Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Lille Konrad Constantin Jensen er midtpunkt i Mette og Mickys liv.

Mette og Micky fra "Hjælp! Vi skal føde": Konrad er vores vidunderbarn

Nyt fra Hjemmet
I dokumentarserien „Hjælp! Vi skal føde“ fra fødegangen på Hvidovre Hospital møder vi Mette og Micky. De var i tvivl om, om de overhovedet kunne få børn sammen. Da Mette blev gravid, fik Micky konstateret kræft. Tag med på besøg hos parret her halvandet år efter.

Konrad ser med store, nysgerrige øjne på Hjemmets udsendte, da hans forældre, Mette og Micky Jensen, åbner hoveddøren til lejligheden i Københavns nordvestkvarter.

 

På forbløffende sikre ben går den halvandet år gamle dreng forrest ind i den store lyse stue. På sofabordet ligger en fotobog, hans forældre har fremstillet over hans første dage. – Baby, siger Konrad og placerer sin lille pegefinger på et af billederne, mens han smiler stort. – Ja, det er dig, og du er vores vidunderbarn, siger Mette og knuger drengen ind til sig.

 

Både mor og far kan se lidt „hårde" ud med tatoveringer og piercinger, og for bare få år siden var de slet ikke interesserede i børn. Men det har den lille gut vendt op og ned på. Han er Mette og Mickys et og alt.

Annonce

 

Heldigvis ved han ikke, hvor dramatisk det gik for sig, da han kom til verden. Mette, 28 år, der gerne vil i lære som kontorassistent, og Micky, 38, som arbejder med it, har været sammen i 10 år. – Jeg var ikke sådan en, der fik babylyster, hvis jeg så en kvinde med en barnevogn. Børn sagde mig ærlig talt intet, indrømmer Mette.

 

På DR1 kan seerne følge, hvordan Konrad kom til verden.

 

Men med kærligheden voksede drømmen om at blive forældre. Og for tre år siden, i 2010, var tiden inde. – Da opstod det store spørgsmål hos mig: Kunne jeg overhovedet få børn? siger Micky.

 

10 år tidligere, mens han boede i Sverige, og inden han mødte Mette, havde han haft testikelkræft. – Jeg fik fjernet den ene testikel og blev tilbudt kemobehandling, som jeg tog imod. Jeg vidste godt, at det måtte have påvirket min sædkvalitet – men hvor meget?

 

Micky bad derfor lægerne om at tjekke hans muligheder for at blive far. Resultatet af undersøgelserne var nedslående. – Lægerne sagde, at det ville være tæt på umuligt, og sendte os videre til kunstig befrugtning.

Blandede følelser

Babydrømmene blegnede dog totalt i forhold til den besked, lægerne nu gav det unge par. – Undersøgelserne havde afsløret, at jeg havde forstadier til kræft i min anden testikel, siger Micky.

 

I mellemtiden var Mette rent faktisk blevet gravid. – Mickys sæd var af utrolig dårlig kvalitet og endda svækket af celleforandringer. Alligevel gik vores ønske i opfyldelse, siger hun. Micky indskyder: – Første gang, jeg havde kræft, tog jeg det underligt nok ret stille og roligt. Denne gang blev jeg bange. Meget bange. Jeg kunne ikke klare tanken om at miste muligheden for at være sammen med vores barn.

 

Den følgende tid lå parret i fast rutefart mellem hjemmet og hospitalet. – Sideløbende med, at vi gik til kontrol med graviditeten, var jeg i strålebehandling. Så vi havde vores faste gang på to afdelinger. Og vores følelser var tilsvarende dobbelte, siger Micky.

 

Jo, selvfølgelig må du få et kys, mor.

 

– Når jeg lå alene til strålebehandling bag metertykt bly i et apparat, der var som taget ud af en James Bond-film, tænkte jeg: „Det er alvor, det her". Men så snart jeg var sammen med Mette, var det hendes store mave, der betød noget. Mette tilføjer: – Jeg dæmpede min glæde over graviditeten for ikke at såre Micky. Jeg syntes, det var så uretfærdigt, at han var blevet syg. Men jeg følte mig overbevist om, at han nok skulle overleve.

 

Da Mette var seks måneder henne, var Micky færdig med sine strålebehandlinger og dermed rask. Og da parret den 9. august 2010 var til informationsmøde på Hvidovre Hospital, gik vandet. – Så vi spadserede stille og roligt over til fødegangen, siger Micky med et smil. Fødslen var imidlertid længe om at gå i gang. – Vi travede Hvidovre Hospital tyndt, mindes Mette.

Akut kejsersnit

Til sidst blev Micky sendt hjem for at få lidt søvn. Ved totiden om natten ringede telefonen: „Nu sker det!" Han fór af sted, men huskede dog en vigtig opringning til DR-journalist Lisbet Barrett. Mette havde set et opslag på Hvidovre Hospital, hvor DR

søgte medvirkende til programmerne „Hjælp! Vi skal føde", der sendes torsdage på DR1. – Jeg spurgte Micky, om vi ikke skulle melde os, og han sagde ja med det samme. Vi ville gerne have hele forløbet foreviget for vores egen skyld, og jeg tænkte faktisk ikke på, at andre også skulle se det, siger Mette.

 

– Jeg gjorde mig nogle overvejelser om, hvor meget hurlumhej, det ville medføre. Men vi blev kun fulgt af Lisbet, som en stor del af tiden filmede med kameraet i skødet. På den måde kunne vi se hendes ansigt og have øjenkontakt med hende, hvilket

betød meget.

 

– Baby, siger Konrad og viser billeder, fra han var endnu mindre.

 

Mette glædede sig til fødslen. – Jeg ville gerne føde i vand og uden brug af smertestillende midler, siger hun. Men sådan kom det slet ikke til at gå, og seerne kan følge de dramatiske minutter på tv. For pludselig faldt Konrads hjerterytme. Micky sidder og ser frem for sig. Så ryger det ud af ham: – For helvede, hvor var jeg bange! Jeg har aldrig været så bange før i mit liv.

 

Konrad blev forløst ved akut kejsersnit. – Det gik så hurtigt, at de ikke engang nåede at spritte maven af, husker Micky. Den 10. august klokken 10.48 kom et lille mirakel på 53 centimeter og 4130 gram til verden. Lyslevende, fin og perfekt. Og rørte straks sine forældre dybt i deres hjerter.

 

– Konrad har forandret os totalt. Nu synes vi, alle børn er dejlige, smiler Mette. Indimellem dukker tanken op, at Micky kan blive syg igen. – Men vi har besluttet, at frygten for kræft ikke må fylde i vores liv, siger han.

 

Lille Konrad har sat skub i nye fremtidsdrømme. – Vi håber på at kunne flytte i hus om et års tid. Vi vil gerne have, at Konrad vokser op et sted, hvor han kan løbe ud og lege i haven. Og så har parret endnu en forventning til fremtiden. – Vi vil så gerne gøre Konrad til storebror!

 

„Hjælp! Vi skal føde" vises 4. og 11. april på DR1

 

– Skal far kilde dig? spørger Micky. Lille Konrad råber nej – og hviner alligevel af fryd, når far tager fat.

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 04-04-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge