Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Susanne gik ned med stress: Jeg ville bare gerne bekræftes

Nyt fra Hjemmet
For halvandet år siden blev Susanne Hoe indhentet af sin egen livsstil. I årevis var hun altid i vigør, sagde aldrig nej og kunne overkomme alt. Lige indtil den dag, hvor hun gik ned med et brag, ramt af stress. Ni måneder tog det at komme op igen, og Susanne øver sig stadig i at slappe af.

Det er en fredag i august 2012. Susanne Hoe sidder på sit arbejde og mærker, hvordan blodet suser i ørene. En kollega kommer og spørger om noget, og Susanne bliver så vred, at hun har lyst til at råbe: „Lad mig være!" Alligevel svarer hun pænt, for sådan er hun: ansvarlig og pligtopfyldende.

 

Bagefter føles det, som om hun får en knytnæve i maven, hun falder sammen og kravler ind på sit kontor, hvor hun sidder og hyperventilerer. Kroppen blinker med de røde lamper, men Susanne mener bare, at hun „lige skal sunde sig". Så er hun klar til at arbejde videre.

 

Først da hun opdager, at hendes hænder sitrer så meget, at hun ikke kan skrive på sin computer, kommer frygten. – Alting kørte rundt, og der var hele tiden den der susen af blodet i mine ører. Det var skræmmende, og jeg blev bange, fortæller 38-årige Susanne, der til sidst ringede til sin far, som kom og kørte hende til lægen.

Annonce

 

– Hun sygemeldte mig straks i to uger. To uger! Det var evigheder for mig at være væk fra mit arbejde. Susanne Hoe ryster lidt på hovedet ad sine egne tanker. Hun endte med at være sygemeldt i ni måneder efter den sensommerdag, hvor hun mærkede, at hun ikke er uovervindelig – og gik ned med stress.

 

– Jeg gik rundt og var så ked af det. Jesper tog over, jeg skulle ikke tænke på noget praktisk, og jeg kunne heller ikke overskue noget. Jeg lå i min seng og havde det bedst, når jeg havde dynen trukket op over mit hoved, for så kunne jeg bare være mig. I begyndelsen var det en nærmest uoverskuelig opgave at gå ud i køkkenet og tage en mad, og hvis jeg hørte en bil køre forbi udenfor, fik jeg vild hjertebanken.

 

I fire måneder kunne Susanne ikke meget andet end at ligge i sin seng. Nogle gange læste hun, men ellers lå hun med dynen over ørene for at holde verden ude, som hun siger.

 

Susanne er gift med Jesper. Sammen har de Simon og Casper på 8 og 10 år. Familien bor i Kolind, midt på Djursland, og Susanne var vant til at have mange bolde i luften, i privatlivet og i sit job.

 

– Jeg sad i en kundeserviceafdeling, og der var masser af snak, som jeg elskede...Susanne holder en pause og tilføjer: – Altså bortset fra de sidste tre måneder, før jeg blev sygemeldt, for der følte jeg mig presset. Jeg glemte ting, og når en kollega ville snakke, blev jeg irriteret. Og det plejede jeg ellers at elske.

En „fikser"

Susanne havde fået flere advarsler, før hun for alvor gik ned. Tre måneder tidligere blev hun indlagt med for højt blodtryk, men tilsyneladende uden grund. Selv følte Susanne nok, at hun havde travlt, men da ikke for travlt:– Der var flere større arrangementer i august, og jeg stod for mange ting. Men jeg tænkte, at jeg kunne slappe af i september...

 

Susanne smiler, for hun er siden blevet opmærksom på, hvor let hun påtager sig for meget. – Jeg er som en svamp med sådan nogle ting: „Bare lad mig", var nærmest mit motto, for jeg er en fikser. Dengang nåede Susanne bare et punkt, hvor hun ikke kunne fikse mere.

 

– Jeg var depressiv og havde angst. Jeg begyndte at skrive alle mine stresssymptomer ned, og selvom jeg syntes, at det var lidt overdrevet, så havde jeg pludselig en notesbog fyldt. Jeg havde let til tårer, glemte ting, var irriteret, vrissede ad mine børn. Alle de ting, som er tegn på stress, og først da begyndte jeg at tænke: „Der er måske noget om snakken".

 

Susanne er uddannet kosmetolog, så det var naturligt for hende at bruge sin viden, da hun lavede sin webshop, Proskincare, hvor hun sælger hudplejeprodukter. På sigt håber hun at kunne leve af firmaet.

 

Det var en lang proces for Susanne at forstå, at hun vitterligt ikke er den superkvinde, som hun selv troede. Hun blev fyret på grund af de mange sygedage, og det satte nye tanker i gang hos hende.

 

– Jeg begyndte at tænke: „Hvad kan jeg?", og „Hvad vil jeg?". Det gav ro indeni, selvom det var lidt skræmmende, men jeg vidste jo, at jeg gerne ville være hjemme, når drengene kommer fra skole, og jeg ville gerne bruge min uddannelse som kosmetolog. Idéen om en butik, der forhandler hudplejeprodukter på nettet, tog form, og da Susanne først havde tænkt tanken, var der ikke langt til handling. – Det virkede så rigtigt, og jeg blev så glad for at mærke, at der var noget, jeg havde lyst til.

Er blevet klogere

Langsomt kom Susanne op til overfladen igen og priser sig lykkelig for gode veninder og samtaler med en psykolog, som hjalp hende til at forstå, hvorfor netop hun let rammes af stress. – Jeg har det godt, når jeg præsterer. Jeg gjorde måske så mange ting, fordi jeg ikke ville mærke mig selv, og jeg har virkelig lært, at jeg skal lytte til min mavefornemmelse og turde være mig.

 

I maj begyndte Susanne at arbejde i Post Danmarks produktion om aftenen. Webshoppen kan hun ikke leve af endnu, og det ensformige arbejde passer hende fortrinligt. – Jeg kan rigtig godt lide det, for jeg sidder i min egen verden, og det er godt for mig, at jeg ikke skal forholde mig til en masse ting som i mit gamle job.

 

 

Susanne arbejder udelukkende om aftenen, så nu er der tid til at hjælpe med lektier, når drengene, Simon på 8 og Casper på 10 år, kommer fra skole om eftermiddagen.

 

Susanne har lært at tage den med ro. Og siger med et ironisk blik: – Før kunne jeg jo både ordne haven, gøre hovedrent og lave en gourmetmiddag på to timer. I dag øver jeg mig i at overse nullermændene. Hun ser ud i haven, er stille lidt og siger så:

 

– Jeg er glad for det, jeg har lært, for jeg er jo blevet meget klogere på mig selv, og jeg har opdaget, at det faktisk er meget fedt at slappe af!

Tekst: Anette Løkken Sørensen
Foto: Henrik Bjerregrav
Publiceret: 30-01-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri