Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Efter Jespers hjertestop er han og Maria enige om at prioritere en rolig hverdag med deres lille datter, Leonora, højere.

Maria reddede Jespers liv

Nyt fra Hjemmet
En lørdag aften for otte måneder siden hørte Maria Dam sin mand komme ind ad døren til deres lejlighed. Derefter blev alt stille. De følgende 10 minutter blev en kamp om liv og død.

Om aftenen den 2. marts blev 37-årige Maria Dam ringet op af sin mand, Jesper, mens hun sad og hyggede sig i sofaen med det sidste afsnit af „Matador". – Jeg blev ærlig talt lidt knotten over forstyrrelsen, for jeg skulle jo følge familien Skjern til det sidste, siger Maria.

 

Jesper, 45 år, havde været på arbejde i Københavns Lufthavn og ville nu køre i Bilka for at handle ind, inden han kom hjem til familiens lejlighed på Vesterbro. Parrets datter, Leonora på to år, var blevet puttet og sov på sit værelse. Maria hørte bagefter Jesper komme ind ad døren fra bagtrappen ude i køkkenet. Og så blev der stille.

 

– Jeg undrede mig over, at han ikke kom ind og sagde hej, som han plejer. Til sidst rejste Maria sig og gik ud for at se efter ham. Jesper lå på maven på gulvet. – Jeg skreg hans navn og kastede mig ned over ham. Noget var helt galt. Jesper var lilla i hovedet og havde fråde om munden. Pludselig sagde han en mærkelig lyd – som da min bedstefar udåndede, fortæller Maria.

Annonce

 

Panikslagen ringede hun 112, hvor hun fik en sygeplejerske i røret. Hun sagde, at Maria skulle vende Jesper om på ryggen. – Jeg kæmpede, men jeg kunne ikke. „Jo, det kan du godt", sagde sygeplejersken. Og det lykkedes spinkle Maria at vende sin 90 kilo tunge mand om og få hans jakke og rygsæk af.

 

– Jesper blev mørkere og mørkere i ansigtet, og jeg skreg flere gange: „Du må ikke dø".

Håb gav kræfter

Med sygeplejersken i røret gik Maria i gang med at give Jesper hjertemassage. Hun er uddannet pædagog og har været på førstehjælpskursus flere gange med sit arbejde. Igen og igen pressede hun hænderne hårdt ned i Jespers brystkasse. – Efterhånden smertede mine arme, og jeg sagde: „Jeg kan ikke mere". „Du fortsætter bare", sagde sygeplejersken. Og det gjorde Maria. I 10 minutter lå hun på gulvet og kæmpede for sin mands liv.

 

– Jeg kunne se på Jespers ansigtsfarve, der blev lysere, at det hjalp, og det gav mig kræfter til at fortsætte. Endelig ankom redderne og tog over. Maria blev sendt ind i stuen, så de kunne give Jesper de seks stød, der skulle til. Og takket være Marias indsats overlevede Jesper.

 

– Tænk, hvis han var faldet om på arbejdet, hvor han de sidste timer gik alene. Eller i Bilka. Eller ude på trappen. Men han nåede lige inden for døren, hvor jeg kunne finde ham, siger Maria taknemmeligt.

 

Takket være Marias livreddende indsats har Leonora stadig sin far.

 

På Rigshospitalet blev Jesper lagt i koma og vækket igen mandag eftermiddag. Hele lørdag den 2. marts er forsvundet fra hans hukommelse. – Da jeg vågnede, undrede jeg mig over, at jeg lå i en mærkelig seng. Og at jeg havde ondt i hele brystet. Maria havde trykket så hårdt, at hun havde brækket flere af mine ribben. Da jeg fik at vide, at jeg havde haft hjertestop, var min første tanke: „Jeg vil ikke dø fra Leonora og Maria", siger Jesper bevæget.

 

Lægerne undersøgte Jesper for at finde årsagen til, at den tilsyneladende raske mand faldt om. Det viste sig, at han lider af en sjælden medfødt hjertefejl, der kaldes Langt QT-syndrom. Jesper får nu medicin og har fået indopereret en ICD, en avanceret form for pacemaker, der, hvis hans hjerte stopper igen, starter det ved hjælp af et kraftigt stød.

Hver dag er vigtig

Når lille Leonora bliver ældre, skal hun undersøges, for sygdommen er arvelig. Men så langt vil hendes forældre ikke tænke lige nu. De koncentrerer sig om at komme videre efter chokket.

 

– Forleden var Jesper alene hjemme med Leonora. Da jeg ringede til ham, svarede han ikke. Jeg gik i panik og styrtede hjem. Leonora og Jesper hyggede sig, han havde bare ikke hørt telefonen. Jeg brød sammen og græd. – Men jeg vil lære at leve

med angsten. Den skal ikke styre mig, siger Maria, der får hjælp af en terapeut.

 

Jesper er tilbage på deltid på sit arbejde. Maria har sagt sit job op og arbejder i stedet som dagplejemor for Leonora og en jævnaldrende pige. – Jeg vil have ro til Leonora, ro til familien. Hver dag er blevet så vigtig, for vi ved ikke, hvor længe vi har hinanden.

 

En gang om ugen aflæser Jesper sin ICD, sin indopererede hjertestarter, ved hjælp af avanceret udstyr, så lægerne kan følge med i hans hjertes funktion.

 

Familien er også begyndt at lede efter et lille hus på landet som erstatning for lejligheden på fjerde sal. For sin indsats blev Maria kåret som Årets Hjerteredder af Hjerte foreningen. – Jeg kan ikke fatte, at jeg har reddet Jespers liv. Men jeg er stolt af, at jeg kunne klare det. Og glad for æren.

 

Jesper er dybt taknemmelig. – Jeg faldt bare om og lod Maria klare det hele. Heldigvis skulle jeg ikke herfra endnu. Vores familie har fået en endnu større betydning i mit liv.

 

HJERTESTOP RED LIV

  

• Skab frie luftveje

• Ring 112

Giv hjertemassage – 30 tryk

Giv kunstigt åndedræt – 2 pust

• Brug hjertestarter, hvis der er en i nærheden

Fortsæt, indtil redderne tager over

  

Kan eller vil du ikke give kunstigt åndedræt, kan du nøjes med hjertemassage.

 

Tilmeld dig et førstehjælpskursus i Hjerteforeningen, og læs mere om førstehjælp på www.hjerteforeningen.dk/gørnoget  

 

 

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 14-11-2013
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri