Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Turde vi være ærlige (2:4): Skulle jeg fortælle hende sandheden?

Nyt fra Hjemmet
I Hjemmet i denne uge fortæller Pia, Michael og Nanna om det trekantsdrama, der udspiller sig, da Pias mand, Michael, forelsker sig i Nanna, da de mødes til sølvbryllupsfest hos Pias bedste veninde, Marlene, som også er Nannas søster. Her fortæller Marlene om det dilemma, hun bliver sat i, da hun finder ud af, hvad der foregår:

Dagen efter sølvbrylluppet ringede Pia og undskyldte, hun var gået uden at sige farvel. Men hun havde fået det lidt skidt, og jeg havde været så optaget, at hun ikke ville forstyrre mig. Hun lød trist.

 

Det viste sig, at hun og Michael havde forladt festen hver for sig, og nu lå han derhjemme og havde det elendigt, forklarede hun. 

 

- Jeg kan snart ikke holde det ud længere, sukkede hun. – Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få ham til at gå til læge. Han har det jo forfærdeligt!

 

- Det har du jo også, sukkede jeg. Men som sædvanligt var hun mere interesseret i at tale om Michaels velbefindende end sit eget.

 

Min søster, derimod, havde haft en fantastisk aften. Da hun ringede, lød hun gladere, end jeg længe havde hørt hende. Vi sludrede lidt om festen, og så kørte jeg fætter Anders til toget!

Annonce

 

I løbet af den næste uges tid ringede Pia og jeg sammen flere gange. Hver gang handlede vores samtaler om Michael, der ikke havde fået det bedre. Han havde nu også pådraget sig en slem influenza, fortalte hun. Min søster hørte jeg til gengæld intet til, selvom vi ellers plejede at tale sammen næsten dagligt.

 

Først sidst på ugen ringede hun og fortalte mig, at hun havde mødt alle tiders mand. Han skulle komme på besøg samme aften. Jeg blev simpelthen så glad på hendes vegne. Endelig, tænkte jeg, endelig sker der noget godt for min søde søster. Hvor jeg dog undte hende det. Glæden varede dog kun kort - nemlig til hun fortalte mig, hvem det var. Michael!

 

Da jeg havde fortalt min søster, hvordan han og Pias ”skilsmisse” i virkeligheden hang sammen, at de langt fra var skilt, men at han blot midlertidig var flyttet ud i en vens sommerhus for at ”finde sig selv,” kunne jeg høre, hvor ked af det hun blev. Men jeg følte ikke, at jeg havde andet valg end at fortælle hende det. 

 

Da jeg lagde røret på igen, var jeg rasende. Hvad i alverden bildte Michael sig ind? Mens Pia var ved at gå ud af sig selv af bekymring for ham, lå han hjemme og hyggede sig sammen med min lige så intetanende søster! Jeg dirrede stadig indvendig af harme, da jeg fortalte det til min mand. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre eller sige, da Pia fredag ringede og fortalte, at Michael nu havde aflyst deres aftale samme aften, og i stedet inviterede mig hjem til hende og spise. Hun havde allerede købt ind og trængte til en at tale med.

 

Det blev en svær aften. Under hele middagen talte Pia om Michaels influenza, og hvor synd det var for ham, at han lå helt alene. Helt alene! Jeg kiggede væk og mærkede, hvordan det knugede i maven. Jeg vidste jo, at han i samme øjeblik formodentlig lå i min søsters arme. Men mens jeg havde fortalt min søster sandheden, var det sværere at røbe den over for Pia. Dels vidste jeg, at Pia ville blive fuldstændig knust, og dels var jeg i tvivl om, det overhovedet var min opgave. For var det i virkeligheden ikke Michaels egen?

 

- Jeg tror ikke, du skal bekymre dig så meget om Michael, sagde jeg forsigtigt. – Han er trods alt en voksen mand.

 

- Det er han faktisk ikke i øjeblikket, sagde Pia en smule spidst. - Når man befinder sig i en psykisk krise, som Michael gør nu, så er man på en måde som et barn.

 

Mens „Vild med Dans“ kørte over skærmen, sad jeg og betragtede min veninde. Var hun overhovedet interesseret i sandheden om sit ægteskab? Hver gang jeg hidtil havde forsøgt at få hende til glemme Michael et øjeblik og i stedet tænke på sig selv, havde hun slået det hen, og på det seneste havde jeg haft en mistanke om, at hun så stædigt gjorde Michael til offer, udelukkende for ikke at erkende, at han var ved at forlade hende.

 

Var sandheden for smertefuld at se i øjnene for den stolte pige? Og hvad var egentlig sandheden?  Havde Pia ret? Ville Michael vende hjem igen og alt blive som før? Var det i virkeligheden min søster, der ville ende med at blive offer for Michaels luner?

 

I næste uge:

Marlene er i en forfærdelig klemme og føler, at hun bedrager sin veninde lige så meget som hendes mand. Og hvordan vil Pia reagere, når hun selv finder ud af, hvad der foregår bag hendes ryg?

 

Hvad ville du gøre, hvis du var Marlene - læg en kommentar i feltet nederst på siden:

Foto: Lotta Lemche (modelfoto), Polfoto
Publiceret: 25-08-2012
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri