Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Når Hanne rykker ud, sker det tit på cykel, hvis det er lige i nærheden. Den orange

Som akuthjælper er Hanne altid klar

Nyt fra Hjemmet
Uanset om Hanne Hamann er på job, ude at bade eller til hest, smider hun alt, hvad hun har i hænderne, og rykker ud som frivillig, når der er alarmopkald i hendes lokalområde på Langeland.

Det er en iskold vinterdag,men 45-årige Hanne Hamann nyder det kolde gys og snupper et vinterbad en kilometers vej fra sit hjem i Lohals på Langeland. Hun er kun i vandet i få minutter, og så snart hun er oppe igen, tjekker hun sin mobiltelefon, der ligger sammen med håndklædet på stranden.

 

Selv når Hanne er ude at vinterbade, er telefonen lige i nærheden. Og hvis der er alarm, suser hun af sted i badekåbe eller bikini. Så tæller hvert sekund for at redde liv.

 

For selvom hun har en særlig ringetone på til alarmopkald, tager hun ingen chancer. Hun er altid klar til at rykke ud, hvis der skulle komme et opkald fra alarmcentralen om, at en person inden for hendes rækkevidde er kommet til skade eller har fået hjertestop og har brug for hjælp.

Annonce

 

Den orange vest, der signalerer, at her kommer en akuthjælper, er altid pakket og hænger klar lige inden for Hannes bryggersdør, så når der er alarm, er hun fremme på få minutter. Og så er det i øvrigt ligegyldigt, om hun er på arbejde som aftenvagt på det lokale plejecenter, eller om hun er ude at ride eller er en tur i vandet. Hvis hendes telefon viser, at hun er i nærheden og kan gøre nytte, rykker hun ud.

 

– Jeg smider alt, hvad jeg har i hænderne, og stryger af sted. Så jeg er nogle gange ankommet i bikini eller nattøj, fortæller Hanne med et smil.

 

Akutvesten hænger altid klar på væggen lige inden for døren hjemme hos Hanne, så hun kan rykke ud med lynets hast.

 

Hanne er en af de 215 frivillige, der er tilknyttet akuttjenesten på Langeland. Ordningen er sat i gang af Hjertestarterforeningen og støttes af Region Syddanmark. Når der bliver ringet 112 til alarmcentralen i Odense, finder en GPS straks de nærmeste tre akuthjælpere, der skynder sig til ulykkesstedet.

 

Den, der kommer først, tager sig af den nødstedte, den næste henter den nærmeste hjertestarter, og den tredje viser vejen ind til den nødstedte for ambulancefolk og paramediciner.

Redder liv

Alarmsystemet er egentlig startet for at mandsopdække de hjertestartere, der var placeret rundt omkring på øen, men det er hurtigt blevet udvidet til, at akuthjælperne også rykker ud til trafikuheld, drukneulykker eller når folk er kommet alvorligt til skade og skal akut på skadestuen.

 

– Jeg er glad for at kunne hjælpe, og jeg har været kaldt ud rigtig mange gange, siger Hanne. Hun er uddannet sygehjælper, men mange af de andre akuthjælpere har helt andre jobs og uddannelser. Forudsætningen for at kunne hjælpe er blot, at man er klar til at rykke ud og kan holde hovedet koldt.

 

En af dem, Hanne er rykket ud til, er den 75-årige kunstmaler og galleriejer Benedicte Volf Sørensen. Hun bor kun to kilometer fra Hanne, og da hun en sommeraften i 2012 fik voldsomme smerter i venstre side, kort efter hun var gået i seng, ringede hendes mand, Frede, 112, og få minutter efter stod Hanne i deres soveværelse.

 

Benedicte stråler af glæde og giver Hanne et stort knus. Hvis hun ikke var kommet så hurtigt, da Benedicte fik en blodprop, ville hun måske ikke være her i dag.

 

Hun satte sig op i sengen til Benedicte og fik hendes overkrop rejst op til lodret, så hjertet var hævet over benene, og så strøg hun hende over ryggen og beroligede hende, indtil ambulancen kom. En af de andre akuthjælpere stod klar med hjertestarteren, men den kom ikke i brug. – Jeg husker ikke så meget af det, kun at jeg havde det helt forfærdeligt og var meget bange. Og at jeg blev helt rolig, da Hanne kom. Min mand slappede også mere af, vi følte os trygge og i gode hænder.

 

Takket være Hannes hjælp blev Benedicte stabiliseret og klarede den, indtil hun var kommet helt ind på sygehuset i Odense, hvor de straks opererede hende for en blodprop. En uge efter var hun hjemme igen, og i dag er hun helt rask og frisk. – Hanne er fantastisk! Uden hendes hjælp er jeg ikke sikker på, at jeg havde klaret den, udbryder Benedicte og klapper Hanne kærligt på armen.

Glad af at hjælpe

Selvom Hanne og de 214 andre frivillige på Langeland ikke er professionelle, så giver det, at de altid er i nærheden, en stor tryghed. Hanne er mor til tre teenagedrenge og har boet sammen med sin mand, Jan, i Lohals, siden drengene blev født. Hun mindes dengang, hendes sønner var små, og der var halvanden times kørsel til skadestuen i Odense. Hvis der sker noget med en af dem i dag, kommer en akuthjælper ligesom Hanne selv lynhurtigt, det er rart at vide.

 

– Vi har jo langt til både sygehus og skadestue her, så det er dejligt at vide, at hjælpen altid er tæt på. – På den måde er ordningen også en stor tryghed for os selv. Den er vores forsikring, når vi bor, som vi gør. Det gør det simpelthen mere trygt at bo langt fra sygehuset, indskyder Hanne.

 

Alle akuthjælperne får et 12 timers kursus i førstehjælp og brug af hjertestarter, men bortset fra det får de ingenting for engagementet. Princippet er ligesom ved nabohjælp, at „hvis jeg hjælper dig, hjælper du også mig".

 

På spørgsmålet, om hun aldrig er bange eller nervøs for, hvad hun bliver kaldt ud til, svarer hun: – Nej, jeg bliver bare fuldstændig klar i hovedet og tænker kun på at komme hurtigt og sikkert frem og så at gøre mit bedste. Jeg er jo ikke alene, vi er altid tre og har alarmcentralen klar til at hjælpe os. Bagefter er jeg vildt glad for, at jeg kunne være til hjælp.

 

Tit tænker hun også på, hvordan det mon er gået for folk, hun har hjulpet, og hun bliver glad, hvis hun hører, at de har klaret den og har det godt. Som for eksempel Benedicte. – Det er jo skønt og livsbekræftende at mødes med Benedicte og få sådan et taknemmeligt kram, tilføjer Hanne.

Tekst: Kirsten Winding
Foto: Heidi Lundsgaard
Publiceret: 13-02-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri