Annoncer

Få Hjemmets nyhedsbrev

Få en lille hilsen fra os her på Hjemmet et par gange om ugen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev - klik her

Gæt & vind med Momsemor



Gæt hvad Momsemor siger - og vind en smart mobiltelefon fra doro!
Vær med i konkurrencen her

Hjemmets kontaktklub

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med?
Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Annoncer

Hjemmets Rejseklub

I samarbejde med 65 Ferie tilbyder Hjemmets Rejseklub de bedste og billigste busrejser til alverdens dejlige destinationer.
Annoncer

Få dit personlige horoskop

Lær dig selv og dine nærmeste bedre at kende med et personligt horoskop. Hjemmet tilbyder i samarbejde med Astrologihuset dig 4 forskellige slags horoskoper.

Få dit personlige horoskop via Hjemmet


Annoncer

Ring til Katrine

Nyt fra Hjemmet
Opskriften driller og sovsen skiller. Alle spørgsmål er velkomne, når kok og madskribent Katrine Klinken hver torsdag sidder klar ved telefonen for at redde Hjemmets læsere ud af små og store madkriser.

Man mærker madglæden, så snart man træder ind i det rummelige køkken på Østerbro i København. Her tilberedes maden over gas, og rundt omkring på hylder og flader står diverse redskaber og alverdens olier. På gulvet står en melkværn, der vidner om, at tingene bliver lavet fra bunden, og i vindueskarmen er der friske, grønne krydderurter. Gennem vinduet kan man nyde udsigten til haven og den spejlblanke sø, der må gøre det til en fryd at tilberede mad i netop køkkenet her – hos 48-årige Katrine Klinken.

 

Hjemmets læsere kender hende fra 'Katrines Køkken', der siden 2005 har budt på lækre opskrifter og tips, og nu overtager hun også røret fra Jutta Rømert, der har siddet ved læsertelefonen, så længe de fleste husker, og som går på velfortjent pension.

 

– Jeg er barn af en meget madglad familie, siger Katrine. Hun er vokset op i et hjem, hvor man talte meget om mad, og hvor man gjorde en indsats for at spise godt, og – ikke mindst – sammen. Kød af god kvalitet købte man hos slagteren, og i haven høstede man egne æbler og bær. Råvarerne var noget, man gik op i.

Fra de var små, var Katrine og hendes søskende ofte med i køkkenet.

 

– Vi fik lov til at sylte, bage kager og lave hjemmelavet is, fortæller hun. – Og jeg havde ugentlig maddag, fra jeg var 10 år.

 

Katrine Klinken er i dag gift og mor til tre voksne børn, og madglæden og traditionerne holder hun stadig i hævd. Også professionelt, hvor hun har beskæftiget sig med mad i cirka 30 år – både som kok, madskribent og underviser. Og nu kan Hjemmets læsere altså også nyde godt af hendes ekspertise pr. telefon.

 

– Jeg vil give folk ideer og lyst til at lave mad og sætte sig ned og spise sammen, siger hun.

 

Alle kan lære at lave mad
Katrine mener, at alle problemer kan løses over et veltilberedt måltid. Når smag og nydelse danner rammen, kommer man nemmere hinanden ved og får talt sammen.

 

– Jeg synes, det er vidunderligt at dele god mad med familie og venner, siger hun.

 

– Det, at man ofrer tid på at tilberede mad til andre, det er at gi’ kærlighed. Og det behøver ikke at være svært. Hvis bare man har gode råvarer, er helt enkel mad jo fantastisk.

 

– Mad, man selv laver, er ofte meget billigere, end hvis det hele skal købes færdigt… Men den er især bedre, siger hun og smiler.

 

Katrine er overbevist om, at alle kan lære at lave mad, og at det aldrig er for sent at komme i gang. Men det kræver en indsats.

 

– Man kan læse en masse om mad, men man kan jo kun blive god til det ved at lave den, siger hun.

 

Skulle projektet give anledning til spørgsmål, eller er der mangel på ideer, er Katrine klar til at hjælpe.

 

– Der er ingen spørgsmål, der er dumme, forsikrer hun og glæder sig til at sprede endnu mere madglæde blandt Hjemmets læsere.

 



Hver torsdag mellem kl. 15 og 18 sidder Katrine Klinken klar på Hjemmets redaktion til at besvare madspørgsmål. Tlf. 39 45 76 26

Tekst: Katrine Nielsen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 25-01-2012

Hjemmets Markedplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri