Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce
Sille Kongstad har selv designet cyklen, og hun er meget stolt af resultatet. For nogle giver det overhovedet ikke mening med cyklen, og for andre er det det eneste rigtige, siger hun.

En utraditionel vej herfra: Sille cykler med de døde

Nyt fra Hjemmet
Sille Kongstad er ikke som de fleste bedemænd. Hun kalder sig bededame og tilbyder, at den sidste rejse kan foregå på hendes flotte rustvognscykel, der ligner en blanding af en himmelseng og en gammeldags hestevogn.

– Den er virkelig anderledes, men på den gode måde. Ordene tilhører en tilfældig kvinde, der kommer forbi, mens 39-årige Sille Kongstad til ære for Hjemmets fotograf cykler op og ned ad en stille sidevej i København.

SE MERE: Er dette i virkeligheden det største tabu? på Eurowoman.dk

 

Det er bare én i mængden af positive tilkendegivelser, som vi hører den dag, vi besøger Sille. Interessen for rustvognscyklen har været enorm, og indtil videre er hun kun blevet mødt af smil, vinken og opadvendte tommelfingre.

 

I medierne har der også været bud efter Sille – helt fra BBC i England – og mange har skrevet til hende, at når de engang skal ud på deres sidste rejse, så skal det være hende, der cykler dem af sted.

Annonce

 

Sille har været meget overvældet over interessen for hendes rustvognscykel. Første gang hun trillede af sted med en kiste, fulgte fire tv-hold og flere fotografer med.

 

– Der er mange i bedemandsbranchen, der, når jeg har nævnt idéen, har trukket lidt på smilebåndet og sagt, at den cykel er der nok ikke nogen, der vil have lyst til at bruge.

LÆS OGSÅ: Mette blev gravid 14 dage efter sin søns begravelse

 

– Så nu har de måttet spise deres gamle hat, griner den 39-årige bededame, der til dagligt bor på Vesterbro sammen med sine børn; Ville på 7, Ida på 11 og Anna på 14.

Inspireret af fortiden

Sille begyndte at interessere sig for rustvogne, da hun startede som bededame for tre år siden. På internettet faldt hun over nogle billeder af nogle gamle hestetrukne begravelsesvogne.

 

– De var enormt fine og gammeldags. Dem har man jo brugt i mange flere år, end man har brugt bil, siger Sille og forklarer, at detaljerne på hendes moderne køretøj peger tilbage i tiden.

 

– Der er noget feminint og smukt ved de gamle hestevogne, som jeg gerne ville have kom til udtryk i min rustvogn.

 

At det blev i form af en cykel skyldes, at hun i forvejen har en kærlighed til store cykler. Hun har altid cyklet med sine børn i en ladcykel, og helst på helt specielle cykler, som for eksempel blev importeret fra Holland.

 

– Så på den måde har jeg forberedt mig på at køre rustvognscykel, længe før jeg overhovedet vidste, at jeg skulle være bededame, griner Sille, som var overrasket over, at der ikke var andre, der havde fået den samme idé.

 

 – Der er så mange, der elsker at cykle, og der er også mange, der går op i miljøet. Hvorfor er der dog ikke nogen, er har gjort det før?

 

Sille har derfor selv stået for designet af cykelrustvognen gennem hele processen, der tog fire måneder fra idé til udførelse.

 

Flere har allerede valgt den anderledes ligvogn, og hun har fået breve fra familier, der er kede af, at cyklen ikke eksisterede på det tidspunkt, da deres kære døde, fordi det lige ville have været i den afdødes ånd.

 

– Det kan være én, der har siddet på en cykel hele sit liv, og som selvfølgelig også skal herfra på en. Eller at mormoderens store ønske var en sidste tur på en cykel, og så har familien kørt urnen rundt i en cykelkurv, giver Sille som eksempel.

Skepsis blev til drømmejob

Sille har læst teologi og er også uddannet lærer, så det lå egentlig ikke i kortene, at hun skulle være bededame. Men en god veninde, der havde arbejdet som bededame i mange år, fik hende ind i branchen.

 

– Inden jeg startede, tænkte jeg, at det bestemt ikke var noget for mig at flytte rundt på døde mennesker, og i begyndelsen havde jeg rigtig svært ved at fortælle nye bekendtskaber, at jeg var bededame, husker Sille.

 

– Men det er jo kun en lille bitte del af det. Det, at kunne være noget for nogle familier, der går igennem en sorg, og have nogle dybe samtaler med mennesker, der har følelserne ude på tøjet, gør det til et fantastisk arbejde.


LÆS OGSÅ: Vibekes brevkasse: Skal jeg fortælle min demente mand om vores søns død?

 

For, som Sille siger, man skal huske, at der ikke kun er triste følelser, når nogen dør.

 

– Det var en af mine egne fordomme, at man bare sad og græd og græd i en bedemandsforretning, siger hun.

 

– Men det er meget mere. Der er masser af glæde og hyldest til det liv, som er blevet levet. Folk griner højlydt af de sjove ting, moster Anna gjorde.

 

I dag har Sille sin egen begravelsesforretning, Bededamerne. Navnet valgte hun, fordi det passer rigtig godt til det, hun står for.

 

– Det signalerer, at vi er anderledes, at vi har kant. Men først og fremmest, at vi er kvinder. Og det er der mange, der er glade for, siger Sille.

 

– Der er dem, der siger „Min far, han elskede bare dejlige damer. Han ville synes, det var fantastisk, at det er jer, der lægger ham i hans sidste seng", griner den kønne københavner.

 

– Men derudover er der mange, der forbinder kvinder med noget omsorgsfuldt, hvor det giver mening for dem, at det er kvinder, der tager sig af deres afdøde, forklarer Sille.

 

Hun mener, at hun har fundet sit drømmejob, fordi hun ud over kontakten med de pårørende også har muligheden for at udfolde sine kreative evner.

 

I øjeblikket eksperimenterer hun med at lave gravsten af cement, og så laver hun selv blomsterdekorationer til begravelserne og maler personlige hilsner på kisterne og urnerne.

 

Den lille begravelsesforretning minder mest af alt om en hyggelig café. Og Sille maler selv en personlig hilsen på urnerne eller kisterne, hvis de pårørende ønsker det.

 

– Jeg har malet en høne på en urne til kvinde, der var vild med høns. Andre vil måske have den afdødes yndlingsblomst, fortæller Sille, der tidligere slet ikke havde lyst til at tænke på døden. Men nu er den blevet en meget konkret ting i hendes hverdag.

 

– Det har givet mig en lyst til at nyde livet, mens det er her, for man ved aldrig, hvornår det er slut, siger hun og smiler sit livsbekræftende smil.

Tekst: Nathalie Klein
Foto: Søren Jansby
Publiceret: 17-11-2014
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge