Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Nabila kan sagtens vise sin skaldede isse, men hun føler sig bedre tilpas med en af sine parykker på. Sønnerne Mathias (forrest) og Victor var små, da hun blev syg. Og heldigvis har Nabila, hendes mand, Claes, og børnene et stærkt sammenhold.

Mistede håret: Nabila er mere feminin end nogensinde

Nyt fra Hjemmet
Da Nabila Kehlet mistede sit hår pga. sygdommen alopecia, vidste hun ikke, hvordan hun skulle komme videre. Det gav hende lyst til at hjælpe andre, så hun uddannede sig til frisør. Og hun kan sagtens se fordele ved at bære paryk.

I 2004 var Nabila Kehlet 28 år og mor til en nyfødt samt en dreng på fem år, da hendes verden ramlede. Hun fik først konstateret alopecia, en medfødt hudsygdom, hvor patienten taber håret på grund af angreb fra immunforsvaret, og dernæst cancer i skjoldbruskkirtlen.

– Ja, det hele kom på en gang. På grund af alopecia mistede jeg alt mit hår. Men måske skylder jeg hårtabet mit liv. Fordi jeg blev skaldet, blev jeg undersøgt, og kræften opdaget. Hvem ved, hvad det var endt med, hvis den bare havde fået lov til at vokse i det skjulte, siger Nabila, der bor i Hørsholm nord for København.

 

At få en så alvorlig diagnose var naturligvis et stort chok for hende, der dengang arbejdede som sygeplejerske på en skadestue.

– Alligevel lavede jeg den klassiske: Under samtalen hørte jeg ikke et ord af, hvad  lægen sagde. På vej ud fra hospitalet mødte jeg en kollega, der spurgte, hvordan jeg havde det. „Jeg har det fint. Jeg har kræft", svarede jeg. Og så brød jeg sammen, så kollegaen måtte ringe efter min mand.

Annonce

 

De følgende fire-fem uger var Nabila i chok.

 

– Hvordan  kunne jeg være så syg uden at vide det? Jeg gik med min yngste i barnevognen og følte, jeg smagte på døden.

 

Det viste sig, at kræften var indkapslet og ikke havde spredt sig. Nabila kom i behandling og er i dag  erklæret rask. Men sit hår får den nu 38-årige kvinde aldrig tilbage.

 

 – Første gang, jeg i 2004 opdagede, at  der var noget galt, var den 1. oktober. Det husker jeg lige så tydeligt, siger hun.

 

Den dag opdagede hun nemlig en bar plet i hovedbunden.

 

– To måneder efter var alt mit hår væk. Jeg sagde til mig selv: „Det er kun hår".

Livet skal leves

Da Nabila fik at vide, at hårtabet skyldtes alopecia, havde hun ikke hørt om sygdommen før.

 

– Jeg stod meget alene. Jeg anede for eksempel ikke, hvordan jeg skulle fat på en paryk.

 

Nabila spurgte i omgangskredsen og fik en adresse på en frisør, som hun opsøgte.

 

– Det var en forfærdelig oplevelse. Jeg mødte ingen forståelse og omsorg, men blev gemt væk bag et gardin, som var jeg en vanskabning – med  beskeden: „Nu bliver du siddende der og venter, til jeg kommer tilbage".

 

– Når man mister sit hår, er det ens identitet, der skrider under én. Jeg tog dybt ulykkelig og frustreret hjem.

 

Da Nabila i sit arbejde som sygeplejerske for seks år siden kom ud for en arbejdsulykke, som ødelagde hendes ryg, tog hun det næsten som et tegn fra oven til at sadle om.

 

– Jeg brændte jo for at hjælpe andre, der havde mistet håret. Nu  besluttede jeg at uddanne mig til frisør med speciale i parykker og bruge min sundhedsfaglige baggrund til at skabe tryghed og velvære for mine kunder.

 

– Jeg vil få den enkelte parykbruger til at se så smuk ud som muligt. Vi skaldede er gode nok, og det er vigtigt, at vi ikke gemmer os væk – vi skal leve livet på lige fod med alle andre mennesker. Og vi skal holde fast i vores identitet. Vi må ikke bare blive ligeglade med vores udseende, siger Nabila.

Verdens bedste job

Der var brug for hende, for i dag er den ene salon blevet til tre, alle i Storkøbenhavn og med navnet La Vida  Nabila.

– Jeg har verdens bedste job, fordi jeg dagligt kan se, at jeg gør en forskel, siger Nabila og smiler sit stærke smil.

 


I dag bruger Nabila sine egne erfaringer i arbejdet med at hjælpe andre, der har mistet håret.


– Blandt mine kunder er en dreng på seks år. Da han havde fået sin paryk, fortalte hans  forældre, at hans liv havde ændret sig: „Nu har vi en dreng, der spiller fodbold som alle andre".

En anden kunde er en kvinde på 98 år, som Nabila kører hjem til.

– Hun er så taknemmelig for mine besøg, for hendes største skræk er at falde om, og at hendes paryk ligger ved siden af hende, når Falck kommer. Og mine  parykker sidder altså fast, siger Nabila.

 

En teenagepige har hun hjulpet med både paryk og permanent makeup som bryn og vipper.

 

– Som 14-årig betyder det meget at ligne andre. Man vil også gerne se godt ud for drengene. Så det var en glad pige, der gik ud fra min salon, fortæller Nabila, der sagtens kan forstå sine kunders følelser, or hun har haft dem selv.

 

– Det kræver en stærk psyke at bruge paryk. Jeg har ikke vænnet mig til at se mig selv i spejlet uden hår – det er ikke mig, der står der.

 

Men hårtabet har også haft positiv  betydning for hende:

 

– Det har lært mig at være kvinde. Før smurte jeg bare lidt mascara på vipperne og samlede håret i en hestehale. Men når man i dag ser mig bagfra uden paryk, ligner jeg en mand, og det har jeg bestemt ikke lyst til.

 

Så nu går Nabila meget mere op i makeup og tøj.

 

- Når folk spørger mig, om jeg gerne ville have mit hår tilbage, er svaret nej. – Jeg skifter paryk og dermed udseende fra dag til dag. Og det er  spændende og dejligt, siger Nabila.

 

– Jeg kan være en ny kvinde hver dag – alt efter, hvilken paryk jeg tager på, siger Nabila.

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 04-09-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri