Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Lotte elsker alle Havens dyr

Nyt fra Hjemmet
I 1982 kom Lotte Larsen i praktik i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have. Planen var, at hun skulle være der i 14 dage – men Lotte faldt ualmindeligt godt til blandt havens dyr.

Da Hjemmet besøger chefdyrepasser Lotte Larsen i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have, har hun i virkeligheden ferie. Men vi er velkomne, Lotte skal alligevel hen og hilse på dyrene. – Jeg kommer ikke for at tjekke, om de bliver passet ordentligt. Jeg savner simpelthen dyrene, når jeg er væk herfra, forklarer 54-årige Lotte, der bor alene og er mor til en voksen søn.

 

Da hun startede i haven i 1982, havde hun planer om at uddanne sig til dyrlæge. Men først skulle hun i 14 dages praktik i Guldborgsund Zoo, og det slog benene så effektivt væk under hende, at hun stadig er her.

 

Gedekiddet er bare få dage gammelt, men det må gerne klappes. Her er det en skoleklasse fra Næstved, der har fornøjelsen.

Annonce

 

– Jeg kunne godt lide at gå blandt dyrene. Fodre, muge ud, holde rent... mens man gør det, kan man lige nusse dem lidt. I dag, hvor jeg er chef for dyreafdelingen, behøver jeg ikke selv gå ud og passe dem, men jeg vil have lort under neglene. Derfor har jeg stadig mit eget område, siger Lotte, der blandt andet passer lamaer, hyrdefugle, ugler, heste, geder, æsler og rensdyr.

Tiden med Tino

Engang passede hun aberne. Dianamarekatte havde man dengang, og hannen Tino fik Lotte et specielt forhold til. – Jeg hentede ham i Leipzig Zoo og sad i karantæne med ham, da han i ni uger skulle holdes isoleret fra andre dyr. Lotte beskriver, hvordan hun fik ham til at være med, når hun skulle gøre rent i buret. Med en svamp i hånden kunne han hjælpe.

 

I de følgende 11 år passede Lotte ham. Så skulle Tino af hensyn til det internationale avlssamarbejde sendes videre til Zagreb Zoo. Men da hun to år senere, i 2007, fejrede 25-års jubilæum i Guldborgsund Zoo, fik hun en femdages tur til Zagreb.

 

– Det er mit livs bedste gave. Da jeg gik ind i indhegningen og sagde: „Hej Tino", kom han løbende, og så skulle der nusses. „Må jeg se dit ben, Tino?" sagde jeg, og så kom han med sit ben. Det var virkelig gensynsglæde, siger Lotte, der de følgende dage var hos Tino fra morgen til aften. – De sidste dage trappede jeg ned, for jeg forsvandt jo igen. Men nu vidste jeg, at han havde det godt.

 

Den sibiriske tiger Luna kan godt lide, at Lotte nusser hende lidt på næsen – gennem trådburet vel at mærke.

 

Guldborgsund Zoo afgiver hvert år mange dyr til andre zoologiske haver, og det er naturligvis ikke dem alle, der får Lotte på besøg i fem dage. – Men jeg ved, hvor hvert enkelt dyr sidder, siger Lotte, der sikrer sig, at dyrene kommer til at bo under gode forhold, og holder kontakt med deres nye dyrepassere.

Kåde pingviner

Guldborgsund Zoo modtager naturligvis også dyr fra andre zoologiske haver. For eksempel fik man i februar 10 humboldtpingviner fra Frankrig. – I den forbindelse gik jeg en hel dag sammen med pingvinernes dyrepasser i Københavns Zoologiske Have, siger Lotte.

 

Hun passer ikke pingvinerne i det daglige. Alligevel holder hun så meget øje med dem, at hun kan kende dem fra hinanden og ved, hvem der kan finde på at sprøjte med vand. Og da hun en weekend skulle fodre dem, fik hun en speciel oplevelse.

 

– De sprang rundt i luften og legede og var så kåde, at de ikke havde tid til at spise. Jeg sad bare der med foderet og glædede mig over, at jeg fik lov til at se det, siger Lotte.

 

„Kom så, Madsen, op på den store bakke!" Ved at tale til lamahannen kan Lotte få ham til at gå op på indhegningens højeste punkt og posere.

 

Også havens krokodille gav hende en speciel oplevelse, da hun en dag kom ind med en mus. – Idet jeg åbner lågen, kommer han skydende op af vandet. Det var virkelig flot at se. Han nåede godt nok at ramme mig på fingrene med tænderne. Den slags skrammer får man, siger Lotte.

 

Sådan kan Lotte fortælle historier om hvert enkelt dyr, da vi går rundt i haven. Om odderhannen Sebastian, der har for vane at bide hul i hendes gummistøvler. Om emustrudsen Karla, som hun giver bad med haveslangen. Og om tigeren Luna, som hun nusser på næsen gennem trådburet.

 

 

Lotte fodrer havens påfugle, tager en boksekamp med rensdyret Rudolf og nedkøler emustrudsen Karla med vand.

 

– Dyrene er blevet min verden. Nogle følger jeg, fra de bliver født, til de bliver gamle. Jeg er med, når de kommer til verden, og måske også når de efterfølgende selv får unger. Nogle falder væk eller bliver sendt videre til andre haver. Selvom hun ikke er meget for det, sker det, at Lotte bliver nødt til at holde lidt ferie.

 

– Hvad jeg så laver? Jeg kan finde på at køre rundt til dyreparker og se til de dyr, vi har sendt af sted. Så kan jeg samtidig kigge på deres anlæg – måske er der nye ideer til, hvordan man kan aktivere dyrene.

Tekst: Lise Petersen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 26-09-2013
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri