Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Stjerner, vi husker: Ib Schønberg

Artikler
Mange filmelskere opfattede Ib Schønberg som dansk films bløde og hyggelige bamse. Men Ibbermand nåede i sin korte, men omfattende filmkarriere også at vise en mere alvorlig side af sig selv, og han blev en af de største danske stjerner på det hvide lærred.

 

Ib Schønbergs blå bog:

 

  • Født: 23. oktober 1902
  • Død: 24. september 1955
  • Familie: Gift med Lisbeth Hammer i 1924. Sammen fik de sønnen Bent Schønberg, der siden blev teater- og balletskribent
  • Debut: „Herren ser dine veje“ på Sønderborg Teater i 1919. På film så man ham første gang i stumfilmen „Heksen“ i 1922
  • Kendt fra: Film som „Panserbasse“, „Café Paradis“ og „Far til fire“. Huskes også for sangen om „Mariehønen“, som han optrådte med i Cirkusrevyen i 1954

 

Han blev døbt Ib Christian Albert von Cotta Schønberg, men i folkemunde hed han bare Ibbermand. Han nåede i løbet af sit korte liv at indspille ikke mindre end 122 film – og i hovedparten af dem spillede han den hyggelige og godmodige danske mand, som alle følte, de kendte så godt. Men Ib Schønberg havde også en mere dyster side, der kom til udtryk i en del af hans film. Denne alsidighed var med til at gøre ham til en af de største stjerner i dansk films historie. Den lille Ib voksede op i København som søn af farmaceut Even Schønberg og dennes hustru, Christiane. Der var ikke skuespillerblod i familien, men Ib Schønberg blev alligevel fascineret af teaterverdenen, og efter at have taget sin afgangseksamen på Påhlmans Han- delsakademi i 1918 kom han ind på Sønderborg Teater.

Annonce

 

Han sagde ja til det hele og kastede sig ud i enhver opgave med enorm energi. Faktisk manglede han evnen til at sige nej, hvilket kom til at præge ham hele livet. „Vorherre har sagt, jeg ikke må sige nej,“ forklarede han. Ib Schønberg ræsede af sted fra det ene teater til det andet op gennem 1920’erne. Tre stumfilm blev det også til i den periode, men da talefilmen slog igennem, gjorde Ibbermand det så sandelig også. Første gang, man hørte ham tale i en film, var i „De blaa drenge“ i 1933.

 

 

Fra hyggeonkel til alkoholiker

 

 

Ib Schønberg fik stor støtte fra hjemmefronten. I marts 1924 var han blevet gift med skuespillerinden Lisbeth Hammer, som han mødte hos Gerda Christophersens Teaterselskab to år tidligere. Parret blev ni

måneder efter brylluppet forældre til sønnen Bent – deres eneste barn.

 

Op gennem 1930’erne begyndte Ib Schønberg at satse mere på filmen og mindre på teatret. En af hans tidlige film havde den løjerlige titel „København, Kalundborg og ?“, og den ville have været temmelig kontroversiel, hvis den var blevet indspillet i vore dage.I filmen, som er fra 1934, kaster Ib Schønberg sig ud i en ondskabsfuld sketch om en af jazzmusikkens store stjerner Louis Armstrong. Schønberg optræder med sort skocreme i ansigtet, og Ludvig Brandstrup indleder scenen med at omtale trompetisten som „den sorte brøleabe med de store hvide tænder!“ Herefter leverer Ib Schønberg en nedladende Armstrong- parodi med racistiske under- og overtoner. Den slags slap man godt fra dengang.

 

Siden blev Ib Schønberg kendt og elsket i rollen som den venlige politimand i „Panserbasse“ fra 1936, og i mange af hans film i den periode spillede han blød, rund og elskelig. Det ændrede sig markant senere, hvor han pludselig begyndte at vise en mere barsk side af sig selv i roller som småpsykopatiske skurke og som alkoholiske mænd i opløsning. Især hans portræt af fabrikschefen, der drikker sig ihjel i „Café Paradis“, er et bevis på, at Ib Schønberg også mestrede det dramatiske skuespil, hvor smerten kunne føles dybt inde i hjertet på folk i biografsæderne. Præstationen blev belønnet med en Bodil-statuette – den anden af de to, Ib Schønberg fik i sin karriere.

 

 

Dyrenes ven

 

 

Det var ikke kun skuespillet, Ib Schønberg brændte for. Han kunne som nævnt ikke sige nej, og da slet ikke, hvis det handlede om at gøre noget godt for mennesker og dyr i nød. Han var bestyrelsesmedlem i Himmelekspressen – et herberg for hjemløse – og i Dyreværnsforeningen Svalen. Et år før sin død udtalte han, at det var hans drøm at befri alle lænkehunde. „Men det må ske snart, for mit helbred er vaklende,“ tilføjede han. Ib Schønberg havde selv både hunde og katte, og han elskede alle dyr. Han havde også et stort bankende hjerte for sine fans, og hans telefonnummer stod frit tilgængeligt i telefonbogen, så alle, der havde brug for det, kunne få fat på ham. Uden på døren til sit hjem havde han sat et skilt op, hvor der stod: „Autografbøger modtages kl. 14-15 og kan afhentes næste tirsdag, samme tid“. Kollegerne var han altid parat til at hjælpe og støtte. De følte sig trygge, når han mødte op på teatret eller til en filmoptagelse i sin lette, fjedrende gang på trods af det store korpus, velklædt og hilsende med sin sædvanlige kommentar: „Er I kede af det? Det er der ingen grund til. I har jo mig!“

 

Det var en lungebetændelse, der satte en brat stopper for den store mands karriere og liv. Han var i 1953 blevet direktør for Cirkusrevyen, hvor han især huskes for sin sang om mariehønen, der flyver op imod himlen og beder om dejligt vejr. Ved siden af direktørjobbet fortsatte han med at indspille film. Men det altid vanvittigt høje aktivitetsniveau tærede på Ibbermand, som blev alvorligt syg i foråret 1955. Fire måneder lå han i sengen, og den 24. september kunne hjertet ikke mere. Han blev kun 52 år gammel.

 

Ib Schønberg bad kort før sin død filmmanden Lau Lauritzen om at sige nogle ord ved begravelsen. Og den nære ven sagde blandt andet: „Gavmild – ja, dette ord vil altid lede tanken hen på Ib. Han var gavmild ud over alle grænser, for han elskede at skabe glæde, fest og liv.“

 

Her kan du se Ib Schønberg synge 'Godnat' i filmen 'Ved Kongelunden' fra 1953

 

Tekst: Kurt Stjernholm Riisberg
Foto: Egmonts Historiske Arkiv og Polfoto
Publiceret: 23-01-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge