Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Sygdom og angst for døden knyttede veninderne Pernille og Lene sammen

Nyt fra Hjemmet
Da Lene Høiby fik brystkræft, fik både hun og hendes veninde Pernille Kuhn et chok. I dag er Lene rask, og de to kvinder er knyttet tæt sammen. Skrækken fik dem ikke ned med nakken. Den inspirerede dem til at komme videre.

Sygdom og skræk for døden kan splitte venskaber ad, men sygdom og skræk kan også knytte ubrydelige bånd. Det sidste er Pernille Kuhn og Lene Høibys fortælling et flot bevis på. De mødtes for mere end 25 år siden, og dengang var det sorgløse byture ud i det københavnske natteliv, der var omdrejningspunktet i deres venskab.

 

I dag er de voksne kvinder på henholdsvis 47 år og 50 år. Pernille bor i Aalborg, hun er gift og mor til tre. Lene bor i København, og hun er mor til en. – Pernille er en fabelagtig god veninde. Da jeg fik kræft, blev jeg lammet af angst. Pernille var med til mentalt at bringe mig gennem min sygdom, fortæller Lene.

 

Da Lene fyldte rundt, fik hun kys af Pernille. De små marengskager var pyntet, så de lignede bryster, og de dekorerede bordet ved Lenes fødselsdagsfest. 

Annonce

 

Vi møder de to veninder i Lenes 1. sals lejlighed i et idyllisk kartoffelrækkehus på Østerbro. De sidder i en rød sofa, og Lene sender Pernille et blik så taknemligt, at man næsten frygter, at sofaen går i flammer. – Selvfølgelig støttede jeg Lene, siger Pernille blufærdig og fortæller:

 

– Jeg har altid set op til Lene. Hun har gåpåmod. I samme øjeblik, jeg hørte, at hun havde brystkræft, ramte angsten også mig. Jeg kunne mærke det ud i fingerspidserne. Jeg blev bange på Lenes vegne, og jeg blev bange for selv at blive syg. Jeg indså, hvor skrøbeligt livet er, og jeg vidste, at vi skulle stå sammen.

 

 

Pippis slogan: „Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert", har inspireret Lene til at komme videre. Her læser hun Astrid Lindgren-klassikeren for datteren Joy.

 

Pernille og Lene var henholdsvis 22 år og 23 år, da de mødtes på deres daværende arbejdsplads i receptionen på Hotel Sheraton i København. Pernille var kvinden, der havde styr på tingene, og hun avancerede i hotelbranchen, mens Lene med egne ord fjollede rundt. – Jeg er flagrende af natur.

 

Det systematiske med at holde rede på hotelgæster og aftaler lå mere til Pernille, beskriver Lene forskellen de to veninder imellem. Lene blev pr-manager i musikbranchen, og hun trivedes i højere grad i det kreative kunstnermiljø. Senere blev hun psykoterapeut, og som sådan arbejder hun stadig.

 

Pernille giftede sig, og hun og manden flyttede til Sverige, og det var første gang, Pernille hentede styrke hos Lene. – Det skræmte mig at skulle sige mit job op, men jeg kiggede på Lenes ubekymrede måde at tage tingene på. Jeg kunne se, at hun trivedes, og det talte vi om, og det gav mig mod til at rejse.

Pippi-mor

Senere flyttede Pernille og manden hjem til Danmark, til Aalborg, og igen lod hun sig inspirere af Lene. Hun blev også pr-manager i musikbranchen. Så rejste Pernille og Lene og flere andre veninder på en sommerhusweekend til Sverige, og et nyt kapitel i Pernille og Lenes venskab begyndte.

 

– Vi lavede en pigegruppe, hvor vi kaldte os Pippier ud fra Pippi Langstrømpes motto; „Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert". Jeg er ikke god til forandringer, og det var lige mig at lære at tænke sådan, smiler Pernille. Venindegruppen udnævnte Lene som deres Pippi-mor. Hun var mest modig, var de enige om.

 

Når vi er på Pippi-ture, hygger vi, og vi slentrer ofte rundt en hel weekend i joggingdragter, smiler Lene og Pernille.

 

– Som Pippier tager vi på ture, og vi kan finde på alt. Vi klæder os ud, vi ruller os i sneen, og vi er meget impulsive. Vi dyrker også yoga og laver andet fornuftigt. Det er både seriøst og useriøst at være Pippi. Først og fremmest er det hyggeligt.

 

I januar 2011 slog lynet ned. Lene fik brystkræft, og selvom hun blev opereret hurtigt, og kræften ikke havde spredt sig, var alting forandret. – Jeg skulle have stråler og kemobehandling i et år, og det år var jeg grebet af angst. Dødsangst og angst for ikke at se min datter vokse op. Jeg kunne intet bruge af det, jeg havde lært som psykoterapeut. Jeg gik i stykker, konstaterer Lene.

En tillidserklæring

Det var nu, at Pernille viste sig som en formidabel veninde. Lene fortæller: – Vi bor i hver vores ende af landet, og det var en fordel, for jeg havde ikke overskud til at få besøg. Vi talte i telefon, vi skrev mails, og vi sendte sms'er. Stort set hver dag, og det handlede sjældent om liv og død, men mere om dagligdagsting. Om min strålebehandling og kemobehandling, og om min datter Joy havde det godt. Nogle dage trøstede Pernille mig, og andre dage fik jeg besked på at komme i omdrejninger.

 

Pernille vidste intuitivt, hvornår jeg havde brug for hvad. Pernille smiler: – Lene er et åbent menneske, og hun ved meget om livet. Når hun ringede eller skrev og var bange, følte jeg det som en tillidserklæring. Jeg var også blevet bange for at dø, og jeg kunne mærke, at mit liv blev rigere, når jeg talte med Lene.

 

Efter et år var Lene færdigbehandlet, og da overskuddet kom retur, talte de to veninder om, hvad de kunne bruge deres erfaringer til. Undervejs havde de talt om, hvor svært det var for Lene at komme udenfor og at få gjort rent, og det inspirerede dem til at hjælpe andre.

 

Pernille har etableret rengøringsfirmaet Den Lyserøde Handske, hvor hun sælger gavekort til rengøring, som kan foræres til kvinder med brystkræft.

 

Walk and Talk-gågrupper fem steder i landet er det ene initiativ. Pernille leder en gruppe i Aalborg, og Lene leder en i København. En gang om ugen går de ture til fordel for kvinder med brystkræft. Ideen er, at kvinder med brystkræft skal gå med og få luft og motion. Det koster 45 kroner om måneden, og pengene går til Kræftens Bekæmpelses arbejde Støt Brysterne.

 

Som psykoterapeut har Lene igangsat kurser med titlen „Pippi uden fletninger". Det er et andet initiativ. Her hjælper hun kvinder med brystkræft mentalt gennem sygdomsforløb, herunder det at tabe håret som led i kemobehandling. For Pernille er det blevet til en ny karriere.

 

Hun har etableret rengøringsfirmaet Den Lyserøde Handske, hvor et tilbud er et gavekort til rengøring, som familier, venner og arbejdspladser kan give kvinder med brystkræft. Hun ved, hvor glad Lene var blevet for sådan et gavekort. – Det er bare så forbilledligt alt det, du har sat i gang, siger Lene. Pernille rammes af blufærdighed. – Egentlig vokser vi jo bare i hinandens selskab.

Tekst: Henrik Helmer Petersen
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 07-11-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri