Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

På genopdragelse i Danmark: Dannebrog, Tivoli og frikadeller med kartoffelsalat

Nyt fra Hjemmet
Nogle forbinder måske genopdragelsesrejser med noget negativt, men i Ryslinge på Midtfyn handler det om læren om danskhed, når hundredevis af unge udenlandsdanskere fra alle kroge af verden mødes til tre ugers sommerskole.

Det er ikke særlig svært for lærerne at få de 130 unge mennesker på sommerskolen til at stå op klokken syv, selv om langt de fleste teenagere foretrækker dynerne om morgenen. For de skal op og smukkesere sig, inden en ny dag starter på sommerskolen, hvor de lærer dansk sprog, kultur, grammatik og den mærkelige danske humor.

 

Stort set alle har danske forældre, som af den ene eller anden grund bor i udlandet, og langt de fleste af de unge er født i udlandet og har en accent, der lyder som fjerne ørkener eller pulserende amerikanske storbyer.

 

– Jeg er her, fordi jeg synes, det er sjovt, men også fordi mine forældre bliver glade, indrømmer 15-årige Cecilie Løbel, som til dagligt bor i Nigeria, men tre uger hver sommer er på sommerskole på Ryslinge Høj- og Efterskole på Midtfyn. Her duver Dannebrog i sommervinden, og ællingerne i kæret har vokset sig store her midt i juli, hvor sommerskolen finder sted tre uger hvert år.

Annonce

 


Der står dansk, dansk og mere dansk på skemaet i de tre uger, sommerskolen varer.

 

Cecilies mor er tysk, og hendes far dansk, og de ved alle tre, at hvis Cecilie skal have en chance for en dag at vende tilbage til sit fædreland og gå på universitetet, er hun nødt til at blive meget bedre til dansk.

 

Sommerskolen findes tre forskellige steder på Fyn og er delt op i aldersgrupper. 65 voksne – hvoraf halvdelen er lærere – giver afkald på sommerferien for at give hundredevis af børn og unge en god oplevelse i Danmark. De 132 af dem er på Ryslinge Høj- og Efterskole, heriblandt Cecilie. Hele formiddagen lærer hun og vennerne dansk grammatik og kultur, inden de klokken 12 får gode danske middagsretter.

Dansk disciplin

Men det er langt sværere at lære dansk kultur end at spise kartofler og sovs. – Jeg kan godt have svært ved at finde ordene, for vi taler ikke ret meget dansk hjemme i Nigeria. Det kan også være svært at forstå, hvad danskere mener. Forleden dag sagde min lærer noget om, at jeg var en pølserosin, siger Cecilie og kigger undrende rundt på sine venner, som griner højt. Ja, det er ikke til at forstå, at der ikke er noget galt med at være „rosinen i pølseenden". Gennem det meste af sin barndom er Cecilie kommet på sommerskolen, og for hvert år kan hun mærke, at hun bliver bedre til dansk, som f.eks. at kende forskel på en og et.

 

Det samme gælder for Niels Thuesen, som også er 15 år og til dagligt bor i Zürich. Han kommer meget ofte til at bruge tysk grammatik, og det skal han vænne sig af med på sommerskolen. – Jeg synes også, danskerne bruger mange sjove vendinger. For eksempel hørte jeg, at man kan sige „knalde brikker" i stedet for „sove", griner han og kigger over på sin ven, Teo, som han nyder at blive genforenet med hver sommer.

 


15-årige Karl Kjær bor til dagligt i Tyrkiet. Han er vild med nye danske kartofler, også selvom de er lavet om til kartoffelsalat.

 

Teo kommer ikke så langt væk fra. Han går til dagligt på kostskole i England, men er den af de tre, som har sværest ved at tale dansk. Og også hos ham er det kulturen, der er sværest at tyde. – I England skal man altid sige „sir" og „miss" til sine lærere. Her kom min lærer med det samme og sagde: „Du kan bare kalde mig Fie", forklarer Teo, overrasket over kulturforskellen.

 

Den oplevelse af det danske skolesystem har Niels også. – Vores klasselærer her på sommerskolen bad os om at stemme om, hvad vores klasse skal hedde. Vi stemte alle sammen på „skattebasserne", så nu kommer han ind hver morgen og siger: „Godmorgen, skattebasser". Den var aldrig gået i Zürich. De andre ryster på hovedet. Nej, den var heller ikke gået i England og Nigeria.

 

Selv om sommerskolen handler om at blive bedre til dansk, indrømmer de, at det ofte er engelsk, der er førstesproget mellem vennerne på sommerskolen. – Nogle gange er det svært at skifte mellem de to sprog, og så bliver det julekalenderengelsk, griner Niels. De falder i snak om „alle børnene"-vittighederne, de også har hørt i Danmark, men de tror ikke, den morbide humor vil fungere uden for andedammen – ligesom danskernes mange bandeord er noget, de skal vænne sig til.

Danse i Måneskin

Cecilie, Niels og Teo er alle på vej op i foredragssalen på den over 150 år gamle højskole, for det er også her, dansk kultur kommer indenbords, når den nu ikke gjorde det med modermælken. – I dag skal vi synge Danse i Måneskin, råber en af lærerne og prøver at lægge en dæmper på de mange unge stemmer, som summer på alle verdens sprog. – De sidste er vist lige på trapperne. Ved I, hvad „på trapperne" betyder? spørger hun.

 


Selv om mange af sommerskolens elever ikke rigtig taler dansk, synger alle med på Danse i Måneskin, når der er fællessang.

 

Det gør de alle, men ingen kender til gengæld Trine Dyrholm, de færreste har set Melodi Grand Prix, og ingen af dem var født i 1987. Alle synger dog på bedste vis med på de to vers, inden de får lov at rejse sig igen og løbe tværs over højskolens gård, hvor køkkenet har fremtryllet en af favoritterne: frikadeller med kartoffelsalat.

 

Efter frokost er der mere undervisning og forskellige aktiviteter. Sommerskolen har nemlig også et omfattende aktivitetsprogram. – I går var vi ude at fiske krabber, og vi skulle være med til at rense fisk, fortæller Cecilie, som ikke syntes, det var så nemt at skære hovedet af Lillebælts fisk. – De sprællede stadig, siger hun med væmmelse i ansigtet.

 


På sommerskolen har eleverne været ude at fiske krabber samt lært at rense fisk og tænde bål.

 

Hun glæder sig allermest til det årlige højdepunkt på sommerskolen, hvor alle elever er på tur til København. Om eftermiddagen må de tage en Strøg-tur, og om aftenen samles alle i Tivoli, hvor de får deres sidste skud danskhed, inden bussen vender hjem til højskolen på Midtfyn. Få dage senere skal der flyvemaskiner til for at hjælpe alle eleverne ud i verden og hjem til mor og far. 

 

LÆS OGSÅ: Da Kassandra mistede synet ændredes hendes livssyn

LÆS OGSÅ: Charlotte sagde jobbet som bankdirektør op for at få et barn

LÆS OGSÅ: Dan er bidt at linedance: "Det er bedre end lykkepiller"

Tekst: Marie Varming
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 25-09-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri