Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Servicehunden Spike skal til den store eksamen

Nyt fra Hjemmet
Hjemmets læsere har fulgt Spike, fra han tolv uger gammel flyttede ind hos hvalpevært Jette Christiansen for at gennemgå første del af sin uddannelse til servicehund. Nu er Spike teenager og stadig en kærlig og klog hund. Men lever han op til de tårnhøje fysiske og mentale krav, der stilles til en servicehund? Det skal to dyrlægeundersøgelser afsløre.

Siden Hjemmets læsere sidst mødte Spike, har hunden oplevet en masse og lært endnu mere hjemme hos Jette Christiansen på Sydsjælland.

 

– Nu er han kommet i puberteten. Når jeg beder ham om noget, kan han indimellem kigge på mig, som om han tænker „det mener du vel ikke seriøst”. Han tør også løbe længere væk fra mig, når vi er hundeskoven. Det skulle jeg lige vænne mig til, siger Jette og synker en lille klump.

 

– Men først og fremmest er Spike den samme kloge og kærlige hund, han har været hele tiden. Når han skal lære noget nyt, behøver jeg kun at vise ham det en gang, så kan han det, siger hun.

 

Spike blev kort tid efter sin fødsel udvalgt til en særlig opgave: at være servicehund for en person med et handicap. Siden har han boet hos Jette og hendes familie, og Jette har i sin egenskab af hvalpevært for STH dagligt givet ham den grundlæggende træning.

Annonce

 

Spike står nu over for den store prøve, der afgør, om han fysisk og mentalt er stærk nok og i det hele taget egnet til at klare det krævende job som servicehund. Han skal undersøges hos to dyrlæger, og hvis han består, skal han gennemgå en mentaltest.

 

Inden dagens strabadser får Spike lov til at strække ud, så ørerne blafrer.

Da Jette parkerer sin Fiat Punto foran Haslev Dyreklinik, springer Spike glad ud af bilen.

 

– Spikes eneste problem har været, at han har kæmpet med køresyge, men det går meget bedre. Da vores større familiebil skulle på værksted, opdagede jeg, at han føler sig godt tilpas i den lille bil, siger Jette.

 

Inde på klinikken tager øjenpaneldyrlæge Tommy Hardon imod Spike.

 

– Du er så fin! udbryder dyrlægen og stryger hunden over den velsoignerede pels.

 

Spike får først dryppet sine øjne, for at hans pupiller udvider sig, så dyrlægen kan kigge ind bagest i øjnene. Lige så stille putter Spike sig ind til Jette.

 

Dyrlægen siger:

 

– Hvor er du en flink hund. Der er mange hunde, der er urolige og står og halser.

 

En lille skygge

 

Efter den grundige undersøgelse lyder dommen:

 

– Nethinder, hornhinder, regnbuehinder, linser og øjenlåg. Det hele er meget fint. Der er absolut ingenting at komme efter.

 

Tommy Hardon giver Spike en godbid, mens han og Jette kappes om at klappe ham.

 

Jette smiler stolt:

 

– Jeg var faktisk ikke bekymret, for jeg følte mig overbevist om, at Spikes øjne er fine.

 

Dyrlæge Tommy Hardon undersøger Spikes øjne.

Turen går videre til Faxe Dyrehospital, hvor endnu en kapacitet, fagdyrlæge Ken Lindeblad, står klar til at undersøge Spike fra den ene ende til den anden.

 

Han lytter til hjerte og lunger, kigger på slimhinder, tænder, pels, ører, poter og så videre.

 

– Alt er fuldstændig normalt, ingen tegn på sygdom, siger han og tilføjer:

 

– Hvor er Spike dog god. En pragtfuld hund at undersøge.

 

Nu skal Spikes led og knoglesystem undersøges, for det er vigtigt, at han har fuld bevægelighed. Dyrlægen mærker og drejer på Spikes forben og bagben.

 

Spike bliver undersøgt fra A til Z af dyrlæge Ken Lindeblad. En lillebitte skygge på røntgenbilledet af Spikes knogler vækker Kens bekymring. Hunden må ikke have tegn på skavanker.

– Ingen smerter i yderstillingerne. Ikke noget i de store led i forbenene. Ingen kliniske tegn. God muskulatur, konkluderer Ken.

 

Som sidste del af undersøgelsen skal Spikes knogler røntgenfotograferes. Jette trækker et bæger automatkaffe og slår sig ned i dyrehospitalets opholdsområde, mens hun venter på resultatet.

 

– Hvis dyrlægen kommer ud og siger, at der noget galt, får jeg et chok, siger hun med et smil og læner sig afslappet tilbage i den gode stol.

 

Desværre smiler Ken Lindeblad slet ikke, da han kalder Jette ind og viser hende røntgenbillederne.

 

– Spike har rigtig flotte hofter. Venstre albue er helt perfekt. Men på den højre albue synes der at være en lille grå skygge, siger han og peger.

 

Forfærdelsen breder sig over Jettes ansigt.

 

– Av, siger hun.

 

En herlig sms

En knugende stilhed følger. Så siger dyrlægen:

 

– Jeg lægger meget vægt på, at Spike ikke har haft ondt og ikke har haltet. Derfor vil jeg ikke afskrive ham. Jeg vil have ham grundigere undersøgt ved hjælp af en CTskanning.

 

Billederne vil Ken Lindeblad drøfte med et par andre specialister. Jette må køre hjem med tvivlen rumsterende i hovedet.

 

– Puha. Det er knald eller fald. Det er lidt for spændende. Det havde jeg bestemt ikke ventet, siger hun lettere groggy.

 

Efter nogle anspændte uger modtager Jette en sms fra chefinstruktør i STH, Lise Lotte Christensen: „CT-skanningen er uden anmærkning. Spike går videre til mentaltesten”.

 

– Sikke en kæmpe lettelse, siger Jette.

 

Lykkelig er hun, da hun fører Spike gennem mentaltesten, der ved hjælp af otte såkaldte momenter udsætter hunden for en række uventede lyde og synsindtryk. Et par „spøgelser” dukker pludselig op midt i skoven, der bliver affyret skud, og en tung kæde bliver af usynlige hænder trukket hen over en rillet metalplade.

 

Spike bliver ikke bange og flygter. Han ser nysgerrigt i retning af larmen, og med støtte fra Jette går han roligt hen og undersøger kæden og pladen. Med andre ord: Spike består mentaltesten til ug med kryds og slange!

 

En servicehund skal kunne klare pludselig larm og andre overraskelser uden at miste fatningen. Derfor skal hundene gennemgå en mentaltest.

 

Med sin elskede bamse og andre ejendele som bagage flytter Spike ind i en rummelig løbegård sammen med andre hunde, som han kender fra fælles træning, på Lise Lotte Christensens gård på Midtsjælland for at påbegynde sit avancerede træningsforløb. I afskedens stund er Jette fattet:

 

– Jeg er kommet til at holde enormt meget af Spike, så det er hårdt at sige farvel. Men jeg har hele tiden vidst, at han skulle videre og løse en vigtig opgave i fremtiden. Jeg fokuserer på, at det er bedst for Spike, for han elsker at lære noget nyt. Han er for god til bare at være klappehund.

 

Flere kram og hundekiks senere kan Jette rejse sig og tage hjem med ro i sindet. Også Spike virker glad og tryg ved at sige farvel.

 

– Jeg er sikker på, han tænker: „Nu skal der ske en masse nyt og spændende – hvor jeg glæder mig”

 

 

 

LÆS OGSÅ: 7 fødevarer, der kan være livsfarlige for din hund

LÆS OGSÅ: Som hund & kat: 7 søde umage par

LÆS OGSÅ: Røde Kors lufter Margits hund Alfred

Mere fakta
Hjælper og ven på livstid

STH – Servicehunde til Handicappede – er en privat velgørende forening, der hjælper børn og voksne med bevægelseshandicap ved at bevilge specialtrænede hunde. Servicehundene kan åbne og lukke døre, hente ting, tænde og slukke lys osv. STH låner hunden til den handicappede person på livstid. Hjælpen finansieres af fonde, donationer m.m.

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Søren Jansby og Lotte Christensen
Publiceret: 16-03-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge