Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Foto: Jens Bach

"Vi har altid været meget tætte"

Nyt fra Hjemmet
Når Ole Henriksen er i Danmark, forsøger han altid at komme hjem til barndomsbyen Nibe, hvor hans mor og broderen Hans Henrik bor. For Ole har den 11 år yngre bror altid haft en særlig plads i hans hjerte, og som voksne er de to mænd stadig tæt forbundne.

Da Hans Henrik blev født, blev Per og jeg passet i en anden lejlighed, for min mor fødte jo hjemme i vores. Da vi så, at jordemoderen gik, løb vi derover. Vi var så spændte på at se, om vi havde fået en lillebror eller en lillesøster.

 

Ole Henriksen, 64, smiler sit karakteristiske, hvide smil, mens han fortæller om sit første møde med Hans Henrik, der nu er blevet 53 år. Ole er på besøg hos Hans Henrik, der bor i barndomsbyen Nibe med kone og tre børn. Ole bor i Los Angeles, 14 timers flyvning herfra, sammen med Laurence, som han har dannet par med i 31 år.


Ole Henriksen er verdenskendt for sine skønhedsprodukter, mens Hans Henrik er lokalkendt som rådmand i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg.

Annonce

 

– Der er nogle gange nogen, der omtaler mig som „Ole Henriksens bror“, men så siger jeg:


– Nej, jeg hedder Hans Henrik, fortæller lillebror med et smil.

 

LÆS OGSÅ: Den gode gerning er vejen til det gode liv


De to brødre ligner ikke umiddelbart hinanden, men de har mange fælles værdier. Formet, som de er, af barndommen i et trygt og arbejdsomt hjem.


– Jeg passede ofte Hans Henrik og skiftede ble på ham om morgenen, når vores mor og far var taget på arbejde. Vores mellemste bror, Per, var der også, men han var ikke så glad for det med bleen, fortæller Ole.


Hans Henrik tager tråden op.


– Mor gjorde rent i banken, og tit tog min far med derhen om aftenen, når der var lukket, for at hjælpe mor. Hun hadede at stå op om morgenen, mens min far…


Hans Henrik knipser med fingrene for at vise, hvor hurtigt faderen kunne vågne.


– Sådan var Ole også, mens min mor og jeg næsten ikke kunne komme ud af sengen. Om aftenen var vi også tit med på arbejde, og så skulle vi lave noget. Sådan er vi opdraget, og selvom det nogle gange var irriterende, så er jeg glad for det i dag.

 


En stolt storebror, Ole, på 11 år med sin lillebror, Hans Henrik, i 1963

Drama og grin

Ole har boet i Californien siden 1972 og i 1978 inviterede han sin lillebror på ferie.

 

Hans Henrik var 16 år og havde aldrig fløjet, men han gik glad om bord på flyet i Thisted.


– Jeg kan huske, at jeg fløj med badmintonspilleren Flemming Delfs, der lige var blevet verdensmester. Det var jeg så benovet over, fortæller han med et smil.


Året efter tog forældrene med til USA, og dét var noget, der fyldte i Nibe, hvor alle kendte til Ole.


– Jeg vil ikke sige, at min mor sladrer, men hun delagtiggør folk i sit liv. Folk syntes, at det var spændende, at vi skulle til USA. Hele byen var optaget af det, fortæller Hans Henrik, mens Ole ler hjerteligt.

 

Familien Henriksen nød også at lære Oles nye verden at kende.

 

LÆS OGSÅ: En festsang skal skrives med hjertet


– Vi kørte op langs kysten og så alle de her ting, som vi kun havde hørt om, fortæller Hans Henrik, der også husker, hvordan Oles daværende samlever, Harvey, ikke var et rart bekendtskab.


– Det værste var den køretur, hvor vi havde lånt hans Cadillac. Den punkterede tre gange, og vi kunne ikke få de originale dæk, så vi måtte tage det, vi kunne få. Harvey gik helt amok, og vi blev retchokerede, fortæller Hans Henrik, der ellers huskede Harvey som en gavmild fyr, der havde været på besøg i Nibe.


Jeg fik alt det legetøj, jeg ville have. Han var meget generøs, men så ændrede tingene sig, fortæller Hans Henrik, og Ole nikker.


Harvey var maniodepressiv, og Hans Henrik mindes, hvordan han og Ole undgik at være hjemme samtidig med Harvey, dengang Hans Henrik boede hos Ole.


– Det år, hvor jeg var i USA, var en svær tid, men vi har en galgenhumor i familien, så når det hele er allersværest, så kan vi også grine af det.


– Ja, vi grinte også af, at økonomien indimellem var så stram, at vi sad og spiste havregryn om aftenen, indskyder Ole.


– Alle var jo vilde med Ole. Han vinder folk for sin sag, og han havde alle stjernerne som kunder, men det var svært at se, hvad det hele skulle blive til. Så mødte han Laurence, og de to supplerer virkelig hinanden, fortæller Hans Henrik.

 

LÆS OGSÅ: Annika havde kronisk hovedpine: Ti års mareridt er forbi


Han har boet i Los Angeles i to lange perioder, hvor han arbejdede i film- og rejsebranchen. I 1992 vendte han hjem og uddannede sig til lærer, men begge brødre er taknemmelige for den tid, de oplevede i fællesskab i Los Angeles.


– Tiden i USA knyttede os endnu mere sammen, udtrykker Hans Henrik det.


Tre glade brødre: Hans Henrik i midten, Per til venstre og Ole til højre

Begge ben på jorden

 Lige siden Ole forlod Nibe og først rykkede til København og siden ud i den store verden, har han altid sendt mange, lange breve hjem til sin familie.


– Det var side efter side og meget beskrivende, fortæller Ole, der nød at skrive.


For Ole er skriftlige hilsner uundværlige.


– Det er i brevene, jeg udtrykker min taknemmelighed over vores nærvær, og jeg kunne ikke leve uden det, fortæller Ole.


Hans kendisstatus tillægger han bevidst ikke for meget betydning.


– Det, der er sket karrieremæssigt med at være en populær fyr, det er jo bare at være til stede. Det ændrer ikke noget, hvis man er klog og holder begge ben på jorden.


Men sidste sommer blev det godt nok lidt for meget…


– Ja, Skagen sidste sommer var et dårligt valg. Vi kunne ikke gå i fred på gågaden, fortæller Hans Henrik, der især kan mærke på deres mor og på sine døtre, at de har svært ved, at så mange mennesker vil have del i Ole.

 

LÆS OGSÅ: Ung mor med hård skæbne: Jeg lever nu!


I stedet nyder hele familien Henriksen at tage på ferier sammen langt væk fra opmærksomheden, hvor de nyder hinandens selskab:


– Vi er gode til at være sammen og nyde de der snakke om gamle dage og om, hvad der rør sig. Det er „The Henriksens Way“ fortæller Hans Henrik.


– Ja, for det er vigtigt at give noget af sig selv og være tæt på familien. Det er jo dét, der tæller mest i det lange løb, slutter Ole. Med et stort smil.

 

Mor, Anny Henriksen, er stadig samlingspunktet, når Ole er hjemme i Nibe. 

Tekst: Anette Løkken Sørensen
Foto: Jens Bach og privat
Publiceret: 13-08-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri