Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Påskeøen: Mysteriet om de store stenkolosser

Nyt fra Hjemmet
Påskeøen er som en historie fra Tintin-bøgerne. Den ligger langt ude i Stillehavet, og forskere har endnu svært ved at løse mystiske spørgsmål om kolonisering og store stenansigter.

Det var påskesøndag, da et hollandsk skib lagde til ved en lille, vulkansk ø midt ude i Stillehavet i 1722. På øen blev besætningen mødt af 10 meter store stenfigurer ved kystlinjen. Figurerne lignede ansigter.

 

Det var længe siden, de hollandske sømænd sidst havde mødt noget, der mindede om liv, for øen lå mindst 2.200 kilometer fra andet land beboet af mennesker.

 

Men hollænderne var ikke de første mennesker til at gå i land, for bag byggeriet af de store ansigter stod øens befolkning på et par tusinde mennesker.

 

Selvom øen var beboet, og beboerne havde givet øen et navn, så valgte sømændene at kalde den for Påskeøen. Opkaldt efter dagen, de opdagede den.  

 

Dengang vidste hollænderne ikke, at beboernes forfædre havde lagt til i kanoer over 2.000 år tidligere.

Annonce

 

Vold og ødelæggelse
I dag er forskere heller ikke sikre på, hvor de første mennesker på Påskeøen kom fra. Nogle mener, de kom fra Sydamerika, andre siger, de var sejlet fra det østlige Asien.

 

Én ting er dog sikkert. Fra de ankom, havde de hugget utrolig mange fire til ti meter høje stenansigter. Og der var mange flere dengang, end dem man i dag ser, hvis man besøger Påskeøen som turist.

 

Hollænderne ødelagde nemlig størstedelen af ansigterne og smadrede 1.000 år gamle tavler, der fortalte om øens historie, står det i historiebøger i dag.

 

Men hollænderne var ikke alene om det.

 

Før de kom til, var der i 1600-tallet interne kampe på øen, som også endte med at destruere mange af de store ansigter.

 

Påskeøen skal bevares for eftertiden
Hvis du i dag som en af de årligt 20.000 besøgende turister lægger et visit forbi Påskeøen, bliver du mødt af de 887 tilbageværende udhuggede stenansigter.

 

De står på høje, side om side, langs kystlinjer. Og de står langt fra, hvor de er blevet hugget ud.

 

Det har i senere tid givet mange forskere hovedbrud. For hvordan har beboerne rykket de store figurer?

 

Påskeøens egen befolkning på omkring 5.600 mennesker fortæller tit sagnet om, at figurerne gik. Den lavpraktiske forklaring er formentlig, at stenene har været bundet op med snore, som grupper af mennesker på skift har trukket i fra hver sin side.

 

Men intet er bevist.

 

I dag hører Påskeøen under Chile, der ligger omkring 3700 kilometer væk, og de udhuggede stenfigurer har ført den ind på UNESCO’s liste over ting, der må og skal bevares for eftertiden.

 

LÆS OGSÅ: Pinse: Ferie og kristendommens fødsel

LÆS OGSÅ: Påskekrisen 1920: Kongens statskup efterlod Danmark i politisk krise

LÆS OGSÅ: Grundlovsdag: Det tætteste Danmark kommer på en nationaldag

 

Tekst: Emma Ellegaard
Foto: Alamy
Publiceret: 20-03-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri