Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Søn af Volmer Sørensen: "Pludselig var jeg midt i en ny, sjov verden"

Nyt fra Hjemmet
Stefan Fønss har slået sine folder i underholdningsbranchen som bl.a. kommentator ved seksdagesløbene i Forum og på Bakkens Friluftsscene. Det var han næppe kommet til, hvis ikke han som 14-årig havde manglet penge til en skoleudflugt og opsøgt sin far, Volmer-Sørensen.

"Vi skal på skoleudflugt til det skotske højland“. Stefan Fønss var jublende glad, da som 14-årig kom hjem til sin mor med den besked.

 

Men glæden blegnede hurtigt, for Stefans mor var alene med ham og hans to søstre, og økonomien rakte ikke til at betale de 300 kroner, turen kostede.

 

I dag er Stefan 75 år, bor på Østerbro i København og kan se tilbage på et langt liv, hvor han foruden stillinger i erhvervslivet har arbejdet i underholdningsbranchen som bl.a. speaker og konferencier – indirekte fordi han manglede de penge dengang i 1953.

 

Hans far var den populære tv- og showmand Volmer-Sørensen. Da Stefan var halvandet år, forlod Volmer familien. De tre søskende voksede derfor op med deres mor og mormor i Vanløse. Faderen hørte de ikke fra.

Annonce

 

– Vores mor talte heller aldrig om Volmer, men da hun havde afvist at kunne betale de 300 kroner, sagde hun pludselig: „Du kan jo spørge din far“.

 

– Hun var bitter over, at Volmer forlod hende, men hun talte aldrig om ham, siger Stefan om sin mor på billedet øverst til højre.

Stefan afslog først at ty til den løsning. Men han ville på den anden side gerne med på turen, så en dag blev han „pudset op“ og tog sporvognen ind til Radiohuset.

 

– Jeg havde aldrig været så pæn før; nyklippet, pudsede sko og rensede negle. Det var med sommerfugle i maven, Stefan gik ind og spurgte efter Volmer-Sørensen.

 

„Hvem kan, Volmer kan“

 

– Hvis jeg et eller andet sted havde håbet, at der kom en mand med tårer i øjnene og sagde „Åh min fortabte søn“, blev jeg skuffet.

 

– „Dav, knægt“, sagde han bare – og så blev jeg ellers trukket rundt i hele Radiohuset og vist frem: „Se her, det er min søn. Ham har jeg lavet. Hvem kan, Volmer kan“.

 

Først da Volmer tog Stefan med op i Radiohusets kantine og bænkede ham med en sodavand, gik det op for drengen, hvad det var for en verden, han var havnet i.

 

– Pludselig kom mit store idol, Birthe Wilke, hen og hilste på mig. Bagefter kom Otto Brandenburg og Preben Uglebjerg… De var der alle sammen, og det var i virkeligheden mere spændende end min far, siger Stefan.

 

Den følgende søndag var han hjemme hos Volmer og hente pengene. Og han havde en fin tur til Skotland. Men han havde også fået skabt en kontakt med sin far, der begyndte at invitere Stefan med til premierer og ud på byens restauranter.

 

Som 14-årig opsøgte Stefan sin far i Radiohuset for at bede om penge til en skoleudflugt til Skotland.

– Det var Volmer, der lærte mig at spise med kniv og gaffel. Jeg kom med på Restaurant „De Syv Små Hjem“, på Restaurant Frascati, hos familien Davidsen på Søpavillonen – alle de steder, jeg ellers kun havde hørt om.

 

– Jeg kom fra et hjem, hvor der ikke var råd til at være ekstravagant, og så kommer man ind på en fin restaurant, hvor chefen kommer Volmer i møde og giver ham det bedste bord. „Jeg har min søn med“, siger Volmer, og så spørger de, om jeg vil ha’ rødvin. Jeg vidste ikke, hvad rødvin var, fortæller Stefan.

 

På scenen på Bakken

På sin mors opfordring fik han en handelsuddannelse. Senere blev han gift, far til to døtre og har bl.a. haft direktørjob i Tupperware og kosmetikfirmaet Oriflame. Men han havde stadig kontakten til sin far og alle de mennesker, han samlede omkring sig, og langsomt gled Stefan selv ind i underholdningsbranchen. I begyndelsen som hjælper for sin far.

 

– Volmer bad mig om at tage med. Han vidste, at han kunne stole på mig, og så havde jeg gode forbindelser i erhvervslivet, når han skulle bruge præmier.

 

– For mit vedkommende gjorde jeg det, fordi det var spændende, og så var der da gode penge i det, siger Stefan, der også optrådte på egen hånd og blandt andet blev kendt som speaker ved seksdagesløbene i Forum.

 

Han blev også kendt fra Friluftsscenen på Bakken, hvor han begyndte sammen med Volmer-Sørensen. Stefan ordnede det praktiske bagved, mens hans far gik på scenen og præsenterede orkesteret og artisterne og lavede publikumskonkurrencer.

 

Men en dag var Volmer kaldt til et møde og bad Stefan gå på scenen. „Det kan du sagtens klare“.

 

– Det kunne jeg også. Men jeg stod da lige og rettede på slipset, inden jeg gik ind. Og jeg må indrømme, det føltes lidt mærkeligt, at det pludselig var mig, der stod og sagde de samme ting, som jeg havde hørt Volmer sige, fortæller Stefan, der endte med at overtage Volmer-Sørensens job på Bakken, da han i 1972 overtog revyen i Nykøbing Falster.

 

Sin fars sidste kone, Grethe Sønck, fik Stefan et varmt forhold til.

Stefan lægger ikke skjul på, at han havde et kompliceret forhold til sin far.

 

– Når man talte med ham, drejede det sig mest om, hvad han skulle lave på tv, på teatret… hvor det nu var. Han var aldrig hverken far for mig og mine søstre eller bedstefar for mine to døtre. Vi talte aldrig tæt.

 

Tæt kom Stefan til gengæld på Grethe Sønck, der var gift med Volmer fra 1968, til han døde i 1982.

 

– Hvis Volmer havde været væk hjemmefra for længe, og hun var ked af det, eller hvis han havde lovet mig noget og ikke holdt det, og jeg var ked af det, trøstede vi hinanden og spillede et slag yatzy. Hun var et dejligt menneske, og vi havde et fantastisk forhold helt frem til hendes død i 2010.

 

I dag er Stefan gået på pension, men underholdningsbranchen har han ikke sluppet helt. Han er bl.a. formand for Danske Revyvenner og tager rundt og holder foredrag om alle sine oplevelser.

 

– Og så er der jo alle de søde og sjove mennesker, jeg har mødt gennem årene. Mange af dem ser jeg endnu, siger Stefan.

 

- Min far fyldte ikke noget i min barndom. Men han etablerede kontakten til en sjov verden, som jeg færdes i endnu, siger Stefan.

Han glæder sig over, at hans far etablerede hans kontakt til en underholdende verden. Men havde det ikke været for skoleturen til Skotland, havde de næppe nogensinde mødtes.

 

– Nej, det tror jeg ikke. Jeg havde en god barndom, som han ikke havde nogen del i. Jeg havde ikke behovet for at møde ham, før jeg manglede de 300 kroner, siger Stefan.

 

Læs mere om Stefan Fønss i bogen „Mit liv som en Fønss“. Han har skrevet den selv, og den er udkommet på Skriveforlaget.

 

LÆS OGSÅ: Stjerner, vi husker: Dirch Passer


LÆS OGSÅ: Stjerner, vi husker: Bodil Steen

LÆS OGSÅ: Når børn sørger: "Vi tænker på far hver dag"

Tekst: Lise Petersen
Foto: Søren Jansby og privat
Publiceret: 25-03-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri