Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
For mig gør det en verden til forskel, om jeg har Alfred eller ej, siger Margit Ulstrup om sin godmodige bedste ven.

Røde Kors lufter Margits hund Alfred

Nyt fra Hjemmet
Margit er lam fra brystkassen og nedefter, og hendes bedste ven er hunden Alfred, der gør, at hun kommer ud af sengen hver dag. Da beskeden kom, at kommunen ikke kunne lufte Alfred, så det sort ud. Måtte han virkelig aflives?

Silhuetterne fra tre fiskekuttere spejler sig smukt i det dybblå vand i Hundested Havn, og kuttere og spejlbillede foreviges på en brøkdel af et sekund af Margits spejlreflekskamera. Med lidt held er endnu et pletskud kommet i kassen, som Margit kan forstørre og hænge op på væggen derhjemme i rækkehuset i Hundested. Måske kan billedet ligefrem udstilles.

 

50-årige Margit Ulstrup holder af at fotografere, og hun har udstillet sine billeder flere steder, blandt andet i kulturhuset Gjethuset i Frederiksværk. At hun er lam fra brystkassen og nedefter og sidder i kørestol er ingen hindring. Hun finder mange af sine motiver på Hundested Havn, og Alfred er hendes tro følgesvend, når hun tager turen til havnen i kørestol.

Annonce

 

Margit elsker at fotografere, og sammen med Alfred føler hun sig aldrig ensom.

 

Alfred er en blanding af en labrador og en golden retriever, og han er Margits et og alt, fastslår hun, da vi er kommet hjem i hendes lune stue. – Egentlig ville jeg have haft en servicehund, der kunne hjælpe mig med at samle ting op fra gulvet og sådan, men da der for fem år siden var en familie, der ikke kunne have Alfred længere, og jeg fik ham på prøve, tabte jeg fuldstændig mit hjerte til ham. Jeg er sikker på, at det også var omvendt.

 

Det var kærlighed ved første blik, ler Margit og slår fast: – Det er Alfred, der skal have æren for, at jeg kommer ud af sengen hver dag. Jeg har masser af problemer, og jeg kunne snildt vælge at trække dynen op over hovedet, men takket være Alfred har jeg et aktivt liv. Når jeg er sammen med ham, føler jeg mig ikke ensom, og det er ham, der gør, at jeg for eksempel tit kommer en tur ned på Hundested Havn.

 

Margit var 39 år, da hun i 2001 fik konstateret en godartet knude på halshvirvlen, men sygehusets ord var nådesløse: „Du har to måneder tilbage at leve i, med mindre du lader dig operere – og der er 75 procents risiko for, at operationen går galt. Så vil du være lam fra halsen og nedefter, og en respirator må trække vejret for dig", lød beskeden.

Et nyt liv

Hvordan i alverden kommer man videre derfra? Margit forklarer: – Den dag ændrede mit liv. Jeg sagde ja til operationen straks. Jeg mener; alternativet var ligesom værre, og jeg havde en intuitiv stemme, der fortalte mig, at det ville gå godt, og det gjorde det jo, siger hun og uddyber: – Jeg blev lam fra brystkassen og nedefter. Men jeg kan selv trække vejret, og med stædighed har jeg fået trænet mine hænder og arme, så jeg kan bruge dem til det meste.

 

Margit synes selv, at hun har været heldig. – Jeg har haft et liv før operationen med mand og arbejde i butik og på kontor, og nu har jeg et liv efter operationen. Alene og med begrænsede muligheder, men jeg elsker mit liv. Allerede som barn havde jeg noget at slås med. Jeg fik leddegigt, og det har gjort mig stædig og til optimist af natur.

 

Hver aften deler Margit og Alfred en bolle med smør. De holder begge af at runde dagen af på den måde.

 

Ud over at fotografere maler Margit akvareller. Hun går også til selvforsvar på et hold for handicappede i kørestol, og i det hele taget gør hun, hvad hun kan for at leve et aktivt liv. – Der er krudt i min bagdel, også selvom den er lam, smiler hun. Det forgangne efterår fik hun imidlertid et altoverskyggende problem.

 

„Kommunens handicaphjælpere kan ikke længere påtage sig at lufte Alfred" lød beskeden fra Halsnæs Kommune. – Jeg fik at vide, at jeg enten selv måtte lufte Alfred, eller også måtte jeg skille mig af med ham. Problemet er bare, at mit helbred er skrøbeligt, og kulde kan jeg ikke klare, så falder jeg om. Så når vejret er dårligt, kan jeg ikke selv lufte Alfred. Måtte jeg virkelig aflive ham? tænkte jeg og vidste straks, at det ville jeg ikke! – Det er Alfred, der giver mig et liv. Han er min bedste ven, men hvordan jeg skulle løse problemet, anede jeg ikke. Jeg var dybt ulykkelig, fortsætter Margit.

Nødråb

Hun klagede sin nød i en avisartikel i lokalavisen, og den artikel læste man hos Røde Kors. Her sørger man for besøgsvenner til ældre og syge medborgere, og i Halsnæsafdelingen besluttede man sig for at forsøge at hjælpe Margit. Det fortæller Marianne Otto, der arbejder som frivillig i den lokale Røde Kors-butik i Frederiksværk. – Vores lokalformand spurgte, om der var nogle af os frivillige i butikken, der havde mod på at lufte Margits hund en dag om ugen på skift. Og det var der. Det tog ikke mange timer, så var vi syv-otte frivillige, og så delte vi ugedagene imellem os.

 

Marianne Otto er frivillig hundelufter fra Røde Kors. Margit ønsker hende og Alfred en god tur. 

 

Margit erindrer, da Røde Kors ringede og fortalte, at man havde en stribe frivillige hundeluftere klar til hende. – Der rendte en glædeståre ned ad min kind. Tænk, at der findes så mange vidunderlige mennesker, som vil bruge tid på at hjælpe mig. – Nu kommer der en frivillig hver dag og går en tur med Alfred. Det kalder jeg overskud.

 

På verdensplan er mit problem lille. Det indrømmer jeg, men for mig gør det en verden til forskel, om jeg har Alfred eller ej. – Han er min bedste ven, gentager Margit og kigger Alfred i øjnene. – Når jeg har det dårligt, ligger du ved min side, som om du vil sikre dig, at jeg er tryg. Det er, som ved du præcis, hvordan jeg har det, siger hun kærligt til ham.

Tekst: Henrik Helmer Petersen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 13-06-2013
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri