Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Påskekrisen 1920: Kongens statskup efterlod Danmark i politisk krise

Nyt fra Hjemmet
Dengang kongen var uenig med folket.

Flere tusinde danskere samlede sig foran Amalienborg i påskeferien i 1920. De var vrede, for kong Christian den 10. havde begået statskup og indledt det, der efterfølgende blev kendt som Påskekrisen. Det havde han, fordi han ikke var enig i den siddende regerings politik.

 

Regeringen var ført an af statsminister Carl Theodor Zahle fra Det Radikale Venstre med støtte fra Socialdemokraterne, og de ville ikke spørge borgerne i Flensborg-området, om de ville være danske eller tyske. Det ville kongen.

 

Kongen starter krisen
Regeringen syntes dels, at en afstemning var en dårlig ide, fordi 80 procent af borgerne Flensborg i en nylig afstemning selv sagde, de ville forblive tyskere. Og dels fordi, regeringen først ville nå at indføre en ny inddeling af stemmer, som ville være til fordel for dem frem for oppositionen.

Annonce

 

Men kongen havde en agenda, og sammen med Venstre og De Konservative håbede han først på et mistillidsvotum mod regeringen, men det stemte et flertal i Folketinget imod.

 

Og så tog han sagen i egen hånd.

 

Påskekrisens konsekvenser
Den 29. marts 1920 fyrede kong Christian 10. den siddende danske statsminister udenom Folketinget. Altså antiparlamentarisk. Kongens handlemåde samlede folket mod ham i den følgende uge.

 

Foran Amalienborg råbte de, at Danmark skulle være en republik.

 

Påskesøndag den 4. april bøjede kongen sig og erstattede den nyindsatte statsminister Otto Liebe fra Venstre med en midlertidig regering, inden der kort tid senere blev arrangeret et folketingsvalg.

 

Her vandt Venstre regeringsmagten, men Flensborg blev aldrig en del af Danmark igen.


Nogle siger, at valget er et billede på, at folket var utilfreds med regerings politik i nordtyskland. Andre siger, det er en dristig fortolkning. Alle er enige om, at kong Christian 10. handlede udenom det parlamentariske princip. Det var første og indtil videre sidste gang, siden grundloven blev indført i 1849.

 

Kilder: his2rie.dk og Gyldendal: Den Store Danske.

 

LÆS OGSÅ: Grundlovsdag: Det tætteste Danmark kommer på en nationaldag

LÆS OGSÅ: Store Bededag: Fri den fjerde fredag efter påske

LÆS OGSÅ: Påskeøen: Mysteriet om de store stenkolosser

Tekst: Emma Ellegaard
Foto: historiefaget.dk
Publiceret: 19-03-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge