Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Turde vi være ærlige (1:4): Hvad havde han gang i med min søster?

1
Nyt fra Hjemmet
I Hjemmet i denne uge fortæller Pia, Michael og Nanna om det trekantsdrama, der tager sin begyndelse, da Pias mand, Michael, forelsker sig i Nanna den aften, de er til sølvbryllup hos Nannas søster, Marlene, som samtidig er Pias bedste veninde. Her fortæller Marlene om det dilemma, hun bliver sat i:

25 år! Smilende løftede jeg mit glas mod min mand, som netop havde sat sig igen efter den tale, han havde holdt for mig.

 

Alle de søde ord varmede, især fordi jeg vidste, at han mente hver og et af dem. Vores kærlighed var ikke af den slags, der kun blev taget frem og støvet af ved festlige lejligheder, nej, den omgav os i dagligdagen.

 

Det var min søster, Nanna, og fætter Anders, der åbnede ballet, da musikken begyndte, og inden længe var gulvet fyldt med dansende mennesker. Det var skønt at se min søster le og have det så sjovt. Hun var igen single efter endnu et forlist forhold.

 

Jeg undte hende virkelig at møde den store kærlighed, men af en eller anden grund havde hun aldrig haft samme held som jeg med at finde en ordentlig mand.

Annonce

 

To skilsmisser havde hun på bagen og adskillige forhold, der heller ikke havde været gode for hende. Men i aften lod hun til at have glemt alt om det. Hun var et stort smil og så dejlig ud, som fætter Anders svang hende rundt på dansegulvet.

 

Min bedste veninde, Pia, så derimod ikke ud til at more sig i samme grad – og endnu mindre hendes mand, Michael. Under hele middagen sad han bare og hang med hovedet og lignede et slukket lys. Nu stod de begge oppe ved baren i noget, der lignede et undertrykt skænderi.

 

Pia og Michael havde været gift næsten lige så længe som min mand og jeg, men rigtig godt havde det vist aldrig været. De var meget forskellige både af sind og interesser, og i det seneste par år var det for alvor blevet svært. Ikke mindst efter deres to sønner var flyttet hjemmefra og ikke længere fungerede som omdrejningspunktet for deres ægteskab.

 

Fra Pia vidste jeg, at Michael oven i købet nu også led af en svær depression, som han dog nægtede at gå i behandling for. Det havde plaget hende så meget at se ham ligge på sofaen dag efter dag, initiativløs og trist, at jeg til sidst havde rådet hende til at sætte ham stolen for døren: Hvis han ikke ville opsøge hjælp, måtte han da for pokker gøre noget andet!

 

Til de flestes overraskelse var det endt med, at han havde rejst sig fra sofaen og var flyttet op i en vens sommerhus for at tænke sig om. Dér havde han nu boet i tre måneder, men Pia mente ikke, det ville vare længe, før han var hjemme igen. De havde det meget bedre nu, sagde hun; de kunne både le og tale sammen, og tre-fire gange om ugen kom han hjem og spiste. Indimellem blev han også og overnattede, så den del af samlivet skulle der også nok snart komme i gang igen, hævdede hun optimistisk.

 

Jeg havde nu svært ved at se, hvad hun havde at have optimismen i. Stakkels Pia! For mig at se brugte hun al for meget tid og energi på at spekulere på hans velbefindende. Michael, Michael, Michael – hun talte stort set ikke om andet, og måske var det en del af problemet?

 

I mine øjne lignede han mere og mere en snotforkælet teenager, og Pia efterhånden snarere en pylret mor end hans kone. Jeg havde ellers altid godt kunnet lide ham, men på det sidste var mit billede af ham begyndt at krakelere. Bedre blev det ikke, da jeg så ham trække Nanna ud på dansegulvet for at danse en sjæler, mens Pia samtidig med et ulykkeligt udtryk i ansigtet rejste sig og forsvandt ud på toilettet.

 

Da jeg fik løsrevet mig fra en samtale, forsøgte jeg at finde hende. Men hun var væk. Da min søster kom og spurgte, hvor længe siden det var, at Pia og Michael var gået fra hinanden, svarede jeg tre måneder, mens jeg med blikket stadig søgte efter Pia. Men hun var væk, og det samme var Michael.

 

De var måske gået hjem sammen, tænkte jeg, men undrede mig lidt over, at de ikke havde sagt farvel. Det slog jeg dog hen med et skuldertræk. Vi måtte snakke sammen i morgen. Lige nu ville jeg bare nyde festen og alle de glade mennesker omkring mig!

 

I næste uge:

Skal hun fortælle Pia, hvad hun ved om Michael og Nanna? Eller advare sin søster mod at indlade sig med Michael? Læs næste afsnit i Marlenes beretning om sit dilemma her på hjemmet.dk og anden del  af romanen  i  Hjemmet nr. 35.

Efter 20 års ægteskab er Michael flyttet fra Pia for at finde sig selv. Hun håber, han vender tilbage, så snart han har overvundet sin depression, men så møder han Nanna, som er søster til Pias bedste veninde.

 

 

Foto: Lotta Lemche (modelfoto), Polfoto
Publiceret: 18-08-2012
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

1
30 aug 2012 09:56
Hej!
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge