Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Stjerner, vi husker: Karl Stegger

Artikler
Dansk films runde og joviale birolleskuespiller Karl Stegger var et rart og arbejdsomt menneske, som vennerne i branchen holdt af. Han kom ikke let til tingene.

Karl Steggers Blå bog:

  • Navn: Carl Johan Stegger Sørensen, kendt som Karl Stegger
  • Født: 11. januar 1913 i Århus
  • Uddannet: På elevskolen på Århus Teater i 1947
  • Familie: Han blev far til Ritha i 1932. Gift med Rikke i 1938
  • Kendt fra: Medvirkede i 150 film, bl.a. „Far til fire“- filmene og „Ballade på Christianshavn“. Havde rollen som konsul Holm i tv-serien „Matador“.
  • Død: 13. april 1980

 

 

Karl Stegger gjorde noget, som ingen anden formentlig kunne have gjort. Han overtog rollen som faderen i „Far til fire“-filmene efter Ib Schønberg, dansk films største stjerne på det tidspunkt, og gjorde det så eminent, at publikum mente, at han var en endnu bedre Far, end Ib Schønberg havde været. Det var i 1955, og det var en kolossal bedrift, som skyldtes to ting: at Karl Stegger var en dygtig skuespiller, samt at han var en slider, der altid forberedte sig omhyggeligt og gjorde sit yderste.

Annonce

 

En anekdote fra optagelserne i ASA-studierne i Lyngby giver et fingerpeg om, hvordan Karl Stegger var som menneske. For mens skuespillere og instruktører normalt spiste frokost sammen i én kantine i film- studierne, og børn og teknikere spiste sammen i en anden kantine, brød Karl den skik og spiste og hyggede sig med børnene og teknikerne, når man optog „Far til fire“. Siden medvirkede Karl Stegger i utallige film. Hans talent var slået fast, og ofte udfyldte han en birolle i et lystspil så ærkedansk, at publikum holdt af ham, hvad enten han spillede jovial eller vranten.

 

 

– Man taler om, at branchen mangler gode manuskripter, men man kan bare filme mit liv. Det har budt på utallige dramaer, sagde Karl Stegger med galgenhumor flere gange, da han blev interviewet. Sandt var det, at han ikke kom let til tingene.

 

 

Fattig opvækst

 

 

Karl Johan Stegger Sørensen kom til verden som fattig arbejderdreng i Århus den 11. januar 1913. Hans mor var flaskerenser på Ceres, og faderen var en norsk matros, som moderen havde haft en affære med, og som sønnen aldrig så.

– Jeg kom til verden som et uægte barn, som en skamplet på min families ære, og jeg blev gemt væk snarere end vist frem, fortalte Karl Stegger siden. I en alder af tre-fire år sad han ensom og sulten i timevis i trappeopgangen og ventede på, at hans mor kom hjem fra arbejde. Regelmæssigt tog hans morfar ham med på værtshus, men ellers skete der ikke noget i lille Karls liv.

 

Da hans mor mødte en ny mand, tilsmilede det stabile liv en kort stund den århusianske familie, men så døde moderen af tuberkulose. Karl var 10 år, og stedfaderen og morfaderen sendte ham på børnehjem. De følgende år huskede Karl Stegger udelukkede for det dårlige. Han arbejdede fra morgen til aften på børnehjemmet, og de andre børn gjorde grin med ham, fordi han var tyk. På børnehjemmet fik han kælenavnet Kalle, og i de år begyndte han at skrive sit navn med K i stedet for C. Hans liv blev ikke ligefrem bedre, da hans stedfar og dennes nye kone overtog forældremyndigheden over ham.

 

Karl var nu 14 år, og han blev sendt ud at tjene – i et snedkerværksted, som bybud, hos en slagter og adskillige andre steder. – Det var udnyttelse. Jeg fik ikke en krone selv, og der var aldrig nogen, der spurgte, hvad jeg selv havde lyst til, sagde Karl Stegger senere i livet. Som 19-årig flyttede han ind i et lille rum i tilknytning til det værksted, han arbejdede på, og her forelskede han sig i naboejendommens datter Rikke på bare 15 år. Kærligheden var gengældt, og inden året var omme, var Karl og Rikke forældre til Ritha.

 

 

Talent for skuespil

 

 

 For Karl var familien samlingspunktet, og han og Rikke blev sammen livet igennem. Hun fik et godt job på kontor, men Karl måtte hutle sig igennem et dårligt arbejdsliv adskillige år frem. En tid travede han rundt i Århus med en frugtvogn, og på et andet tidspunkt var han skrothandler. Rikkes bror var amatørskuespiller, og det blev Karl Steggers vej ind i skuespilverdenen.

 

Karl fik en rolle i en dilettantforestilling. Han blev bidt af teatret, og da den anerkendte instruktør for Århus Teater Miskow Makwarth så ham i en amatørteaterforestilling og ef terfølgende kiggede ham i øjnene og sagde, „Du har talent“, tændte det et brændende ønske i Karl om at blive professionel skuespiller. Det var første gang, nogen havde sagt, at han duede til noget. For at gøre sig håb om at komme ind på elevskolen måtte han lade sit ene, skæve øje operere. Det gjorde han, og Rikke støttede ham. Også selvom de følgende tre år som elev på Århus Teater var økonomisk meget trængte for Karl og den lille børnefamilie.

 

I 1947 var Karl Stegger uddannet, og efter endnu nogle års ansættelse i Århus gik turen til København, hvor han blev Pjerrot i Tivoli. Siden tog Stig Lommer ham til ABC Teatret, og så begyndte det at gå slag i slag. Karl Stegger nåede frem til sin død at medvirke i 150 film – flere end de fleste, kun overgået af Ove Sprogøe. Hans sidste film blev „Lille Virgil og Orla Frøsnapper“. Det var i 1980, og Karl Stegger var knap 67 år. Han havde haft sukkersyge i mange år, og nu var han blind på det ene øje og følelsesløs fra knæene ned i fødderne. Filmens instruktør Gert Fredholm mindes, at Karl sad træt på en stol mellem hver optagelse, men så snart der blev sagt „Værsgo“, sprang han op og ydede en pragtpræstation. Han var han en fighter til det sidste.

Tekst: Henrik Helmer Petersen
Foto: Egmonts Historiske Arkiv
Publiceret: 16-08-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge