Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Når børn sørger: "Vi tænker på far hver dag"

Nyt fra Hjemmet
Brødrene Mathias og Victor har oplevet nogle turbulente år. Først kæmpede deres far mod uhelbredelig sygdom, og så døde han. Her fortæller drengene den hjerteskærende historie. De vil gerne hjælpe andre unge til at forstå, at sorg kan bæres.

Grøndalslund Kirke i Rødovre var fyldt fredag den 18. oktober 2013, og tæt på den hvide kiste smukt pyntet med blomster sad tvillingedrengene Victor og Mathias Binne Bilde og deres mor, Mette Bilde.

 

Drengenes far og Mettes ægtemand, Kim, var efter tre års sygdom sovet ind fire dage inden. Nu var familie og venner samlet for at tage afsked med ham.

 

Kim havde været passioneret fodboldtræner, og alligevel havde han aldrig røbet, hvem han holdt med i Superligaen, men Mathias vidste det. Han havde lagt en Brøndby-trøje ned i kisten som et sidste farvel til sin far.

 

Victor havde taget et skilt, han engang havde foræret faderen og skruet det på kisten. På skiltet stod; „Rigtige mænd får tvillinger“.

Annonce

 

Så bar familie og venner kisten ud af kirken, og da rustvognen næsten i slowmotion drejede om et hjørne og var borte, stod drengene tilbage som to små 13-årige mænd, grådkvalte og tapre på samme tid.

 

Det er i dag knap halvandet år siden. Victor og Mathias og deres mor, Mette, sidder i familiens hus i Rødovre, og det er Mathias og Victor, der har inviteret os indenfor.

 

De vil gerne fortælle andre unge, at man kan bære sorg – at det er de positive ting, der kommer til at fylde hen ad vejen.

 

– Far var sådan et menneske, alle kunne lide. Han var glad, og han kunne altid finde noget positivt i andre. Han var en fantastisk far, siger de to.

 

Inden Kim døde, havde han lavet en fotobog til hver af drengene. Heri er billeder af ham og Mathias og Victor, og han skriver masser af kærlige ord til dem.

 

Så fortæller de, at Kim var it-mand på en kagefabrik, og at det var ham, der opfandt Samba-flødebollen.

 

– Han lavede i hvert fald maskinen til den. Så kan man ikke ønske sig mere af en far, vel, spørger de humoristisk.

 

Far blev alvorligt syg

Faderens sygdom begyndte med, at han mistede kræfterne i hænderne og tabte ting, og en dag, drengene kom hjem fra skole, kaldte forældrene dem ud i køkkenet.

 

– De sagde, at far var alvorligt syg, og at han aldrig blev rask. Og de var meget alvorlige. Fra den dag blev far bare dårligere, fortæller Victor.

 

Faderen havde ALS, som er en sygdom beslægtet med sclerose. Bare mere aggressiv.

 

Mette erindrer, da det gik op for hende og Kim, hvor alvorlig ALS er.

 

– Vi læste på internettet, at man typisk lever tre til fem år, fra man får diagnosen. Vi havde troet, Kim ville blive helbredt. Nu forstod vi, at det var slemt.

 

Det forstod drengene også.

 

– Vi vidste godt, far ville dø. Mor og far sagde det ikke, men det lå i ordene, at han „aldrig blev rask“, mener de.

 

– Fra at have været fodboldtræner og også træne os forsvandt hans kræfter. Pludselig måtte han i kørestol. Så kunne han ikke bevæge armene. Til sidst „snakkede“ han gennem en computer, hvor han stavede ordene ved at flytte blikket fra bogstav til bogstav på skærmen. Det gik langsomt, og nogle gange blev jeg irriteret. Bagefter fik jeg dårlig samvittighed, husker Victor.

 

– Far sagde, vi skulle gøre, som vi plejede, og at vi skulle være glade. Så ville han også være glad. Vi gik i skole og gjorde, som vi plejede. Men det gjorde ondt alligevel, siger Mathias.

 

Efter Kims begravelse tog familie og venner hen i fodboldklubben, hvor der blev serveret pølser og sodavand. Mathias og Victor fik hver en fodboldtrøje, som spillerne på Avartas førstehold havde signeret. Trøjerne har en stor plads i deres hjerter.


Drengene var med deres onkel i Legoland, da telefonen ringede, og de fik fortalt, at faderen var død.

 

– Vi kørte hjem, og der var stille i bilen. Mathias sov, onkel kørte, og jeg kiggede ud ad vinduet og forstod ikke, at far ikke var her mere, husker Victor.

 

Fik hjælp i sorgens tid

De så Kim en sidste gang på sygehuset, og de syntes, det var en mærkelig dag.

 

– Far lå på stue 10, og han havde spillet som nummer 10 i Avarta. Og da mor købte en cola i kiosken, fik hun en med navnet „Kim“ på etiketten, fortæller Mathias om tilværelsens sammentræf.

 

I ugen efter boede Mettes bror hos familien, og drengene fik den første hjælp til at tale om tingene.

 

– Når vi spiste, fortalte han om far, og vi hørte også sjove ting, og det føltes rart. Onkel hjalp os med at få far til stadig at være en del af vores liv, siger de og fortæller om „Børn, Unge og Sorg”:

 

– Vi kom i en gruppe med en terapeut og andre børn med sorg, og forløbet begyndte, inden far var død. Egentlig havde vi ikke lyst, men far bad os gøre det, siger Mathias og forklarer, at han og hans bror blandt andet har lært, at det er ok, at de har reageret forskelligt:

 

– Jeg taler mere om det og er blevet frustreret, hvis der er nogen, der har irriteret mig... Victor har gået mere stille med det.

 

– Nogle gange kan jeg hygge mig længe uden at tænke på far, og bagefter får jeg dårlig samvittighed. Nu ved jeg, at jeg bare skal hygge mig. Det har jeg fået fortalt hos Børn, Unge og Sorg, og det ville far også sige, supplerer Victor.

 

Tvillingerne, her med deres mor, har spillet meget fodbold med deres far, og de mindes, da han var syg og kiggede på i kørestol. – Pludselig susede bolden over i hovedet på ham, men han nikkede den flot videre, og så grinede vi alle, husker de.


Forskelligheden til trods er drengene enige om, at det hjælper at tale om sorg.

 

– Man finder ud af, at der er mange følelser, og at det er ok. Man opdager også, der er andre, der har det som én. Det gør det lidt lettere. I dag har vi det godt, og alligevel gør det ondt. Det kommer og går, og stille og roligt bliver det bedre. Vi har lært, at det er sådan. Uanset det, vil far altid være vores far. Vi tænker på ham hver dag, slår Mathias og Victor fast. 

Mere fakta
Egmont Rapporten

Egmont Rapporten udgives af Egmont Fonden, der arbejder for et godt liv for børn og unge, og rapporten stiller hvert år skarpt på et særligt aspekt af de unges liv. I år fortæller 21 børn og unge om at miste en forælder eller selv være alvorligt syg. Rapporten bygger tillige på interviews med forældre, eksperter og børne- og ungeprofessionelle fra Egmont Fonden og Mandag Morgens Omsorgsmåling i 2013. Læs mere her. 

Børn, unge og sorg er en gratis rådgivning med afdelinger i København, Odense og Aarhus. Egmont Fonden støtter økonomisk. Se mere på: bornungesorg.dk

Tekst: Henrik Helmer Petersen
Foto: Pia Burmølle Hansen
Publiceret: 18-02-2015
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge