Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Slank på rekordtid: Rikke har smidt 40 kilo

Nyt fra Hjemmet
Rikke Brems vejede 135 kilo, havde ondt i kroppen og var havnet i en alvorlig depression. Da hun vandt et gavekort til det lokale fitnesscenter, blev det startskuddet til et nyt og sundere liv med mere energi og langt færre smerter.

Den sorte badedragt sidder stramt over ryggen – og resten af kroppen. Det ses tydeligt på det to et halvt år gamle foto, som toner frem på computeren. 38-årige Rikke Brems studerer det eftertænksomt:

– Er det virkelig mig? siger hun om sig selv, der på det tidspunkt vejede omkring 135 kilo. Men selvom hun næsten ikke kan kende sig selv, husker hun tydeligt, hvordan hun havde det dengang. For ud over vægtproblemerne
havde Rikke ondt i kroppen som følge af sygdommen fibromyalgi, der giver muskelsmerter.

– Jeg kunne ingenting. Jeg var dybt depressiv og var faktisk nået et punkt, hvor jeg ikke havde lyst til at leve mere, fortæller hun i sit hjem i Gram, hvor der er vid udsigt over markerne hele vejen rundt om huset. – Alene det at få børnene klar til skole og børnehave om morgenen var en kæmpeopgave. Jeg var fuldstændig færdig, når de var kørt af sted, og kunne lægge mig og sove i et par timer, siger Rikke, der er mor til Cecilie på 14 år, Kasper på 11, Nanna på ni og Katrine på tre. Rikke havde tidligere været en aktiv pige, der gik både til spejder, ridning, tennis og golf, men fibromyalgien satte en stopper for aktiviteterne. Og langsomt sneg kiloene sig på.

– Jeg spiste for meget og trøstespiste også en del. Samtidig søgte jeg job inden for alle mulige brancher, men fik ikke noget. Det blev en ond cirkel, siger Rikke, der fik lykkepiller og tog endnu mere på af dem.

Annonce

Træningen tog smerterne

Under en kulturdag i Gram i august 2008 deltog Rikke i en konkurrence. Hun regnede ikke med at høre mere og blev forbavset, da hun fik beskeden: Du har vundet et års træning i Dansk Fitnesscenter.

– Jeg, der aldrig vinder noget, griner hun højt. Rikke pakkede træningstøjet og åbnede døren til fitnesscentrets verden af maskiner og motion. En handling, der krævede overvindelse:

– Jeg havde et billede af fitnesscentre som et sted fuld af bodybuilder-fyre og folk i smart tøj. Men nu havde jeg fået et gavekort foræret, så jeg skulle af sted. Og ret hurtigt fik jeg en god fornemmelse af stedet, hvor jeg mødte nogle piger, der er ligesom jeg, fortæller Rikke, der tog af sted flere gange om ugen. De små skridt gav hende et vægttab på syv kilo på halvandet år.

– Det var ikke meget, men træningen hjalp til, at jeg ikke behøvede at tage smertestillende medicin hver dag. Det var fantastisk at opdage den forskel, træningen gjorde. Rikke satte sig et mål: Hun ville tabe 40 kilo på et halvt år. Det var den 1. marts sidste år. Rikke fulgte slankeprogrammet God Balans, som kombinerer fysisk og mental træning med pulverdrikke og sund kost uden hvid pasta, hvide ris, hvidt brød og kartofler. Og så gik det hurtigt. Allerede efter en måned havde Rikke tabt de første 12 kilo.

– Jeg blev helt afhængig af at træne. Jeg var pludselig fyldt med energi og overskud. Det var skønt, siger Rikke efterfulgt af et af sine store smil.

Slank og smart

Efter et halvt års anstrengelser i fitnesscentret og med ny kost skulle Rikke på vægten. Hun var mere end spændt, da hun trådte op.

– Nålen ramte lige præcis 88 kilo. Jeg havde det sådan: Yes! Og min træner Gerda jublede med mig, husker Rikke, som efter sit imponerende vægttab fik sponsoreret en makeover med nyt tøj, hår og makeup af byens butikker.

– Det var en super oplevelse. Jeg følte mig som fotomodel for en dag, siger hun og kigger på billedet af sig selv i fin, lysegrå kjole, moderigtig vest og håret i en smart frisure.
Også familien, der ud over børnene tæller kæresten Finn, var imponerede over deres „nye“ mor og kæreste.

– Hvis jeg ikke selv forstår, jeg har tabt mig så meget, så er Finn god til at fortælle mig det, siger Rikke, der har skullet vænne sig til sit nye slanke jeg.

– Jeg gik ind i tøjbutikker og købte tøj, der var alt for stort. Jeg forstod det først rigtigt, da jeg prøvede en tunika, jeg længe havde været lun på. De havde den kun i størrelse large, og den kunne jeg være i. Det var så skønt, siger Rikke, der også nyder at have fået energi til at spille bold i haven med børnene, gå ture med hunden og klare de huslige pligter uden lange pauser. – Nu kan jeg både støvsuge og vaske gulv samme dag.

Selvtilliden fik samtidig et hak i den rigtige retning:

– Før kunne jeg godt gemme mig lidt og var tilbageholdende. I dag er jeg ikke bange for at sige min mening højt. Og så kan jeg gå på gaden uden at føle, at folk vender sig om og kigger efter mig, siger Rikke, der har fået mange komplimenter for sin nye, slanke krop. Hvis de ellers kan kende hende. For det har vist sig at være den eneste ulempe i forløbet.

– Kort efter mit vægttab skulle jeg mødes med en kammerat på en café. Han gik lige forbi mig, og først da jeg råbte, kunne han se, at det var mig. Det grinede vi meget af. Rikke er i dag i jobpraktik på et fitnesscenter i Rødding og er netop flyttet ind i sin kærestes hus lidt uden for Gram. Indimellem driller fibromyalgien hende, og hun må tage medicin i perioder, men billedet af Rikkes nye liv er med hendes egne ord „nærmest perfekt“.

– Det hele er blevet lettere og sjovere, fordi min vægt ikke længere sætter begrænsninger. Det er fedt at kunne sige: Jeg satte mig et mål og nåede det. Det er jeg stolt af.

Hjemmet nr. 10/2011

Tekst: Marlene Grøftehauge
Foto: Jens Bach
Publiceret: 07-03-2011
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri