Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Turde vi være ærlige (4:4): Det føltes som forræderi mod min veninde

Nyt fra Hjemmet
I Hjemmet i denne uge kan du læse om, hvordan Pia reagerer, da hendes mand, Michael, forlader hende, efter at han har fundet sammen med Nanna, der er søster til hendes bedste veninde, Marlene. Marlene har undladt at fortælle noget til Pia om forholdet, og da hun finder ud af, hvad der er sket, bliver hun rasende og vil ikke have mere at gøre med Marlene.

Jeg følte mig som i en følelsesmæssig centrifuge. Samtidig med at min søster var stormede forelsket og ivrig efter at fortælle mig om, hvor dejligt hun og Michael havde det sammen, havde Pia, min bedste veninde, slået hånden af mig.

 

Det var et enormt tab. Vi havde kendt hinanden i over 25 år, havde altid delt alt. Nu var hendes hjem solgt, og hun flyttet i en lejlighed. Fra Nanna vidste jeg, at hun var meget bitter på Michael og stadig nægtede at tale med ham.

 

Jeg kunne næsten ikke fatte det, da Nanna også fortalte, hvordan Pia forsøgte at forhindre sine sønner i at have noget med Michael at gøre. Det var slet ikke den Pia, jeg kendte.

 

Men selvom der ikke gik en dag, hvor jeg ikke tænkte på hende og spekulerede over, hvordan hun havde det, havde jeg opgivet at komme i kontakt med hende. Hun betragtede åbenbart stadig mig som en medskyldig i skilsmissen. Det sårede mig enormt. 

Annonce

 
Jeg må dog indrømme, at jeg længe forsøgte at undgå Nanna og Michael. Selvom jeg ikke havde nogen skyld i, at de havde fundet sammen, følte jeg alligevel, at det var en form for forræderi mod Pia at invitere Michael hjem til mig. Han var jo altid kun kommet i mit hjem sammen med Pia, men nu sad han i stedet med armen omkring Nanna.


Det blev jeg dog nødt til at finde mig i som f.eks. til den nytårsaften, hvor jeg havde inviteret hele familien. Men samtidig kunne jeg mærke, at den afstand, jeg lagde til ham, også påvirkede mit forhold til Nanna. Hvor vi før i tiden ringede sammen dagligt, talte vi næsten ikke sammen længere og aldrig om Michael. Jeg undgik helst at tale om ham. Da jeg så Nanna og ham springe jublende ind i det nye år, gik mine tanker igen til Pia. Hvor mon hun befandt sig henne i verden lige nu?


En dag ringede Nanna til mig. Hun lød meget ulykkelig. Hun overvejede at gøre det forbi med Michael. Hun havde indset, at når de sårede så mange mennesker, måtte det være, fordi der virkelig var noget galt med deres forhold. Selvom lettelsen et kort øjeblik skyllede igennem mig, indså jeg dog også meget hurtigt, at det intet ville hjælpe.


- Men du kunne blive veninde med Pia igen, sagde Nanna.


Måske. Men skulle min søster opgive sin kærlighed for at redde mit forhold til Pia?

 

Det ville jo være helt urimeligt. Intet ville jo alligevel nogensinde blive, som det havde været engang. Og hvis Pia virkelig var min veninde, så vendte hun nok tilbage, uanset hvad der skete. Da jeg sagde det til Nanna, lød hun lettet. Det følte jeg mig også efter en lang samtale, hvor vi fik lagt alle kortene på bordet. Jeg havde ikke noget imod Michael, eller at Nanna var sammen med ham. Jeg havde bare haft brug for tid til at vænne mig til det.


I løbet af det næste halve års tid blev det kun endnu mere åbenlyst, at Nanna og Michael var de rette for hinanden. Min søster blomstrede, og Michael var som forvandlet. Jeg havde ikke længere noget problem med at besøge dem.

 

Tværtimod hyggede vi os gevaldigt sammen, uden at jeg havde skyldfølelse over for Pia længere. Fra Michael vidste jeg, at hun efterhånden også havde vænnet sig til situationen. Men da det var hende, der havde slået hånden af mig, måtte det også være hende, der rakte hånden ud igen.  Det gjorde hun heldigvis også.

 

En dag ringende hun og forslog med en forsigtig stemme, at vi sås og fik talt det sidste halve år igennem. Jeg vil aldrig glemme den dag, da jeg bankede på hendes nye hoveddør, og hun pludselig stod der foran mig igen. Hvor havde jeg dog savnet hende!

 

Hun faldt også mig om halsen, mens ingen af os kunne lade være med både at græde og grine. Den dag fik vi endelig talt det hele igennem og endte med at tilgive hinanden vores fejl og mangler. I dag, to år efter, er vi stadig bedste veninde.

 

Selvom Pia har accepteret Michaels nye forhold, er det ikke et emne, vi taler særligt meget om. Vi har jo heldigvis så meget andet til fælles!

Foto: Lotta Lemche (modelfoto), Polfoto
Publiceret: 08-09-2012
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri