Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Mette cykler med Joanna: Turene giver en følelse af frihed

Nyt fra Hjemmet
„Cykling uden alder“ hedder et initiativ, hvor frivillige cykler beboere på plejecentre rundt i byen på en rickshaw. Hjemmet cyklede med Joanna Køhler Larsen og hendes cyklende chauffør, Mette Juhl Paulsen, på tur i København.

77-årige Joanna Køhler Larsen har altid været glad for at cykle. – Da jeg fyldte 60 år, fik jeg en racercykel af min søn. Han må have syntes, det passede til mig. Den kørte jeg mange lange ture på – i skoven, rundt i Dyrehaven, op langs Øresundskysten...Det gav mig livsglæde, fortæller Joanna.

 

Hun er i dag ramt af Parkinsons sygdom, og da Hjemmet møder hende på plejehjemmet Nybodergården i København, kommer hun gående med en rollator. Alligevel er hun på vej på cykeltur, for i plejecentrets vestibule holder en rickshaw, som 25-årige Mette Juhl Paulsen er ved at rigge til med hynder og tæpper.

 

– Skal vi tage din rollator med, spørger hun, da Joanna har sat sig til rette. Og snart er alt klar til, at vi kan køre ud og nyde forårssolen. Mette og Joanna er med i „Cykling uden alder", og det har de begge været fra starten. Mette fortæller, at hun i virkeligheden læste til eksamen på CBS, da hun hørte om initiativet. Men hun syntes, det var en skæg idé, så hun tog alligevel til det første introduktionsmøde.

Annonce

 

– Snart efter var jeg ude på min første tur. Og den ene tur tog den næste, jeg blev lynhurtigt fanget ind, siger Mette, der som regel er på frivilligjob som rickshawchauffør en gang om ugen. – Det er så hyggeligt at cykle af sted med de ældre og høre alle de historier, de kan fortælle om oplevelser fra deres liv og om de steder, vi cykler forbi. Jeg kommer hjem med et kæmpe overskud efter sådan en tur, siger hun.

 

Mon vi må parkere her?

 

Også Joanna har stort udbytte af cykelturene. – Mine ben vil ikke, men mit hoved fejler ikke noget, og jeg har brug for at komme ud og deltage i livet. Her er cykelturene blevet en vigtig faktor. Turene giver mig en følelse af frihed, siger hun.

 

Nogle frivillige og ældre danner faste cykelpar, andre rickshawchauffører melder sig mere spontant, når de har tid, og vejret er godt. Der er altid ældre, der gerne vil med på tur.

Fast makker

Joanna har normalt en fast cykelchauffør. – I lang tid havde vi cyklen fast hver onsdag. Vi kører altid lange ture, og ofte går vi på museum undervejs. Vi har f.eks. været på Karen Blixen Museet og Ordrupgaard. Vi finder altid et godt sted, siger Joanna, der p.t. må undvære sin vanlige cykelmakker, der er på en længere rejse.

 

Men cykelture får hun, og i dag cykler vi på Langelinie. Ved den lille havfrue bliver vi mødt af venlige smil fra grupperne af turister. Da vi når til Gefionspringvandet, skal Joanna strække ben. Mette finder rollatoren frem til hende, og vi begiver os af sted.

 

Mens Joanna er ude at røre benene ved Gefionspringvandet, kommer endnu en rickshaw kørende forbi.

 

– Jeg bliver stiv, hvis ikke jeg kommer ud og bruger benene, forklarer hun og sætter sig straks et mål for dagens spadseretur: Hun skal op at røre slangen på springvandet. Undervejs fortæller hun, at hun kommer fra Polen, men på en skitur i Zakopane mødte hun en ung, dansk ingeniør. – Jeg traf ham, fordi han kørte hen over mine fine nye ski. „Det koster dig et aftensmåltid," sagde jeg. Det ville han meget gerne, fortæller Joanna.

 

– Jeg tænker, det var med vilje, han klippede dine ski, indskyder Mette med et smil. Men uanset om sammenstødet var planlagt eller ikke, blev resultatet, at Joanna blev gift med danskeren og som 30-årig flyttede til København, hvor hun først arbejdede som journalist og siden etablerede sit eget kommunikationsbureau.

Cafébesøg hører til

Så er vi nået op til slangen. Joanna sætter en hånd hen på den. – Man skal nå de mål, man sætter sig, siger hun. Da vi er på vej tilbage til cyklen, kommer en anden rickshaw kørende forbi. – Det må være den fra Fælledgården...ja, det er Margit, der sidder i sadlen. Vi kender hinanden, fordi vi begge har været med siden det første introduktionsmøde, siger Mette.

 

Margit har to kvinder med i sin rickshaw. Og Mette forklarer, at det er der en del ældre, der foretrækker. – Så sidder de og hyggesnakker undervejs. Joanna har også været på tur sammen med andre fra Plejehjemmet Nybodergården, og det har været fint.

 

Til en god cykeltur hører ofte besøg på en café.

 

– Men jeg synes, det er mere fleksibelt, når vi kun er to til at beslutte, hvor vi skal køre hen, siger hun. Uanset om der er én eller to passagerer i rickshawen, går turen ofte forbi en café. Joanna foreslår, at vi skal besøge Den franske café, hvor vi kan sidde udendørs, så fra Gefionspringvandet cykler vi mod Søerne, hvor den ligger.

 

Mens Mette træder i pedalerne, læner Joanna sig tilbage og nyder solen, luften og at mærke byens puls. – Folk på cykel smiler altid, når man kommer kørende sådan her. Det giver mig en følelse af at være med i en familie af cyklister. Og når jeg kommer hjem, kan jeg fortælle om mine oplevelser til de ældre, der har det svært. Så har jeg også noget at bidrage med, og det kan jeg godt li', siger Joanna, inden det er tid til en caffe latte.

 

„CYKLING UDEN ALDER"

startede for halvandet år siden, da en privatperson,  Ole Kassow, lejede en rickshaw og tilbød at cykle beboerne på plejecenteret Kærbo i København på tur ud i byen. Turene blev hurtigt populære, og Københavns

Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning købte fem rickshawer. Frivillige cykelchauffører meldte sig via Facebook. Initiativet er blevet så stor en succes, at der nu er op mod 150 cykelchauffører tilmeldt listen

i København, og idéen har både bredt sig til andre byer i Danmark og ud over landets grænser til f.eks. Norge.

 

Læs mere: cyklingudenalder.dk

Tekst: Lise Petersen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 29-05-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri