Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Stjerner, vi husker: Buster Larsen

Artikler
Som skuespiller var Buster Larsen indbegrebet af en hyggelig dansker. Han spillede den joviale grisehandler i „Matador, den sjove klovn i „Cirkus Buster“ og „Harry Motor“ i revyen. Buster Larsen var et naturtalent, men ydmyg over for selv den mindste rolle.

Blå bog

 

Født: 1. september 1920 som søn af Lauritz og Gerda Larsen

Gift: Første gang 1943-1953 med Aase Norre. De fik sønnen Ole. Gift anden gang 1955 og til sin død med Lizzi Ingemann. De fik tre børn, Jesper, Pernille og Malene. Desuden resulterede et kortvarigt forhold i 1953 til skuespiller Hannah Bjarnhof i sønnen Michael.

Debut: Som 16-årig som danser i Helsingør-Revyen. Debuterede som drengeskuespiller i 1932. Uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1940-42.

Højdepunkter: Cirkus Buster 1959- 62. „Farvel, Thomas“, et tv-spil af Leif Panduro. Jeppe i teaterudgave af „Jeppe på Bjerget“ 1971 og Jeppe i filmatiseringen i 1981. Fik henholdsvis Teaterpokalen og en Bodil for de to præstationer. Grisehandler Oluf Larsen i tv-serien Matador.

Død: 18. december 1993

Annonce

 

 

Forfatteren Lise Nørgaard havde Buster Larsen i tankerne, da hun formede rollen som grisehandler Oluf Larsen i „Matador“. Han var hundeven, og som skuespiller var han perfektionist, og det var vigtigt, når scenerne med hunden Kvik skulle være vellykkede. Hvem husker ikke den berømte replik „Kvik, det’ en tysker!“?

 

Buster Larsen havde sat som betingelse, at ingen af de andre skuespillere måtte kæle for hunden, så længe optagelserne stod på. De forstod og accepterede hans ønske, og resultatet var da også, at hunden kun knyttede sig til Buster og altid fulgte i hælene på ham, sådan som der stod i manuskriptet. Instruktøren Erik Balling kendte Buster Larsen og vidste, hvad han magtede. Balling sagde om ham: – Han er en skuespiller i verdensformat. Hans succes bygger ikke bare på talentet, men også på en enestående flid og omhu.

 

 Buster Larsen blev født i 1920 og voksede op på Nørrebro i København i en to en halv- værelses lejlighed. Han var en krudtugle, der elskede at klæde sig ud, og samtidig var han rap i replikken, så derfor tog hans mor, Gerda Larsen, ham med til statistoptagelser på Palladium Film, da han var fem år. Buster Larsen bragede igennem på revy-scenen. Blandt andet som 'Harry Motor' med Lillian Winther.Buster var go’– og fik flere roller. Han var nem at arbejde sammen med for skuespillerne, og så kunne filmfolkene mærke, at han havde „det der“ over sig, som en dygtig skuespiller skal have. Han fik også statistroller på teatrene. 12 år gammel fik han sin officielle debut på Nørrebro Teater, hvor han sang visen „Mit piccolobryst“ og fik forestillingens bedste anmeldelser.

 

Vejen til Det Kgl. Teater

 

Buster Larsen optrådte med store stjerner som Osvald Helmuth, Olga Svendsen, Arne Weel, Johannes Meyer og Poul Reichhardt; han lærte dem at kende – og lærte af dem. Han oplevede, hvordan de feterede stjerner ofte var rystende nervøse og usikre, mens de arbejdede med rollerne. Det, publikum oplevede som en leg, havde ofte været dødsens alvor for dem under prøverne. Det gav Buster en dyb respekt for arbejdet, som varede hele livet. Hjemme hos forældrene, Lauritz og Gerda Larsen, var tiderne svære, for de havde svært ved at få det til at løbe rundt. I begyndelsen af 1930’erne var Busters far i perioder så syg, at han ikke kunne passe sit arbejde på B&W. Og da han endelig var rask igen, var der ikke arbejde til ham. Moderen, der var uddannet cigarmager, etablerede et lille fabrikssalg i Ryesgade, hvor hun rullede nogle glimrende cerutter i baglokalet, som faderen solgte i butikken.

 

Men så ramte den store arbejdsløshed kvarteret, salget gik i stå, og forældrene måtte afhænde forretningen. I de triste tider var det en opmuntring for familien Larsen, at Buster i efteråret 1940 var blevet optaget på Det Kongelige Teaters elevskole – hvor han til første årsprøve udmærkede sig, så han blev tildelt en halv friplads – dengang betalte eleverne for at gå på skolen.

 

I 1943 giftede Buster Larsen sig med Aase Norre, som han fik en søn med. Ægteskabet varede til 1953. I 1955 blev han gift med danseren Lizzie Ingemann, som fødte ham tre børn. Dette ægteskab varede resten af Busters liv, men han bevarede et varmt venskab med sin første hustru helt til hendes død i 1983. Aase var gudmor til hans tre børn med Lizzi.

 

Kernefamilien med de fire børn blev omdrejningspunktet i Buster Larsens tilværelse, her trak han vejret og kunne være sig selv i den sparsomme fritid. Det var også tiltrængt, for Buster havde så travlt som nogen. Der var bud efter ham overalt.

 

Cirkussprog

 

I revyens verden skabte han den uopslidelige visesucces „Harry Motor“ i 1955 samt senere endnu to faste Giro 413- hits: „Hvem er den bedste i verden“ med datteren Malene og „Babytwist“. Landskendt og folkekær blev Buster Larsen i 1959 med tv- serien „Cirkus Buster“ og filmen af samme navn fra 1961. Her sang han: „Her er vi med gøglervognen. Kan I kende Cirkusklovnen? Det er Cirkus Buster“. Alle børn kom til at elske den digre klovn Viggo Brodthagen, der talte cirkussprog: „Sjaj har icke tit. Sjaj skall skinne maj“.

 

Buster Larsen elskede cirkuslivet, og i forbindelse med tv- serien fik han sine to bedste venner for livet, cirkusdirektør Eli Benneweis og klovnen „Fløjte Bernhard“, som blev spillet af artist og (senere) Pjerrot i Tivolis Pantomimeteater, Bernhard Brasso. Selv om Buster Larsen spillede en perlerække af roller på teatre og blev tildelt hædersbevisninger, var det fjernsynet, der gjorde ham til hele Danmarks Buster. I „Hov-Hov“ og senere „Uha- Uha“ demonstrerede han sine formidable evner. Tænk blot på den ugentlige monolog, der sluttede med, at han til sin kone vrængede: „Lorteland“. Trods sine bedrifter var Bu- ster stadig arbejderdrengen fra Nørrebro, og hans livs stolteste øjeblik var, da han blev Ridder af Dannebrog i 1971 og var i audiens hos Frederik 9. 60 år som skuespiller havde tæret på kræfterne. Buster Larsen kollapsede på scenen i 1988, fik problemer med kredsløbet samt et tilfælde af tarmslyng og vejede på et tidspunkt 52 kilo. Livet ebbede langsomt ud.

 

Da Buster Larsen blev bisat 22. december 1993, 72 år, var kisten smykket med hans ridderkors. Uden for den fyldte Sankt Jacobs Kirke på Østerbro stod hundredvis af mennesker, som ikke havde kunnet få plads i kirken. Pastor Mariann Schilder- Knudsen sluttede sin tale ved kisten: „Farvel, Buster, det var en glæde, du var til“.

 

 

 

Artiklen er fra Hjemmet nr. 39, 2011

Tekst: Carsten Nødschou
Foto: Egmonts Historiske Arkiv & Polfoto
Publiceret: 28-06-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri