Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Turde vi være ærlige (3:4): Jeg anede ikke, hvad der var det rigtige at gøre

Nyt fra Hjemmet
I Hjemmet i denne uge kan du læse om det trekantsdrama, der udspiller sig, da Michael forlader sin kone, Pia, fordi han har forelsket sig i Nanna. Her fortæller Nannas søster, Marlene, om det dilemma, hun bliver bragt i, fordi hun samtidig er Pias bedste veninde.

Min søster og min bedste venindes mand havde forelsket sig i hinanden. Min veninde, der stadig ventede på, at han skulle søge hjælp for den depression, hun var overbevist om, at han led af, ventede stadig intetanende på, at han skulle flytte hjem til hende igen. Hvad skulle jeg dog stille op?

 

Hvis jeg fortalte min veninde, at hendes mand havde indledt en affære med min søster, ville det knuse hende. Og hvis Michael kun så min søster som en kortvarig flirt og ville vende tilbage til Pia igen, hvad skulle ”sandheden” så gavne?

 

På den anden side. Hvis Michael var i gang med at indlede et seriøst forhold til min søster, og jeg var den, der kom ham i forkøbet og fortalte det til Pia, kunne jeg også forudse, hvilket anstrengt forhold han og jeg fremover ville få, og det ville også gå ud over mit forhold til min søster.

Annonce

 

Det var jo i al fortrolighed, hun havde fortalt mig om Michael. Nej. Jeg anede ikke, hvad der var det rigtige at gøre. For uanset, hvad jeg gjorde, ville jeg ende med at blive sorteper!  

 

– Er det forkert, at jeg ikke fortalte Pia om Michael og Nanna? spurgte jeg min mand.

 

 – Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at Michael bedrager hende med min søster. Jeg føler, at jeg også bedrager hende ved ikke at fortælle hende det. Og jeg kan heller ikke holde ud at tænke på, at Michael måske fylder Nanna med løgn. Jeg føler mig sådan i klemme. Åh, jeg ville ønske, at jeg ingenting vidste.

 

– Hør nu her, sukkede min mand og lagde en arm om mig – Du har altid troet, at du skulle ordne andre menneskers problemer. Men det kan du ikke. Heller ikke her. Det er voksne mennesker, vi taler om, og de må selv løse det. Hvis du begynder at blande dig, ender det bare med, at du får dig et rap over tuden, sagde han og kyssede mig på næsetippen.

 

– Ja, du har ret, svarede jeg. Michael måtte beslutte, hvad han egentlig ville og gøre rent bord både over for Pia og Nanna. Det var ikke min opgave at udføre hans beskidte arbejde.

 

Men let var det ikke, når jeg gennem de næste par dage skiftevis havde Pia og Nanna i røret. Mens Nanna glødede af forelskelse, græd Pia ulykkeligt. Mens jeg rådede Nanna til at slå koldt vand i blodet, forsøgte jeg at få Pia til at tænke på sig selv, og hvad hun ville med sit liv, i stedet for hvad Michael ville med sit. 

 

Den aften jeg havde dem begge grædende i røret, var det dog lige før, jeg havde sat mig ud i bilen for at køre ud til Michael i hans sommerhus og give ham jordens største skideballe! For den aften havde han brændt dem begge af på én og samme tid! 

 

Det var kun, fordi min mand endnu en gang fik talt mig til fornuft, at jeg blev siddende i sofaen og skænkede mig selv endnu et glas vin. Men jeg var så rasende på Michael, at jeg dirrede. Hvad bildte den store idiot sig ind? At såre de to kvinder, som jeg holdt allermest af, og sætte mig i dette uløselige dilemma?

 

Næste morgen blev jeg vækket af telefonen. Det var Pia. Michael havde netop været hos hende og havde fortalt hende alt om Nanna. Hendes stemme var iskold.

 

– Jeg troede, at du var min veninde, men du hele tiden løjet mig lige op i ansigtet!

– Jeg har da aldrig løjet for dig, Pia, hviskede jeg udmattet.

– Du vidste, at Michael var begyndt at se Nanna.

– Ja, men...

– Jeg vil aldrig mere se dig! råbte hun og smækkede røret på.

 

Da jeg forsøgte at ringe hende op igen, blev der ikke svaret. Hver gang jeg i løbet af det næste stykke tid forsøgte at komme i kontakt med hende, smed hun røret på, så snart hun hørte min stemme. Nanna og Michael derimod var meget ivrige for, at vi skulle have kontakt.

 

Men jeg kunne næsten ikke holde ud at se dem være så nyforelskede, når jeg samtidig vidste, hvor meget Pia led. Men da hun stadig hverken besvarede mine telefonopkald, mails eller sms´er, indså jeg efterhånden at slaget var tabt og gav op.

 

Læs sidste afsnit af Pias, Michaels og Nannas beretning i næste uge i Hjemmet (37/12) og Marlenes her på hjemmet.dk

 

Er det rimeligt at Pia reagerer, som hun gør?  Og hvordan ville du reagere, hvis din veninde havde holdt sådan nogle oplysninger skjulte for dig? Læg en kommentar i feltet nederst på siden:

Foto: Lotta Lemche (modelfoto), Polfoto
Publiceret: 01-09-2012
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri