Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Lene er en af Danmarks få kvindelige skovfogeder. Hun er i den grad kommet på rette hylde.

På job i naturen: Lene finder ro og glæde i skoven

Nyt fra Hjemmet
Lene Lie er skovfoged i Marselisborgskovene, der med beliggenheden lige ned til stranden må være en af Danmarks smukkeste arbejdspladser. At skabe gode rammer for, at andre kan nyde naturen, er Lenes drivkraft.

Den lille rappe bil ankommer med et elegant sving til p-pladsen ved det herskabelige hvide Varna Palæet i Marselisborgskovene i Aarhus. Fuglene synger af karsken bælg, mens solens stråler glimter i Aarhusbugtens vand.

 

Vi skal mødes med områdets skovfoged. Måske kunne man tro, at en skovfoged er en stor stærk mand i uformeligt arbejdstøj. Men ud af bilen springer en yderst feminin kvinde i mønstret bluse og med neglelak, der passer i farven: 40-årige Lene Lie er en af højst en håndfuld kvindelige skovfogeder i Danmark.

 

– Allerede under min uddannelse, mens jeg arbejdede på et gods på Lolland, hvor jeg slæbte rundt på alt mit skæreudstyr, gik klædt i kansastøj og havde evigt snavsede hænder, tog jeg en beslutning. Jeg ville gøre en ekstra indsats for at holde fast på mine feminine sider. Ellers ville jeg miste mig selv, siger Lene og åbner bagagerummet på bilen.

Annonce

 

I bagagerummet har Lene sit skovfogedudstyr, inklusive gummistøvler.

 

På kontoret går Lene med høje hæle, men ude i naturen gælder det om at være praktisk klædt på. – Jeg kan hurtigt forvandle mig, siger hun med et grin og skubber en regnfrakke til side, fisker sine gummistøvler frem og trækker dem på. Hun medbringer også diverse redskaber. Og en slidt lædertaske med gamle tabeller og lister.

 

– Tasken med indhold fik jeg overdraget af min forgænger, da jeg tiltrådte i 2008. Tasken betyder meget for mig, så den har jeg altid med, siger Lene og peger på tre linjer med navne og årstal skrevet ind i læderet.

 

– Min forgænger var skovfoged her fra 1973 til 2008, hans forgænger fra 1937 til 1973. Lenes navn er det tredje, og hun håber at fortsætte lige så mange år. – Der falder en særlig ro over mig, når jeg går i skoven. Min arbejdsplads må være en af de smukkeste i Danmark, og det holder jeg aldrig op med at glæde mig over, siger hun og standser ved en flok kæmper.

 

– De træer er et par hundrede år gamle. Tænk, hvad de har oplevet. De har "set" hestevogne køre forbi på stien. Man føler sig helt underdanig, når man står over for sådan en mægtighed.

Kram et træ

Lene tilbringer 80 procent af arbejdstiden på sit kontor, men er flere gange om ugen ude i terrænet. – Og når computeren driller, skal jeg bare ud i skoven og mærke, hvad mit job egentlig drejer sig om. Ud og kramme et bøgetræ, siger hun med et smil.

 

Oprindeligt var Lene på vej i en anden jobretning, for hun ville læse jura. – Jeg ville forsvare de svage i samfundet, ligesom jeg havde set det i tv-serien "Advokaterne". Heldigvis blev jeg overbevist om, at studiet ikke var noget for mig. For da jeg fik fat i bogen "Hvad kan jeg blive" og læste beskrivelsen af uddannelsen til skovtekniker, tænkte jeg straks: "Dér er det!"

 

Ved at måle kævlen op kan Lene regne dens volumen ud. Noget af træet ender som danske køkkenborde, møbler eller gulve, andet bliver eksporteret til for eksempel Kina. Det fineste træ ender som ispinde eller malerpinde.

 

Lene måtte supplere sin sproglige studentereksamen med matematik og kemi samt tage kørekort og jagttegn. Og så var hun heldig at slippe gennem nåleøjet til uddannelsen, der foregår på skovskolen i Nordsjælland. Lene kom i sin første praktik i Ikast. Hun var 18 år og lige flyttet hjemmefra.

 

– Jeg kørte 18 kilometer til arbejde på en Puch Maxi med min motorsav i en blå mælkekasse bagpå. Den første dag gik jeg og fældede træer fra morgen til aften. Da jeg vågnede næste morgen, følte jeg, at hele min krop var brækket. Men jeg måtte på den igen.

 

– Jeg lærte snart at mærke en stor glæde og tilfredsstillelse ved fyraftenstid over at have udført dagens dont i skoven. Skovarbejderne, alle mænd, tog godt imod deres unge kvindelige kollega. – De var fantastiske mennesker, rare og hjælpsomme, og

de lærte mig alt. Selvfølgelig var der også skurvognssnak, men jeg havde to storebrødre derhjemme, så jeg kunne godt være med.

Drømmejobbet

Lene havde ikke mændenes muskler, men hun klarede sig på anden vis. – Jeg var nødt til at være god til at fælde træer. Mændene havde kræfter til at flytte et fældet træ, hvis det faldt forkert. Jeg var en splejs på 48 kilo, så jeg skulle ramme rigtigt første gang.

 

Sidst i sit uddannelsesforløb var hun elev i Marselisborgskovene. – Lige siden drømte jeg om at vende tilbage som skovfoged. Og tænk, det lykkedes, siger Lene, der kom fra et job i Gribskov. I Aarhus har hun ansvaret for hele skovens drift – udmøntet i tre områder: rekreativitet, naturhensyn og produktion.

 

– Det, der driver mig, er at gøre en positiv forskel for andre. At være med til at skabe rammerne for, at andre kan have et godt udeliv. – Belønningen kommer, når jeg ser en flok unger, der hopper rundt på naturlegepladsen, ældre mennesker, der nyder udsigten fra en bænk, eller familien, der laver mad over bål på en af shelterpladserne.

 

Er der svamp i træet? Lene skal overvåge, om træerne bliver syge, for så skal de fældes, inden de vælter og skader mennesker.

 

Det er blandt andet Lenes opgave at sørge for, at også fremtidens århusianere har en smuk bøgeskov at glæde sig over. – Hver gang vi fælder et træ, planter vi et nyt. Vi lægger langsigtede planer for alle arealer. Resultatet af meget af det arbejde, jeg udfører nu, ses først rigtigt om 120 år. Men som en af mine tidligere chefer sagde: "Tålmod er det største mod".

 

En dejlig dag i skoven er forbi. Lene skal et smut forbi kontoret, før hun kører hjem til sin otteårige søn, som hun er alene med. Selv når hun har fri, kan hun ikke få nok af træer. – Jeg holder af at bo i skoven. Nu har jeg lejet mig ind i en bolig ved et gods på Djursland. Jeg spartler vægge og sliber gulve og sætter det hele i stand. Det går ikke hurtigt, men det går fremad, siger hun.

 

Når tiden er til det, slapper hun af med havearbejde. Og med at spille klassisk musik på flygel og at fremstille smykker på sit eget lille sølvsmedeværksted – Og ellers gør jeg det samme i fritiden som så mange andre århusianere: Går tur i skoven, siger Lene med et smil.

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 19-09-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri