Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Ni lange år: Så kom Sofie

Nyt fra Hjemmet
Brændeovnen buldrer hyggeligt i stuen hos Stine og Kim Foged-Nielsen i Bodilsker ved Nexø på Bornholm. Ovnen er gloende denne dag, hvor sneen ligger tykt på markerne rundt om huset, så der er sat afspærring op omkring den, så husets mindste beboer, Sofie på knap to år, ikke skal brænde sine små fingre.

Ni lange år har Stine og Kim ventet på at kunne kalde sig forældre, og man skal ikke være sammen med dem længe for at forstå, at de nyder alle de glæder, forældrerollen fører med sig.

Parret mødtes i 1998 på Lyngby Landbrugsskole, hvor bornholmeren Kim var elev, og københavneren Stine arbejdede i køkkenet, og de var med det samme klar over, at det skulle være dem. Tre år senere blev de gift.
Annonce


– Vi drømte om at blive forældre til fem og ville gerne have barn med det samme, men der skete ingenting. De følgende år boede vi forskellige steder på Sjælland og forsøgte fertilitetsbehandlinger og kunstig befrugtning. Jeg blev også gravid to gange, men tabte barnet.

– Til sidst var vi kørt så trætte i hormonbehandlinger og sex på bestemte tidspunkter, at vi besluttede at starte på en frisk, og i 2005 flyttede vi her til Bornholm, forklarer 29-årige Stine, der dog fortsatte fertilitetsbehandlingerne.

Efterhånden havde de fleste af parrets venner fået børn.

–Vi følte os så forkerte, fordi det ikke ville lykkes for os, tilføjer 34-årige Kim og fortæller, at de dårligt turde tage telefonen.

Sæt nu vennerne ringede for at fortælle, de skulle have barn. Han og Stine var kørt så langt ned af deres barnløshed, at det vart svært at finde overskud til at dele de andres lykke.

Men lykken ventede også på dem.

Forsinket ankomst

Et års tid havde parret ventet, da Stine den 11. september 2008 ringede til DanAdopt, der skulle formidle adoptionen.

– Jeg ringede for at spørge om noget, og det kom helt bag på mig, da kvinden i den anden ende sagde: „Der er en lille pige til jer“. Jeg troede, det var en spøg. Men da jeg forstod, at det var rigtig nok, blev jeg så glad, at jeg havde lyst til at tage ind på Rådhuspladsen og råbe ud over det hele: „Jeg skal være mor“, siger Stine og fortsætter om den glade dag:

– Og da Kim ringede for at sige, at han blev nødt til at arbejde lidt over, kunne jeg fortælle, at det skulle han ikke, han skulle komme hjem og fejre, at vi havde fået en lille pige.

Den 22. november ville pigen ankomme med fly til Danmark, så som alle andre vordende mødre fik Stine travlt med at komme i forretninger og købe ind. Men 14 dage før den store dag, ringede DanAdopt med en nedslående besked. Papirerne var ikke gået i orden, så deres datter ville alligevel ikke ankomme den novemberdag.

– Jeg blev så gal og ville ikke finde mig i det, men der var intet, vi kunne gøre, fortæller Stine, der sammen med Kim havde meget svært ved at komme gennem den 22. november.

Heldigvis faldt alt på plads en god måneds tid senere, og den 14. januar 2009 stod Stine og Kim i Kastrup Lufthavn for at modtage deres datter.

– Denne gang havde vi dårligt turdet glæde os, og det står som en tåge for mig, at vi af sikkerhedsfolk blev ført helt ud til gaten, hvor hun skulle komme, siger Stine.

“Hun havde grædt mange tårer i den lange ventetid, mens Kim havde været den fornuftige. Nu blev det omvendt.

– Jeg tudbrølede i lufthavnen, siger Kim.”

Stine fortæller, at hun var helt rolig, da hun tog imod den 10 måneder gamle skrigende Sofie fra den dame, der havde passet hende på den lange flyvetur.

– Jeg spurgte Kim, om han ville prøve at holde hende. Han tøvede. „Så græder hun jo“, mente han. Men Sofie stoppede gråden, da hun kom over i Kims rolige arme, så det blev ham, der bar hende ud til den ventende familie, fortæller Stine.

Læs også:
Sørens liv begyndte på køl

Læs resten af den rørende historie om Sofie  i Hjemmet i uge 9
Tekst: Lise Petersen
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 01-03-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri