Hedegaard.

Tekst: Anni Heiberg
Foto: Henrik Bjerregrav
Publiceret: 08-08-2013
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri