Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Benjamin med søster Annette ved vikingecenteret i Nørresundby, hvor han opførte sit sidste skuespil. Han håber at kunne få genopbygget så meget tillid i teaterverdenen, at han igen kan sætte stykker op.

Familien slog hånden af Benjamin

Nyt fra Hjemmet
Han har snydt sine nærmeste, så vandet drev. Alligevel gik vejen til sejr over en altødelæggende ludomani gennem Benjamins Skals søskende, som egentlig havde vendt ham ryggen.

Benjamin „døde" for mig, da han stjal fra vores mor, siger Annette Hermansen og kigger på sin bror, Benjamin Skals.

 

Han sidder ved siden af hende i den lejlighed, som han nu deler med deres fælles bror i Nørresundby. At de tre igen er samlet, er et under, for begge søskende havde faktisk dømt Benjamin ude af deres liv. 

 

– Jeg kappede helt forbindelsen til ham, fortæller Annette, 41 år.

 

– Jeg bøffede også min bror for 3500 kroner, og så var det sket med dét forhold. Nu bor vi sammen, og han har heldigvis tilgivet mig, fortæller 24-årige Benjamin med både skyld og glæde i  stemmen.

 

Hans bror, Bjarne Hermansen, der er 43 år, nikker. I dag ved familien, at Benjamin var fanget i noget, han ikke kunne styre. Han var ludoman.

Annonce

 

Musik på grammofonen. LP’erne er en fælles interesse for de to brødre, der har en masse til fælles trods 19 års aldersforskel.

 

Det begyndte med skrabelodder.

 

Benjamins farfar flyttede ind hos familien, og når han og Benjamin sad og skrabede lodder, så hyggede de sig.

 

– Det var rart. Længe forbandt jeg lodderne med tryghed, mindes Benjamin, der blev hårdt ramt, da hans farfar døde i 2008.

 

– Jeg havde lige fået 1000 kroner i 18-års fødselsdagsgave og købte skrabelodder for dem for at ære min farfar. Jeg vandt, og da min far undrede sig over, at jeg  pludselig havde 2500 kroner, sagde jeg, at han nok var lidt forvirret på grund af farfars død.

 

Benjamin ser eftertænksom ud.

 

 – Jeg bare løj ham lige op i ansigtet. Jeg har altid kunnet smyge mig udenom.

Løgn på løgn

I dag ser Benjamin episoden som begyndelsen på et misbrug, der ret hurtigt røg ud af kontrol.

 

Han har altid spillet teater og havde, allerede som 20-årig, sit eget omrejsende. Det var også her, han mødte sin daværende kone, og sammen drev de et teater i et par år.

 

 – Vi spillede kort efter forestillingerne, og en aften var det poker, som jeg faldt for. Det er sjovt og udfordrende, husker Benjamin.

 

Faktisk var det så sjovt,at han begyndte at spille på nettet.

 

– Jeg sagde aldrig, hvor meget jeg spillede for, men når jeg vandt penge, så satsede jeg alt.

 

Bjarne, Benjamin og Annette: tre søskende, der nyder et godt brætspil sammen. Benjamin indlader sig aldrig mere på pokerspil eller på at spille om penge.

 

I 2010 var der en aften åbent hus på kasinoet i Aalborg, og Benjamin tog derind med sin far.

 

– Vi ville spille for 500 kroner hver og så gå hjem. Det gjorde vi også, men jeg kunne ikke slippe det og gik tilbage. Da var jeg hooked. Alle porte var åbne, følte jeg.

 

Benjamin kom på kasinoet, så ofte han kunne slippe af sted med det, og fortalte sin kone, sine venner og familie den ene løgn efter den anden.

 

– At spille gav mig en følelse af at være i kontrol. At have magt. Benjamin genkalder sig sejrens beruselse:

– Den fedeste oplevelse var at gå ud fra kasinoet med 200.000 kroner. Jeg kunne flyve!

 

Pengene blev dog hurtigt brugt, og planerne om at bruge dem til investeringer, og til at betale gæld tilbage, smuldrede. I dag skylder Benjamin en halv million kroner væk:

– Vi fejrede min 21-års fødselsdag, men på et tidspunkt forlod jeg selskabet for at spille på nettet. Jeg opdagede ikke, at gæsterne var gået, men min kone sagde, at jeg havde sagt farvel. Når jeg havde gang i et godt spil, slog jeg autopiloten til. Oplevelsen fik mig til at standse op, men jeg var ikke i stand til at stoppe.

Benjamin spillede sin egen, konens og endda teatrets penge op og var ved at blive kvalt i sit eget spind af løgne og tyverier.

– Jeg var nødt til at få fat på  penge, så jeg stjal fra alle, jeg kendte. Når jeg tabte, kunne jeg jo ikke fortælle om det, så mine frustrationer voksede. Jeg fik mavesår og kastede blod op.

Vejen videre

Benjamin kigger på sine to søskende, der nikker.

 

– Benjamin var ekstremt aggressiv. Til sidst kunne jeg ikke holde til at være sammen  med ham, fortæller Annette.

For Benjamin var det en test på nettet, der fik ham til at indse, at han ikke bare tabte penge, men også sit liv.

– Jeg vidste godt, at jeg var afhængig, men jeg havde ikke indrømmet det. Da der poppede en ludomanitest op på skærmen, mens jeg spillede, tog jeg den, og da jeg så kunne svare „ja" på alle spørgsmålene, undtagen det med, om jeg var i behandling, så ramte den mig. Erkendelsen.

– Jeg fortalte sandheden til min ekskone, som flyttede med det samme, og så meldte jeg mig til politiet, som jeg havde gemt mig for. Jeg fortalte dem ALT. Også om de tyverier, der ikke var anmeldt.

Benjamin fik en betinget dom og gik i behandling på et misbrugscenter.

– Det var en lettelse, for jeg var langt ude! Jeg har fået meget støtte fra GA (Gamblers Anonymous, red.), og når der er noget, så kontakter jeg Annette og Bjarne.

Han peger på sine søskende, som han har fået tilbage i sit liv.

– Benjamin hjalp mig med at flytte, da jeg skulle skilles. Jeg gad ikke tale med ham, men vi skulle ordne haven, og det var januar, fortæller Annette og ser på sin bror.

De bryder ud i latter begge to:

– Pludselig stod vi dér, med  hver sin skovl, og hakkede i noget bundfrossent jord, og så begyndte vi bare at grine. Vi fik snakket det hele igennem, og jeg er så glad for, at jeg har fået Benjamin tilbage, siger Annette.

 

Benjamin og hans søster, Annette, er sammen ved at skrive en bog om ludomani. Han fortæller sin historie, og hun beretter om pårørendeaspektet. Det er planen,at bogen skal udkomme til oktober, hvor det er to år siden, Benjamin holdt op med at spille.


– For mig var det afgørende, at han selv meldte sig og gik i behandling. Det er godt nok for mig, og i dag er tilliden genoprettet, supplerer Bjarne.

 
– Tilliden er tilbage, og det er så vigtigt for mig, fortæller lillebroderen, der er i gang med HF og nyder, at han har vundet over sin afhængighed:

– Da jeg stoppede med at spille, troede jeg, at der ville opstå et tomrum, men jeg har jo mine venner og min familie. Jeg er i gang med at vinde mit liv tilbage.

 

 

 

- Spiller du også for meget? Test, om du har et spilleproblem her

 

- Er du pårørende til en ludoman? Læs mere her

 

- Hvis du vil vide mere om ludomani, kan du læse mere om spilleafhænghed hos Center for Ludomani

 

 

 

Tekst: Anette Løkken Sørensen
Foto: Jens Bach
Publiceret: 11-09-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri