Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Hvis Ove i løbet af morgenens snak finder ud af, at nogen har brug for hans hjælp til at køre et ærinde, starter han gerne bilen.

Tryghed til de ældre: Oves hjælpecentral

Nyt fra Hjemmet
Ove Nielsen hjælper 16 mennesker ved at give dem et tryghedsopkald hver morgen. Nogle giver han også en hånd med praktiske ting. „Men samtidig hjælper jeg også mig selv“, siger han.

Ove Nielsen bor alene. Alligevel siger han hver dag godmorgen til hele 16 forskellige mennesker, inden han overhovedet træder uden for sit rækkehus i Faxe. Ove har de seneste fire år foretaget såkaldte tryghedsopkald til ældre mennesker, der på grund af handicap, problemer med helbredet eller af andre årsager har brug for at vide, at der hver morgen er en, der tjekker, at de har det godt.

 

– Nogle samtaler er helt korte, men der er altid et par stykker, der gerne vil snakke i længere tid. Måske har de det dårligt og har brug for at læsse lidt af. I nogle tilfælde er det nok, at jeg lytter, andre gange tilbyder jeg at køre dem til apoteket, banken, eller

hvor de nu skal hen. Hvis de er syge, prøver jeg at skubbe lidt på, så de får gjort noget ved det. Det er også sket, at jeg har ringet til kommunen for dem. Jeg prøver at hjælpe, hvor jeg kan, siger Ove.

Annonce

 

I dag er Ove 70 år, han er for længst trådt ud af arbejdsmarkedet og har god tid til sine frivillige gøremål. Men allerede da han var helt ung og arbejdede på en betonelementfabrik og senere som graver, fandt han overskud til at gøre noget for andre mennesker.

Oda og Henning

Som 24-årige ville han ud at se sig lidt omkring og købte en busrejse til Rhinen. I bussen kom han i snak med to mennesker, Oda Lindholm og Henning Larsen, som han siden udviklede et livslangt venskab med. De var begge bevægelseshandicappede, og de var en del ældre end Ove, men de tre kom så godt ud af det med hinanden, at de efterfølgende flyttede ind i det samme hus og tilbragte en stor del af livet sammen.

 

Ove fortæller, at især Henning var meget udadvendt og arbejdede frivilligt for Røde Kors samt arrangerede busture for pensionister. Selv gav han Henning og Oda en hånd, hvor han kunne. – Henning var ikke så glad for at køre bil, så når han skulle til møder om aftenen, kørte jeg for ham. Jeg tog også med på busturene – for at hjælpe, når der var behov for det, men lige så meget for samværets skyld, siger Ove og understreger, at han ikke tænkte så meget over, at han hjalp.

 

– Jeg så det som en naturlig ting, forklarer han. Telefonkontakten, som Henning og Oda etablerede for 40 år siden i samarbejde med Faxe Kommune, var Ove i de første mange år ikke involveret i. Men da først Oda og siden Henning døde, og der i 2009 ikke var nogen til at ringe til alle de mennesker, der ventede et opkald om morgenen, tog han over.

 

De fleste samtaler er helt korte. Men en del af de mennesker, Ove taler med, har bekymringer, de trænger til at læsse af. Ove har altid tid til at lytte.

 

– Jeg havde gennem alle årene hørt, hvordan Oda og Henning gjorde, og folk virkede glade for, at jeg ville fortsætte. Jeg har mærket en kæmpe opbakning, siger Ove, der begynder at ringe rundt hver dag klokken 9. En af dem, Ove ringer til, er 82-årige Ida Højbjerg. Sammen med Ove kører vi til Faxe Ladeplads, hvor Ida bor for sig selv.

 

Ida forklarer, at hun har dårlig ryg og nogle gange falder – og hun har ikke længere kræfter til at komme op ved egen kraft. – Det var en visitator fra kommunen, der for omkring tre år siden spurgte, om ikke jeg kunne tænke mig at få et tryghedsopkald hver morgen.

 

I første omgang betød det mest for mine børn. Men det er bestemt også rart for mig selv: Nu ved jeg, at hvis jeg falder, kan jeg højst komme til at ligge der til næste morgen, siger Ida med et smil til Ove. Ove forklarer, at han ved, at hvis Ida en morgen ikke tager telefonen, skal han ringe efter hjælp til hende.

 

– Telefonkontaktens opgave er netop at sikre, at der kommer nogen, hvis ikke vi kan komme i kontakt med folk, understreger Ove, der kun har truffet cirka en fjerdedel af de mennesker, han ringer til.

Afløser

Ida har han mødt flere gange. Langt de fleste morgener er hun nemlig frisk og på benene, så hende har han fået til at være afløser, når han selv er forhindret i at passe Telefonkontakten. – Til at begynde med fik jeg bare et tryghedsopkald som alle de andre. Og når Ove ringede, fik vi os gerne en lille sludder, om vejret ... om alt muligt. En dag spurgte Ove så, om ikke jeg kunne tænke mig at være afløser for ham, forklarer Ida, der lod sig overtale.

 

– Det er ikke så tit, du skal passe Telefonkontakten, vel Ida, siger Ove. – Det har da været fire dage i denne måned, siger Ida drillende – og ser bestemt ikke ud, som om hun har noget imod at træde til.

 

Ove finder telefonlisten frem. I den kommende weekend skal han på familiebesøg i Jylland og har brug for en afløser. – Ham her er på sygehuset, så ham skal du ikke ringe til. Og så har vi lige fået en ny. Nummeret står her, forklarer han. Ida noterer, og Ove kan med sindsro køre til Jylland.

 

Ida får et tryghedsopkald hver morgen. Men hun er også afløser og foretager opkaldene, når Ove er forhindret.

 

– Telefonkontakten er i gode hænder, og det er vigtigt. – Folk bliver så glade, når man gør noget for dem. Og for mig er det samtidig en stor glæde, at jeg kan gøre noget for andre – uanset om det er nære venner, eller om det er nogen, jeg aldrig har truffet. Man er da stolt over, at man stadig kan gøre noget, siger Ove.

 

Han lægger ikke skjul på, at han også selv har stort udbytte af den hjælp, han giver de mennesker, han ringer til. – Jeg har familie og finder også stor glæde i for eksempel at synge i kor. Men det fylder meget i mit liv og betyder kolossalt meget for mig, at jeg kan gøre noget for andre, siger han med et smil.

Tekst: Lise Petersen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 17-10-2013
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri