Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Stjerner, vi husker: Ebbe Langberg

Artikler
Filmelskere følte, de var dus med Ebbe Langberg, da han op gennem 1950’erne og 1960’erne ustandselig optrådte på lærredet som den rødhårede charmetrold, der løb af med den kønne pige til sidst. Men det var de færreste, der kendte ham helt privat.

Det røde hår, de tindrende øjne og den altid myndige replik. Ebbe Langberg fik utallige pigehjerter til at banke lidt hurtigere, når han i mange film ofte spillede den retskafne unge mand, der altid fik sin udkårne til sidst.

 

De unge piger drømte om Ebbe Langberg, men drømmen var efter alt at dømme ikke gensidig. Han var et meget privat menneske, der levede et liv, kun de allernærmeste havde kendskab til. Det har været en svær kunst for Ebbe Langberg at være pigecharmør og allemandseje på film og samtidig skulle vogte så ihærdigt over sin tilværelse uden for rampelyset. Men sådan var han, og selv om de færreste af hans kolleger kom til at kende ham rigtig godt, respekterede de ham højt, og de følte en behagelig ro ved at spille sammen med ham eller have ham som instruktør eller teaterleder.

Annonce

 

Ebbe Langberg voksede op i en skuespillerfamilie, og han vidste allerede som dreng, at han også ville spille teater og film. Intet kunne holde ham tilbage – heller ikke det faktum, at han faktisk dumpede to gange til optagelsesprøven på det Kongelige Teater, inden han kom ind på Odense Teaters elevskole. Forinden havde han opsparet en masse erfaring som barneskuespiller på Solby- scenen, hvor han senere også begyndte at instruere. Det var her, han som 16-årig mødte den fem år yngre Lone Hertz, som han blev ven med, og som han 23 år senere spillede over for i den herlige operettefilm „Frøken Nitouche“.

 

 

Gjorde alle trygge

 

 

Lone Hertz husker tydeligt, hvordan Ebbe Langberg som en tog sig rigtig godt af de nye.

 

– Jeg følte mig altid tryg ved Ebbe. Både da jeg var en lille pige og senere, da vi som voksne spillede sammen.

 

– Der var andre skuespillere, som for eksempel Dirch Passer, hvor man ikke anede, hvad der kom ud af deres mund, og hvor vi ville havne henne i en scene. Men Ebbe holdt sig altid til aftalerne, og det gjorde, at man ikke blev nervøs, når man stod over for ham, mindes Lone Hertz.

 

Ebbe Langberg blev som dreng hyret til at medvirke i nogle børneudsendelser i radioen, blandt andet i føljetonen „Svend & Co.“, og allerede som 13-årig fik han sin filmdebut, da han spillede Dittes lillebror i „Ditte Menneskebarn“. Året efter havde han en rolle i „De pokkers unger“, hvor han i en scene hældte vand i hovedet på en vicevært, spillet af Hjalmar Bentzen. Lidt af et vovestykke, for samme Bentzen var Ebbes chef og instruktør i radioen. Unge Ebbe var pludselig blevet en eftertragtet skuespiller, men skolen skulle jo også passes. Da han som 15-årig blev interviewet til Aftenbladet Søndag, blev han spurgt om sine fremtidsplaner, og den snusfornuftige dreng svarede prompte: „Lad os vente med at tale om det til efter sommerferien – næste år – nu har jeg lovet min far først at tage den realeksamen!“

 

 

Da den eksamen var i hus, kunne Ebbe koncentrere sig om skuespillet, og snart kunne han dårligt nå at tømme sin postkasse, inden den igen blev fyldt med tilbud om filmroller. Midt i 1950’erne havde Ebbe Langberg nået en alder, hvor han kunne få helterollen som den bestemte, men altid charmerende fyr, der fik den kønne pige til sidst. Selv om han ikke var nogen Adonis af udseende, blev han dansk films førsteelsker og prydede snart væggene i mangt et teenagepigeværelse.

 

 

 

 

Bål og brand

 

 

I 1950’erne og 1960’erne medvirkede Ebbe Langberg i over 40 film og havde næsten altid hovedrollen. Ud over „Frøken Nitouche“ fik han stor succes i film som „Flintesønnerne“, „Charles tante“, „Sømand i knibe“ og de fem „Soldaterkammerater“- film.

 

I februar 1964 kunne Ebbes filmkarriere være gået op i røg, da han sammen med sin kollega Birgitte Reimer var ved at brænde inde i Novaris Films gård i Risby. Heldigvis lykkedes det dem at redde sig ud ved hjælp af en stige. I 1968 spillede Ebbe Langberg hovedrollen i farcen „Det er så synd for farmand“, som han selv instruerede. Herefter forsvandt han i en lang årrække fra filmlærredet.

 

Han var samme år blevet chef for Aalborg Teater, og fra nu af prioriterede han jobbet som teaterleder og instruktør. Ebbe Langberg nåede at instruere syv spillefilm og en lang række teaterstykker, og han var desuden medinstruktør på de to folkekære tv-serier „Ka’ De li’ østers?“ og „Huset på Christianshavn“.

 

I 1977 gjorde Ebbe Langberg et bemærkelsesværdigt comeback som filmskuespiller, da han spillede kriminalkommissær Høegh i „Skytten“. Men det blev en enlig svale, for siden så man aldrig mere Ebbe Langberg i en dansk film. I slutningen af 1980’erne blev hans helbred skrøbeligt, og han døde en vinterdag i 1989 kun 55 år gammel. De færreste lærte Ebbe Langberg rigtigt at kende – men alle holdt af ham.

Tekst: Kurt Stjernholm Riisberg
Foto: Egmonts Historiske Arkiv
Publiceret: 05-07-2012
Pin it

Relaterede artikler

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Hjemmet i denne uge

Dagens lækkeri