Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Stjerner vi husker: Kirsten Walther

Artikler
Indtil 1968 havde Kirsten Walther mest biroller i film og tv, men i 1968 medvirkede hun i DR’s satireprogram „Hov- Hov“, hvor hun blandt andet var kostelig som Jacqueline Onassis, der bøvlede med at bruge flere millioner kroner i lommepenge om året. Kort efter fik hun rollen som Yvonne i „Olsen-Banden“, og så bragede hun igennem i biograferne.

 

Kirsten Walthers Blå bog

  • Født: 31. august 1933 som datter af officer Christian Walther og hustru Esta Walther
  • Familie: Gift med instruktør Palle Wolfsberg i 1959
  • Barn: Ole Walther
  • Debut: I Studenterrevyen i 1953. Skuespilleruddannet fra Privatteatrenes Elevskole i København 1953-56
  • Glansroller: Yvonne i „Olsen-Banden“, Karla i „Huset på Christianshavn“ samt Ketty i „Gyldenkål- filmene. Medvirkede også i satireprogrammet „Hov-Hov“
  • Død: 19. februar 1987

 

I slutningen af 1960’erne havde Danmarks gamle filmselskab Nordisk Film svære økonomiske problemer.

Film- instruktør Erik Balling og økonomidirektør Ove Sevel måtte begge tømme deres kassekreditter og udlåne af deres private penge, for at de ansatte kunne få løn. Fallitten stod for døren, men så fik Erik Balling en idé. Han gik til Danmarks Radio med ordene: „Jeg har en plan“. I hans tilfælde endte planen med velstand og ære, for idéen hed „Huset på Christianshavn“, en tv-serie, som skulle produceres af Nordisk Film til Danmarks Radio. Erik Balling havde sin liste over skuespillere klar, og én af dem var Kirsten Walther, som skulle spille Karla. Balling vidste, at Kirsten var i særklasse som komiker, og at hun ville gøre sit til, at tv-serien ville blive en kassesucces. Og han fik ret.

Annonce

 

„Huset på Christianshavn“ blev indspillet over syv år og endte med at blive på 84 afsnit. Kirsten Walther havde også stor andel i Nordisk Films anden gigantiske succes i 1970’-erne, nemlig de 13 „Olsen-Banden“-film, hvor hun spillede Yvonne. Ja, hun var nærmest fastansat på filmselskabet i de år. Nordisk Film – og dermed Yvon- ne og hendes mand, Kjelds, filmhjem – ligger i Valby. Derfor kaldte Erik Balling Kirsten Walther for „dronningen af Valby“. Han sagde: – Nok er Egon, Benny og Kjeld hovedpersonerne i „Olsen-Banden“, men uden Yvonne i Kirsten Walthers skikkelse, ville der slet ikke være nogen bande. Hun er den egentlige stjerne. Når mændene bag Olsen-Banden, Erik Balling og Henning Bahs, begyndte at skrive et nyt manuskript til en film i rækken, begyndte de med Yvonnes rolle. „Hvordan skal hendes humør være, og hvad ønsker hun sig?“. Derfra udviklede de så plottet. Yvonne i Kirsten Walthers skikkelse var så at sige krumtappen.

 

 

Først og fremmest mor

 

Kirsten Walther blev født den 31. august 1933 i København. Hendes far, Christian Walther, var officer i generalstaben, og hendes mor, Esta Walther, var hjemmegående. Enebarnet Kirsten var glad for skolen og ville være lærerinde. Men i gymnasiet gik det ned ad bakke med karaktererne, for Kirsten havde fået en altoverskyggende interesse – skolekomedier – og hun sad i timerne og drømte om at spille skuespil.

 

Målrettet gik hun til optagelsesprøve på Studenterscenen, hvor hun bestod og debuterede som skuespiller i Studenter- revyen i 1953. Derefter blev hun optaget på Privatteatrenes Elevskole i København, og det var indledningen til hendes stjernestatus. Hun var lattermild og humoristisk, og det blev til en række roller i lystspil. Det var da også i farcen „Den grønne elevator“ på ABC-Teatret i sammenspil med Jørgen Ryg, at hun slog igennem som komiker.

 

I 1959 giftede Kirsten Walther sig med tv-teatrets instruktør, Palle Wolfsberg, og de flyttede ind i en fireværelses lejlighed på Frederiksberg og adopterede drengen Ole. Kirsten var selv vokset op med en mor, der altid var hjemme, når hun kom fra skole, og sådan skulle Ole også have det. Familielivet skulle prioriteres højere end noget andet, og hun ville ikke rejse på turné. Hun ville vaske, lave mad og være almindelig husmor oven i sine andre gøremål. Kirsten trivedes med at cykle til og fra teatrene i al slags vejr, selvom hendes kolleger lo ad hende. Hun ville ikke bruge penge på en taxa – hellere spare dem og måske købe inventar til hjemmet. Kirsten Walther opfattede og omtalte sig selv som „sin mands kone“. Hun var et beskedent og tilbageholdende menneske uden for scenen. Hun holdt sit privatliv skarpt adskilt fra sit arbejde og holdt sig ude af pressens søgelys.

 

 

„Det siger jeg dig, Egon!“

 

 

Indtil 1968 havde Kirsten Walther mest biroller i film og tv, men i 1968 medvirkede hun i DR’s satireprogram „Hov- Hov“, hvor hun blandt andet var kostelig som Jacqueline Onassis, der bøvlede med at bruge flere millioner kroner i lommepenge om året. Kort efter fik hun rollen som Yvonne i „Olsen-Banden“, og så bragede hun igennem i biograferne. Ingen kunne som Kirsten Walther spille dullen i lårkorte kjoler både naivt og farverigt. Sammen med sin skingre københavnske dialekt sendte hun øjne, der lynede, når hun indledte sine monologer med ordene: „Det siger jeg dig, Egon..!“

 

Kirsten Walther havde så sikker sans for typerne Karla og Yvonne, at Erik Balling gav hende helt frie hænder til at vælge kostumer; det var Kirsten, der bestemte, at Yvonnes kjoler skulle være korte og i det hele taget udfordrende. Normalt blandede Erik Balling sig i alle detaljer og var meget myndig og bestemt, men han anerkendte Kirsten Walthers suverænitet. Da de to nævnte Nordisk Film-produktioner stoppede, den sidste i 1981, trak Kirsten Walther sig stort set tilbage og levede et stille hjemmeliv.

 

 

Se Kirsten Walther som Yvonne i 'Olsen-Banden'

 

Se Kirsten Walther sammen med Helle Virkner i 'Huset på Christianshavn'

 

Se Kirsten Walther sammen med Dirch Passer i 'Piger i trøjen'

 

Tekst: Carsten Nødskou
Foto: Egmonts Historiske Arkiv, DR, TV2 og Polfoto
Publiceret: 28-11-2011
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Årets julegave ♥

Glæd en du holder af med Hjemmet som julegave

Hjemmet som julegave er en gave der glæder hver eneste gang bladet havner i postkassen. Abonnementet stopper automatisk. Priser fra kun 149 kr. 

Klik her for at købe Hjemmet som julegave

Hjemmet i denne uge