Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Lone er lykkelig for, at hendes mand slap uden mén, så de i dag kan nyde deres otium sammen blandt andet med hyggelige gåture ved Storebælt.

Peter var død i 20 minutter: "Lone er min frelsende engel"

Nyt fra Hjemmet
Da Lone Andersens mand faldt om med et hjertestop, betænkte hun sig ikke et øjeblik på at give hjertemassage, selvom hun ikke rigtigt kunne huske, hvordan hun skulle gøre. Formentlig var det derfor, Peter hurtigt blev sig selv igen efter nogle helt forfærdelige uger.

Det var en tirsdag morgen som så mange andre. 64-årige Peter Andersen var stået op for at løbe en tur omkring Teglværksskoven og tilbage til villaen på Skovvej i Nyborg, inden han skulle på arbejde – hans sædvanlige rute, som han havde løbet i snart 30 år.

 

Den gamle fodboldspiller var i strålende form, selv om pensionsalderen og retræten fra jobbet på Center for Døve langsomt nærmede sig. Men denne tirsdag, den 12. juni 2012, gik noget helt galt. – Jeg stod i haven og strakte ud hernede i skyggen ved drivhuset, siger han og peger på det sted, hvor han slog panden mod fliserne.

 

Peter nåede ikke at registrere, at der var et hjerteanfald på vej. – Jeg opdagede overhovedet ikke, hvad der skete. Så næste gang, jeg skal dø, skal det sgu være på samme måde, siger han og griner – klar over, at udtalelsen lyder absurd. Men rent faktisk var han uden puls i 20 lange minutter, og det var formentlig kun, fordi hans kone tilfældigvis sad ude på trappen med sin morgenkaffe, at han nogensinde vågnede op igen.

Annonce

 

Det var her på trappen, Lone sad med sin morgenkaffe, da Peter kom hjem fra sin skæbnesvangre løbetur og faldt om i skyggen ved drivhuset.

 

– Jeg var hverken kommet i tøjet eller noget. Jeg sad der i nattøj på trappen og nød det gode vejr, da Peter pludselig faldt om, forklarer 59-årige Lone Andersen, der er pædagoguddannet som sin mand, men nu er på førtidspension. Hun kunne med det samme se, at den var rivende gal. – Jeg ruskede i ham og råbte, men han var helt væk, lyder hendes beskrivelse.

I koma

Lone tastede 112 på sin mobiltelefon, og med vagthavendes stemme i røret gav hun sig til at give hjertemassage. – Det er rigtig mange år siden, jeg lærte førstehjælp, så jeg var ikke sikker på, hvad jeg gjorde. Men i den situation kan du jo ikke bare stå og gøre ingenting, konstaterer hun.

 

I seks minutter kæmpede hun for at pumpe ilt til hjernen på sin livløse mand. Så kom den første ambulance, og det professionelle redningsmandskab tog over. Lone var i totalt chok. Det så drabeligt ud, sådan som de behandlede Peter. – For mig så det ud, som om han var stendød, siger hun.

 

Først efter 20 minutter fik redningsfolkene gang i hjertet igen, mens Peter fortsat var i koma. – Teknisk set har jeg været død i 20 minutter, og jeg er overbevist om, at havde Lone ikke været der, ville jeg ikke have været levende i dag, siger han med et taknemmeligt nik mod sin frelsende engel, der bagefter fulgte med ham i ambulancen i nattøj og bare tæer – helt ved siden af sig selv.

 

– Det var for meget til, at jeg kunne kapere det lige der, så jeg lukkede nærmest ned følelsesmæssigt. Til gengæld kom reaktionen senere, fortæller hun.

 

På Odense Universitetshospital blev den bevidstløse Peter nedkølet til 33 grader for at give hjernen ro til at komme sig. – Meningen var, at jeg skulle vågne langsomt, når de varmede mig op igen, forklarer Peter. Men komatilstanden varede ved i flere dage, så lægerne bad Lone og parrets voksne børn, Line og Anders, om at overveje at slukke for respiratoren.

 

På det tidspunkt troede Lone ikke længere på, at hendes mand ville vende tilbage til livet. – Og hvis han gjorde, ville det formentlig være som „en grøntsag". Det var sådan, vi tolkede det, lægerne sagde, så jeg må indrømme, at jeg havde opgivet håbet, siger hun.

Et omvandrende mirakel

På sjettedagen begyndte Peter imidlertid pludselig at vise livstegn. Han levede! Han genkendte sin familie, og som dagene gik, genvandt han talens brug og en vis mobilitet. Men hans opførsel var mildt sagt besynderlig. – Det var slet ikke den Peter, jeg kendte. Han optrådte barnligt og uforskammet, siger Lone, der ikke var forberedt på, hvor udfordrende overgangsfasen fra nærdød til levende kunne være.

 

– Jeg følte mig helt alene med en masse spørgsmål: Hvordan bliver vores liv nu? Hvor hjerneskadet er han? Lægerne havde jo sagt, at mit liv med Peter aldrig ville blive det samme, siger hun og mindes de følgende uger som ganske forfærdelige.

 

Men så tog situationen endnu en uventet drejning. – Juni måned er totalt væk for mig, men i starten af juli vendte min hukommelse pludselig tilbage, siger Peter og illustrerer med et knips, hvor brat forandringen skete. Fra da af var mareridtet ovre.

 

Peter blev udskrevet til en tilværelse, der til forveksling lignede hans gamle, og 1. oktober 2012 begyndte han på arbejdet igen på nedsat tid. Lone havde fået sin mand tilbage. – Han var lige så fræk, som han plejede at være. At det skulle ende sådan, havde vi da aldrig turdet drømme om, siger hun.

 

Peter har for længst fundet løbeskoene frem igen. Han er sikker på, at den gode kondition er medvirkende årsag til, at han overvandt hjertestoppet. Dog passer han på i overgangen mellem løb og hvile, hvor hjertet åbenbart kan blive forvirret.

 

Siden har Lone hørt flere snakke om, at hendes mand er et omvandrende mirakel, men alligevel er det nu rart at vide, at han bærer rundt på en avanceret pacemaker, der overvåger hjerterytmen og kan genstarte hjertet i tilfælde af et nyt hjertestop.

 

– Den sidder her, siger Peter og banker på en udbuling på venstre bryst lige over hjertet. Apparatet sender signal om alle uregelmæssigheder til hjerteafdelingen i Odense, men hvad årsagen til hjertestoppet var, har de endnu ikke fundet ud af. – De siger, mit hjerte ser sundt og raskt ud, siger Peter, der derfor ikke har ændret væsentligt på sin livsførelse med løbetræning to-tre gange om ugen – dog med skærpet opmærksomhed på begyndende symptomer.

 

Pacemakeren føles imidlertid som en slags forsikring imod nye hjertestop, og det er på grund af den, at Peter og Lone føler sig trygge ved at tage på en tre ugers rundtur i USA til sommer. En rejse, der har været planlagt i årevis sammen med en flok venner. – Vi rejser 10. september, siger Peter og glæder sig helt vildt. Bagefter vil han nyde livet som pensionist i fulde drag sammen med sin kone.

Tekst: Connie Mikkelsen
Foto: Heidi Lundsgaard
Publiceret: 18-07-2013
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge