Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Tinna har succes som kotræner

Nyt fra Hjemmet
Mange rystede på hovedet ad Tinna Rasmussen, da hun begyndte at træne med kalve og køer. Men dyrene var lærenemme og samtidig gode venner for Tinna, der blev mobbet i skolen. En dag var der bud efter Tinna og koen Yonna fra en helt uventet kant.

„Der er noget med, at du kan træne køer og få dem til at gøre alt muligt, ikke?" Nogenlunde sådan blev der sagt, da Tinna Rasmussen blev ringet op fra filmselskabet ASA Film, der ville have hende til at træne en ko, så den kunne spille en rolle i en „Far til fire"-film.

 

21-årige Tinna kendte ikke så meget til filmene og tænkte, at det måtte være elever fra en skole, hun havde i røret. Men hun bekræftede, at hun kunne træne en ko, og hun ville gerne hjælpe. Og inden hun fik set sig om, havde koen Yonna, som hun havde trænet med i et par år, fået en rolle i en rigtig spillefilm – med hende selv som koinstruktør.

 

Tinna viser gerne børn rundt på Børnebondegården. Her er det Daniel Jensen, der får demonstreret, at hanen har fjer på fødderne.

Annonce

 

Baggrunden for Tinnas tag på de store drøvtyggende dyr er knap så munter. – Jeg blev mobbet i skolen, siger Tinna og forklarer, at hun derfor allerede i de første skoleår lærte at aflæse folks kropssprog. – Så når de andre i klassen for eksempel stimlede sammen og var på vej over mod mig i samlet flok, kunne jeg nå at forsvinde – og dermed afværge en dårlig situation.

 

Derhjemme i Serridslev ved Horsens var Tinnas mor syg med blandt andet lammelser, og hendes far arbejdede meget. Men i nærheden var der en gård med en venlig landmand, og her søgte Tinna tilflugt hos dyrene. – Da mine forældre senere blev skilt, og jeg blev boende i huset hos min far, kom jeg ekstra meget i stalden, siger Tinna og forklarer, at landmanden gav hende en kalv.

Mærkelig

Kalven tilhørte ganske vist stadig landmanden, og det var ham, der fodrede den, men Tinna fik lov til at have den som sin egen. – Jeg kaldte den Kiwa, og jeg brugte meget tid på at strigle den, nusse om den og lege med den. Jeg syntes, Kiwa var den bedste i hele verden, fastslår Tinna, der også gik tur med kalven i Serridslev.

 

Tinna fortæller, at mange syntes, hun var mærkelig, når hun kom gående med Kiwa. Men på børnedyrskuerne fik hun medaljer. Senere fik Tinna andre kalve. Og med årene blev hun bedre og bedre til at få dem til at gøre, som hun ville. For ligesom hun i skolegården registrerede sine klassekammeraters kropssprog for at afværge tæv og buksevand, iagttog hun også dyrenes gøren og laden – og ikke mindst hierarkiet i flokken af køer.

 

Så da det for godt to år siden igen var tid at vælge en ny kalv, ændrede hun taktik. – De første år valgte jeg helt små kalve, men de troede, jeg var deres mor, og blev med tiden meget opmærksomhedskrævende og svære at omgås. Nu tog jeg en af de større og valgte en, der rangerede nederst i hierarkiet, i forventning om, at den ville acceptere, at jeg var dens leder, forklarer Tinna, der gav kalven navnet Yonna.

 

Yonna har ikke noget imod at bære Tinna på en ridetur.

 

Nu er Yonna for længst blevet en voksen ko, og vi tager hen til landmanden Ole Munch, der har hende gående i stalden sammen med sine andre malkekøer. Tina lukker sig ind til flokken, og da hun kalder på Yonna, kommer den lysebrune jerseyko springende og følger med udenfor.

 

Hun står roligt, mens Tinna strigler hende, så hun kan være fin, til hun skal fotograferes. Og hun går med ud på marken, hvor Tinna demonstrerer, at hun kan få hende til at rejse sig op og lægge sig ned på kommando.

 

Men hvordan får man en ko til at adlyde kommandoer? Svaret er ikke godbidder. Nej, Tina giver simpelthen Yonna lov til at slikke hende på hånden. Sådan har hun set, at det foregår i en koflok.

 

– For en ko er det som at røre ved sit idol, når den får lov til at pelspleje sin leder. Jeg har vænnet Yonna til, at jeg er hendes leder, så med mit kropssprog fortæller jeg, hvad jeg vil have hende til at gøre, og når hun lystrer, roser jeg hende og rækker hånden frem.

Kloge køer

I begyndelsen var det bare for sjov, at Tinna lærte Yonna at gøre små ting som at bakke, stå stille og løfte foden på kommando. Men da gården sidste år åbnede en børnebondegård, som institutioner og børnefamilier kan besøge, begyndte Tinna også at vise den tamme Yonna frem, når hun havde rundvisninger.

 

Det sker stadig, at Tinna tager Yonna med på en tur rundt i Serridslev, hvor de bor.

 

I vinter var rygtet om Tinnas særlige evner med køerne nået til København. Yonna fik rollen i „Far til fire"-filmen „Onkel Sofus vender tilbage", der får premiere til februar, og i sommer rykkede hun og Yonna derfor til Værløse i otte uger.

 

– Jeg syntes, det var hyggeligt, at jeg skulle af sted med Yonna, bo i en campingvogn med hende gående udenfor og en gang imellem få hende til at gøre et eller andet. Tinna kan fortælle om flere muntre episoder i forbindelse med filmarbejdet.

 

– En dag skulle de medvirkende fotograferes i et studie med hvide vægge og et fint trægulv. Pludselig løftede Yonna halen. Normalt nåede vi hen til hende med en spand. Men nu kom de løbende med spande fra alle sider. Yonna blev bange, glemte alt om sit forehavende og løb rundt i det store hvide rum – og da panikken havde lagt sig, klattede hun midt på gulvet.

 

Sin rolle i filmen spillede Yonna perfekt. Tinna fortæller, at så længe Yonna kunne se hende, følte hun sig tryg og gjorde, som hun bad hende om.

 

– Jeg er stolt over, at Yonna klarede det hele så godt. Og jo, det betyder også, at jeg er stolt over det, jeg kan med køerne. Nu er jeg ikke bare hende den mærkelige, der går tur med en ko. Det her er koen, der er med i en film, siger Tinna, der håber, at

fremtiden vil byde på flere opgaver, hvor hun kan træne dyr.

Tekst: Lise Petersen
Foto: Henrik Bjerregrav
Publiceret: 24-10-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri