Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Stjerner vi husker: Ellen Gottschalch

Artikler
„Man bli’r så glad, når solen skinner“, sang Ellen Gottschalch, så hele Danmark nynnede med. Hun lyste selv som en sol igennem mere end 70 år i teater, film og musik. Hele livet bevarede hun sin friskhed og sødme, selvom hun oplevede knusende sorger.

 

Ellen Gottschalchs BLÅ BOG

  • Født: Ellen Sofie Kathrine Holm, senere Gottschalch, 2. maj 1894 i Aså i Nordjylland som datter af sognefoged Søren Nielsen Holm og lærer Ane Jørgine Thorsen
  • Død: 17. februar 1981 på Frederiksberg Uddannet: Skuespillerskolen ved Aarhus Teater Debut: Aarhus Teater i 1911 i stykket „Karen, Maren og Mette“
  • Familie: Gift i 1915 med skuespilleren og visesangeren Christian Gottschalch, som hun fik sønnerne Hans Henrik og Jesper med. Parret blev skilt i 1930. Fra 1932 levede hun sammen med komponisten Kai Normann Andersen til hans død i 1967
  • Kendt fra: Hun var blandt andet operette- og visesanger, skuespiller på teater og film og medvirkede i radio- og tv-programmer
Annonce

I 1909 troppede en 14-årig køn lyshåret pige med et klart, åbent blik i de blå øjne op på Aarhus Teater for at aflægge prøve til elevskolen. Hun havde valgt at synge „Sørens far har penge“, men fik begyndt i så højt et toneleje, at teaterdirektøren udbrød: „Den klarer hun sgu ikke“. Men det gjorde Ellen. Og da

hun stakåndet spurgte: „Kan jeg bruges?“ var svaret et ja! Ellen Gottschalch – for hende var det – sagde i et interview i 1949: – Jeg forstår slet ikke nu, at jeg turde henvende mig på teatret og spørge, om de kunne bruge mig. Noget, der var stærkere end mig selv, må have givet mig mod. „Lad hende bare prøve“, sagde familien, „det bliver hun nok snart ked af“. Men det gjorde jeg aldrig. Ellen Gottschalch kom til verden i Aså i Nordjylland som datter af sognefoged Søren Nielsen Holm og lærer Ane Jørgine Thorsen. Familien flyttede til Aarhus, hvor Ellen tilbragte sin barndom. Ane var musikalsk begavet, og i mørkningen samlede hun Ellen og hendes fem søskende omkring klaveret for at synge danske sange. En bagage, Ellen tog med sig videre. Efter Ellen Gottschalch blev ansat på Aarhus Teater, debu- terede hun i 1911 i stykket „Karen, Maren og Mette“. Halvandet år senere rejste hun til København, hvor hun de følgende mange år kom til at optræde på en lang række af byens teatre. Stor succes fik hun i operetter som „Frøken Nitouche“, „Den glade enke“ og „Sommer i Tyrol“. Og i syngespillet „Som i ungdommens vår“ fik hun i 1914 sit første hit, „Det var på Frederiksberg“, som mange stadig kan nynne med på.

 

 

Lys i mørket

 

 

Også filmverdenen havde bud efter Ellen Gottschalch. – Jeg har været med lige fra filmens barndom. Allerede i 1914 havde jeg en rolle. Filmen hed „Inderpigen“, og jeg var hovedpersonen, skønt jeg var blond og blåøjet. Jeg blev sværtet brun og døde i den kolde sne, fortalte Ellen Gottschalch med vanlig humor. I 1939 kom endnu en musikalsk landeplage til verden. Ellen Gottschalch sang „Man bli’r så glad, når solen skinner“ i operetten „Københavnerliv“. Sangen var skrevet af hendes samlever, evergreenkomponisten Kai Normann Andersen, og blev hendes kendingsmelodi. Under nazisternes besættelse af Danmark kom Ellen Gott- schalchs glade stemme til at spille en vigtig rolle. Sammen med Aksel Schiøtz spredte hun lys i mørket med de danske sange, som gennem radioer i private hjem og forsamlingshuse samlede danskerne og indgød dem nyt håb. Hun gik også selv ind i modstandskampen på en tragisk baggrund: Begge de sønner, hun fik med sin første mand, Christian Gottschalch, var frihedskæmpere. Den yngste, Hans Henrik, blev dræbt af den tyske besættelsesmagt – en sorg, hun aldrig kom sig over. Arbejdet lindrede de svære følelser, og Ellen Gottschalch knoklede løs. I 1941 blev hun hentet til det Det Kongelige Teater, hvor hun de følgende år spillede en lang række vigtige roller. I 1961 lukkede hun imidlertid døren hårdt efter sig, fordi hun

ikke mere syntes, hun fik tilstrækkeligt mange eller tilstrækkeligt interessante roller.

 

Stærk i sorgen

 

Efter at have sundet sig i halvandet år tog Ellen Gottschalch som 68-årig engagement på Aalborg Teater, langt væk fra sin familie. Da en journalist besøgte stjernen på hendes hotelværelse i november 1962, bemærkede han, hvordan Ellen Gottschalch havde forvandlet værelset til et hjem: „Der står billeder af hendes mand (Kai Normann Andersen), sønnen Jesper Gottschalch og to børnebørn“. Blot fem år senere havde Ellen Gottschalch kun børnebørnene tilbage. Hun mistede sin ældste søn i april, sin elskede mand gennem 35 år i juni, og i februar og marts var hendes to brødre døde.

 

– Nærmere kan man vist ikke komme en græsk tragedie, sagde Ellen Gottschalch to år senere. Hun tilføjede: – Men jeg vil ikke ynkes. Livet må gå videre. Det skal gå videre. – Kai sagde så tit, at jeg var stærk. Det havde han ret i. Jeg var stærk, og jeg er det endnu. Jeg er lys-seer, født optimist.

 

Myreflittig som hun var, fortsatte Ellen Gottschalch sin karriere til det sidste. Hun var 84 år, da hun i 1979 spillede en krævende rolle i „Ventetid“ på Allé- Scenen. I et interview fortalte hun, at teatret sørgede for at få hende hentet og bragt, så deres aldrende stjerne ikke skulle falde på de sneglatte fortove. En anden risiko var, at hun kunne blive forkølet. – Den sørger jeg for at formindske ved hver morgen at tage iskoldt styrtebad. Det at gå ture, tage koldt bad og så spise fornuftigt holder mig i form. Ikke noget med en kop te og et stykke brød, nej, rigtig mad, forklarede hun. To år efter denne kraftpræstation sov Ellen Gottschalch ind i sin seng i hjemmet på Frederiksberg, hvor hun boede det meste af sit liv. Hun hviler på Frederiksberg Kirkegård ved siden af sin elskede mand.

 

Her kan du se og høre Ellen Gottschalch synge ''Gå ud og gå en tur" i "Mød mig på Cassiopeia"

 

 

 Hvilken rolle husker du bedst Ellen Gottschalch fra? Kommentér her:

Tekst: Ulla Iversen
Foto: Egmonts Historiske Arkiv, Scanpix og Polfoto
Publiceret: 19-12-2011
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge