Annonce

Få spændende, glade og hyggelige artikler samt nemme og lækre madopskrifter til både hverdag og fest. Du får også spændende og unikke tilbud. Sendes fredag og søndag.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Flipp – alle dine favoritmagasiner

Prøv 1. måned gratis

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Veninder i 70 år: Vi har passet godt på vores venskab

Nyt fra Hjemmet
Tro ikke, at man skal være enige om alt. Tværtimod! Sådan siger Jytte Jørgensen og Lillian Christensen, der mener, at deres livslange venskab består, fordi de er så forskellige. De to kvinder ser hinanden som den familie, de selv har valgt, og som de passer godt på.

Havde Lillian Christensen og Jytte Jørgensen været et ægtepar, kunne de have fejret jernbryllup – De to kvindter har nemlig været veninder i 70 år.

Det har de også fejret, for de ved begge, hvilken gave deres livslange venskab er.

– Vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi har altid været der for hinanden, fortæller Lillian på 74 år og ser på Jytte på 75 år, der sidder overfor hende i Lillians rummelige stue.

Lillian har boet her på Hassellunden i Esbjerg i 43 år sammen med Bent, som hun giftede sig med som 16-årig. Med ham har hun tre voksne børn, børnebørn og oldebørn. Men Jytte er det menneske i verden, Lillian har kendt i længst tid.

– Du kan da også være skide irriterende, lyder det med et grin fra Jytte og Lillian smiler ad sin venindes kærlige drilleri.

Annonce

Jytte er altid blevet kaldt „Bibse". Hun bor fire kilometer herfra og har parkeret sin scooter i indkørslen:

– Jeg elsker at køre på den maskine, erklærer hun med et smil.

Bibse har en voksen søn og to børnebørn. Hun er enke, har fået en ven, men bor alene.

– Vi har været igennem så meget sygdom i familierne og dødsfald, og vi har taget os af hinanden, når der var brug for det, fortæller hun om venskabet, der går helt tilbage til 1945.

 

LÆS OGSÅ: Glem aldrig dine veninder. Heller ikke når du bliver voksen.

 

Fælles bad i kælderen

De to veninder mødtes, da fireårige Lillian flyttede fra landet og ind til Esbjerg med sine forældre. Hendes nye hjem lå blot 100 meter fra der, hvor femårige Bibse boede.

– Vi var fattige, og jeg kendte ikke nogen, der havde så meget legetøj som dig. Og jeg måtte altid bruge det hele, husker Lillian, der voksede op med sine tre søskende i en lille lejlighed.

Bibse havde én søster, forældre der tjente mere og flere bekvemmeligheder. Alligevel elskede hun at bade hos Lillian, hvor alle børn kom i skyllekarret nede i vaskekælderen.

– Det var mere hyggeligt, selvom vi havde badeværelse derhjemme, husker Bibse.

De to piger gik i samme skole, sås hver dag og tilbragte meget tid på Fanø, hvor Bibses mor havde et pensionat:

– Jeg kan huske engang, hvor din mor serverede kaffe med fløde og sukker for os. Det var det værste, jeg havde smagt dengang, griner Lillian.

Hun og Bibse var kun et par store piger, da de gik ud af skolen efter henholdsvis syvende og ottende klasse.

Lillians mor havde fundet en plads til sin næstældste datter:

– Jeg skulle jo være fortsat. Så lidt klog var man dengang, siger hun nærmest til sig selv og tilføjer:

– Men jeg havde på sin vis altid været voksen og ville gerne ud og klare mig selv. Så jeg ikke lå familien til last.

Få år efter fandt hun sit livs Bent og fik hurtigt tre børn. Bibse derimod fik job på Tobaksfabrikken i Esbjerg og havde et andet ungdomsliv end veninden:

– Jeg „hujede" med mine arbejdskammerater. Vi morede os! husker Bibse, der ellers er den mere forsigtige af de to:

– Bibse er lidt forbeholden over for mennesker, hun ikke kender. Jeg har altid haft en tilværelse med meget liv, en stor familie og altid mange mennesker, mens du var mere genert.

Lillian ser på Bibse, der nikker:

– Du har nok et lysere sind, erkender Bibse smilende.

 

Familiebånd

De kender hinanden og kan sætte ord på styrker og svagheder, for de har altid været en del af hinandens liv. Da Bibse var gift med en sømand, som hun fik sin søn med, var Lillian en god støtte i hverdagen:

– For jeg var reelt alenemor, smiler Bibse, der senere fandt sammen med Arne.

Sammen med deres mænd begyndte veninderne at rejse. Først på camping, siden i sommerhus, og så ville veninderne gerne ud og se verden:

– Bibse og jeg ville til Kina, men Arne var bange for at flyve, så vi kom til Bornholm i stedet, fortæller Lillian med et skævt smil.

Året efter – i 1995 – var de parate til at tage af sted uden deres mænd, hvis de stadig modsatte sig:

– Det ville de alligevel ikke have, så de kom med, og det var en fantastisk tur, husker Bibse, der fik 23 år sammen med Arne.

Den dag han døde, havde parrene aftalt at mødes til Grøn Koncert, og Lillian undrede sig over, at vennerne ikke dukkede op:

– Pludselig mødte vi Bibse, der gik rundt alene på koncertpladsen. Jeg spurgte: „Hvor er Arne?", og så sagde du: „Han er død".

Lillian kigger på Bibse, der nikker tankefuldt. Det er 11 år siden, men hun husker tydeligt, hvordan Arne lige skulle hvile sig i haven, før de gik. Han rejste sig aldrig igen.

– På sygehuset ville de ikke lade mig gå, men jeg sagde til dem, at jeg skulle ud og finde min familie. – Det er Lillian og Bent, fortæller Bibse.

Sådan har de to kvinder støttet hinanden gennem årene. De ved, at de ikke skal snakke om politik, for så bliver de nok uvenner, og de tror heller ikke på, at man skal sige alt.– Man kan jo miste hinanden, og det er ikke alt, der er værd at sige højt, siger Bibse og ser på sin veninde gennem 70 år.

– Vi er slet ikke enige, men vi har aldrig syntes, at vi ikke skulle være der for hinanden, slutter Lillian. 74.

 

LÆS OGSÅ: 11 kloge ting, sagt af kendte kvinder om at blive ældre

LÆS OGSÅ: Veninder: De bedste og de værste historier

LÆS OGSÅ: En veninde er en kæreste, man ikke har sex med

 

Tekst: Anette Løkken Sørensen
Foto: Jens Bach
Publiceret: 20-01-2016
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge